24/06/2011

Tekster fra Øverste Kirurgiske nr. 52



du sætter dig ind i bilen
dit ben er
din
din
og næsen som
på den





eller du ligger på ryggen
dine talebobler er
luft
og
skummet i næsen
som
som
som
som
som tapetet
fordi
fordi
chokolade
chokolade og æbler
med benene oppe på sædet
bordet ryster og
og
og
og
dit øje i syv
og dit øje i syv
Troels
Troels


*


fjorten
fjorten
fjorten høns på et bånd
fjorten
nu gik hun igen
lyd af suppe i kog
fjorten
hun sover
fjorten
rynker på søen
fjorten høns på et bånd
hun drysser salt på det
fjorten
det klistrer til øjnene
som døgnkyllinger
som døgnkyllinger
som
som
fjorten
som
hun er i nederdel
pæn i den brune farve


*


i supermarkedet var der en dame i køen
jeg gik over vejen i dag
på midten af vejen og ventede på en bus
og gik over men der var en cykel
som kørte udenom og råbte
så jeg råbte


*


jeg ved ikke hvem de alle sammen
er
men jeg forestiller
mig at de kommer gående op
ad trappen til slottet
mudrede sko og strømper
og
løse
blade
i
munden til grin
det kan man jo godt
se at
der mangler noget for at
men

det er relevant
ikke tonen
overfladen
men
gør som jeg siger
det
er slottets frekvens nu
nu
nu
nu
nu
nu ser vi så her
havens hylster i blommer af gæs
jeg vil hellere vente til i morgen
og hvad

længere ned
undslip
søvnen som en aborre
det var jo egentlig komisk
nok
da
det ligner ikke noget man kan
spise
jeg kan spise
jeg kan
jeg kan
jeg kan
følge
den fjerne lyd af fodtrin
til et mørke så gråt
at dine øjne suger smag
af det


*


det ensomme træk, man
går igennem, som
er noget ingen andre kan vide
noget om, udgør væsentlig
aftener, aftener uden dans og råb
og med bitter ånde på
tungen, trækker mig tilbage
mod indgangen til det her digt,
det her ådsel af en maskine

det ensomme træk, aftener
badet i kold kaffe, drænet
lysklare nætter, og så min kæreste
i en ulykke, tidligere på dagen
var der et våben i mine ord
og så senere er hun involveret i
en ulykke, jeg tramper i pedalerne
på vej til hendes hjernedød
og nu ligger hun hos mig
med et blåt øje
og jeg sidder og skriver som en idiot
og tænker på den døde

17/06/2011

13/06/2011



08/06/2011

05/06/2011

Ungdomdsdigte

jeg lægger mig på en natgrøn madras


jeg søger efter hævn


det interesserer mig ikke at lege


vinduessæl


farverne er en trappe
ikke etager


på en af gyngerne på legepladsen


grønne pile malet på væggen
i lejligheden af et barn


græsmark


spiser en citron med skal og rejser mig
går endnu et trappetrin op og sætter mig


farverne opløses langsomt
og erstattes af genstande


ned ad gelænderet ruller en klementin


et andet sted for eksempel sverige


sidder på stole rundt om spisebordet


gaden har bevæget sig gaden har be
væget sig gaden har bevæget sig


alle de gamle farver
begrænser mig nu


jeg sover i parken
for ikke at lade som om
mit blod
ikke størkner
jeg bløder ikke for meget


skoven er en flodhest


ræve hører til i skoven


ude i luften
er der koldt
gulvet er koldt
jeg har kun underbukser på og jeg er tynd og fedtet jeg har briller
jeg ligger i sengen
det skarpe grå lys ko
mmer ind ad vinduet


det hvad jeg vil
er ikke et bolsje
men et stykke tyggegummi
jeg er ikke så mæt og stor
som jeg har været
men min sult sprøjter jeg heller ikke på det hele
har jeg spildt på spisebordet
og sulten drypper ned på gulvet
en leg i haven
som i et computerspil


jeg glider hen ad gaden
på en skive ananas
fordi jeg ved hvordan man gør


områderne er haver
med blomstrende kirsebærtræer
rundt om fugleskræmslerne


jeg er i et
værelse der aldrig bliver mørkt
udenfor er det mørkt
jeg kan høre lydene fra
gaden


varmen under min fod
efter en fugl


for enden af guleroden er der en trompet


for enden af grusvejen står der et skilt


bare en stor appelsin
indtil fuglene ikke eksisterer


ved du hvad Amish er?
lad mig fortælle dig hvad Amish er
Amish er et sted du godt ved hvor er
men hvor du ikke har lyst til at være
for mig er det områder


der er opfundet af højtalere


i søen er bunden over det hele
odderen er på bunden og kravler videre på bunden


noget der ligner tomater


udenfor vinduet
leger børnene
i sneen
indtil det begynder
at regne
med stivdøde kyllinger
og marken
kommer til syne som en gul ged


der er forskellige områder
lad os kalde dem marker
om søndagen går jeg tur i dem
og om aftenen spiser jeg suppe i mit hus
så sover jeg
næste morgen ligger der er brev i min postkasse
som jeg kun kan læse i det brev jeg får
næste morgen
nogle gange tager jeg til stranden
men der er varmt der bliver jeg ikke længe
om natten
drømmer jeg om issletten
ofte når jeg til en dør
som jeg går igennem
på den anden side er der nye områder


at skrive poesi
er at banke sit budskab fladt
som en pandekage
samtidigt med man spiser det


kaffen knepper alting rent


jeg lavede pandekager i suppen, det
er allerede stivnet
og blevet hvidt
som kokosmælk i bleer


som han kommer gående
ud af toiletflammerne


jeg sidder ude i skolegården
med min madpakke
alle de andre er indenfor
solen skinner
jeg har ingen
underbukser på


din hånd ligger på mit gulv


som jeg nøs til hende
gennem trætte næsebor


sover
med hovedet i fodenden
du hviler på puden
omkring skibet
er personer som
stokke


du har noget i øjenvipperne
skidt eller medicin


længere inde i grusgraven fandt vi
endnu en simpelhed
den var grøn
den var skrøbelig med fine fine
pletter
skrøbeligt idioti i kategorien
det er en ged og jeg rider den
længere ind i


vi lå over for hinanden
og vinden flød ind ad døren
figurerne og stemmerne i mit hoved
var stivnede som æggehvider
melodierne i dit var smeltede
og saftige i en
rodet tilstand
jeg vidste vi ville vinde


blomsterne på rosenbusken
rosenknopperne på min bluse


de æder tiden


vi er blevet modne
men vi gider ikke mere
før
da vi sad på geviret
grinede vi bare
fordi vi ikke havde brug for mere
nu er vi
tørre forladte slangeskind
i badekarret af en by