Kære blå klovn rød klovn
råddent træ under uniformen
fotograferet til offentligt
ansigt en manipulation med
grød. Ikke række
hånden frem til
fed kommunal
tændstik smit hellere
folkebarnet med racistisk
skattetryk. At argumentere
er ikke at lyve
bolde i munden kan
ses i øjnene svæver over
landet i gang med
at lokke. Størrelsen på
klovnen er uoverskueligt
lille at gå tur
i dens medier sætter
folkebarnet i affekt vil have
skattefar alligevel skriger
som en pattegris. Fotografiernes
øjne er huller af
tryghed i en krig uden
betaling kræver retorik
ofre til en hverdag arbejd
mere sov. Slidt af rettigheder
slår folkebarnet
koldbøtter på klovnens
hud love der er flettet
sammen og fejret årligt
med sang og mad. Klovnen får
mange
folk til at klappe men du
er
stadig en klovn ved ikke
hvordan
du skal kontrollere det
er en
kornmark i storm. Der er frisk
luft
i dag skinner de nye elevers
næser
skal støbes på bordet først
skal
de gamle dryppe ned
fra
loftet med rive og lim. Nu
har
folkebarnet sagt hvad det skulle
sige
med en hånd af risengrød
nusser
det sig selv nu
prøver
det at sove efter dage med
vorte
tager klovnen tøj på.