30.12.2012

Jeg har tænkt flere gange de sidste måneder på tiden, døgnets inddeling i nat og dag
nat, morgen, formiddag, eftermiddag, aften, nat, fordi det
jeg tænkte på det første gang, da jeg læste en linje i Aymo-Boots "Spørgsmålene"
jeg kan ikke lige huske, hvad der stod præcist, længere, men noget om at sove om natten

lavede lyde i babyalarmen, skulle åbenbart lige være med til at sige det
ind og tage hende op, ble, mad, leg, sove igen

præmissen i det jeg læste der var, at man sover om natten, teksten gik ud fra
dag lig med vågen, nat lig med søvn, og at
at det er normalen, men med en baby
vi ved aldrig, hvornår vi kan sove, hvornår vi skal vågne igen, nat eller dag er lige meget
og det er nok meget banalt, men jeg havde bare ikke helt indset, at det nat/dag ikke er naturligt
tænkte jeg på Foucault og teorien om inddeling af tid i intervaller som disciplinering
og discliplinering som noget skjult
den mest effektive discliplinering er, når individerne selv håndhæver den, og vi
bliver kede af det, når vi ikke selv kan bestemme, hvornår vi skal sove
eller når babyen sover, og vi tror vi skal sove, og den vågner igen
vi bliver rigtig kede af det nogle gange, jeg
tit bliver jeg vred, dæmp det, dæmp det, og ved ikke hvad jeg
ked af det og vred, står og føler sig åndssvag og samtidig OK, om natten
jeg kan ikke se nogen oplagt forbindelse mellem vores situation og det med Foucault

25.12.2012



2004

21.12.2012


20.12.2012


12.10.2012



13.08.2012





02.08.2012









11.07.2012


09.07.2012


















01.06.2012

Sådan, som man tænker, når man - tænker - når jeg - struktureringen af - når jeg skriver - sådan, som jeg tænker, når jeg skriver; hvordan sætningerne følger hinanden - hvad der - hvorfor en specifik sætning bliver skrevet; en forståelse af læsning. En forståelse - en forventning om, hvilken sætning - en idé om, hvilken slags tekst - en genkendelse - relativering af teksten; og deraf følgende forventning - en tilfredsstillelse eller skuffelse forårsaget af en - af at kunne forudsige den næste sætning eller ikke; at blive - ikke at kunne relativere teksten - strukturelt. Når jeg skriver og ikke - kan forudsige den næste sætning; ikke forudsiger den - og - når jeg forudsiger den - men jeg relativerer teksten til mig selv; læser den subjektivt, og er det - en læsebevidsthed som - er det muligt at forkaste den læsemåde - vil jeg det? Og igen: at have - formuleret den er en midlertidig illussion om forståelse - at være - bevidst om læsningens subjektivitet betyder ikke, at - den er ophævet; jeg tror ikke, at jeg vil ophæve den - jeg synes - jeg vil ind i den - bevægelse - igen, her, det er forudsigeligt: bevægelse. En dynamisk tænkning versus - en statisk, systematisk - en insisteren på ordets sandhedsværdi versus dets udførelse - udsigelsens gestus versus en idé om statisk betydning - (fordi jeg læste om Greenberg og Rosenberg) - et statisk - idéen som havende en forbindelse til menneskets socialitet - versus idéernes relationer i et abstrakt system; historien. Den polarisering af - positioner - er en - insisterer på at - vurdere - og det - hvad skal - en hensynstagende korrekthed - igen: tager hensyn til hvad? Hvem - hvilken position - en banal insisteren på et betydningsvakuum - eller midlertidige positioner - skal - nogen fritages for ansvar? Alle behøves ikke blive behandlet ens - få ens behandling - sagde Veronica - at den ene position ikke udelukker den anden

28.03.2012

i dag på vej
hjem
på Guldbergsgade på
cyklen mødte jeg en hund
så jeg en hund

den løb ud på gaden
da jeg cyklede
tungen ud af flaben
og
smilende som
hunde ser ud som om de smiler
med tænderne blottet

løb den på fortovet
i samme fart som jeg cyklede

troede først den tilhørte
en skaldet
mand med en klapvogn
fordi den løb
forbi ham
da jeg så den

videre

den løb i samme fart
jeg kiggede efter nogen
der gik tur med den

ingen

tættere på kunne jeg
se
et telefonnummer
på dens halsbånd og et postnummer

fløjtede jeg efter den

jeg kørte
den
jeg kørte på højre side
af vejbanen,
den løb på den modsatte
side

jeg kørte
den stoppede
det gjorde den flere gange
den stoppede og tissede
op ad en mur
jeg kørte over og
fløjtede
sagde hey, dreng

den reagerer ikke
kigger på mig
et øjebliks genkendelse

vender om

løber den anden vej på fortovet
mig efter på
cyklen på fortovet

den lunter
jeg står af og trækker
fløjter
siger kom her, kom

den løber

om et hjørne
op på cyklen
kører
den stopper
tisser

løber ind i en park
puffer lågen op
med snuden
står indenfor lågen og kigger
på nogle mænd og en hund

jeg åbner lågen
når lige at klappe den på ryggen
inden den
løber

efter
på cyklen

den løber på fortovet

parkerede biler

på hjørnet igen ham manden
med klapvogn
kigger på hunden
som om han genkender den

om det er hans

nej, det er ham tossen derinde

peger på en butik
butiksrude

der lader den løbe løs
vildt rundt i kvarteret

nej, det er ham tossen

det er da vildt nok

ja, det er sygt

07.02.2012

02.02.2012








25.01.2012