21/01/2013

12/01/2013

I går i X Factor - filmede de Thomas Blachman, der gik på toilettet på Vega, han var ude og tisse. Man - de filmede ham bagfra, han stod inde i en bås og tissede, kiggede over skulderen og sagde noget med, at det var svært at tisse foran kameraet - måske var der et eller andet der larmede på det tidspunkt, vi kunne ikke høre, hvad han sagde, tror jeg. Men det var også lidt ligegyldigt, bare lidt sjov. Han blev færdig, lukkede bukserne, inden han vendte sig om, og gik hen til håndvasken og skyldede hænderne, MEN HAN BRUGTE IKKE SÆBE. HAN LAVEDE EN SKÅL MED HÆNDERNE OG FYLDTE DEN MED VAND, OG SÅ RYSTEDE HAN LIGE HÆNDERNE ET PAR GANGE, DA HAN HAVDE SLUKKET VANDHANEN, SÅ HAN IKKE BEHØVEDE TØRRE DEM. INGEN SÆBE - da jeg så det - den anden dag - eller det er sket tusinde gange, at jeg har været på et offentligt toilet og set mænd gøre det samme, eller bare gå forbi håndvasken. Der er mange mænd, der ikke vasker hænder, når de har været på WC. Jeg boede engang med en, der ikke vaskede hænder - og - ER DET ULÆKKERT? OG VASKER KVINDER HÆNDER? Jeg har jo ikke set - om - på offentlige toiletter ser jeg kun mænd. Jeg synes - har ikke lyst til at røre ved nogens hånd, der lige har været nede i skridtet eller røvhullet..

11/01/2013

Om året: fem. Hvad det var; alt i princippet. Fem arme om et kram; med to arme, tøj på. Følge efter med hundeben; en ske i hjertet. To øjne med tårer i, blinker ikke: høn bevæger sig ikke, bare omvendt. På altanen; som bevæger sig ikke. Ølkasserne, bænken. Gården: undersiden af en sko. Lægger sig på håndfladen; sæbe, der ikke har en skygge. Øjne: briller uden ben. Har en hund taget: Irak. Øjne; Tv som mund skider raketter. Hey, sådan ligeglad. Tre øjne bliver en skygge i nakken, et landkort; tunge på tunge. Høn vil ikke ud i skuret; lad være med at være dum. Tripper over dugvåd græsplæne om i køkkenhaven; for at se efter hønsene. 1994; trak en mælketand ud. Ja, år; gør. Danser i stuen med proportioner; høn. Tine; Roxette. 2001; en tallerken er landet i tiden. Vær en historie og gå ud og se til Afghanistan; lysegrønne fregner på en agurk.

08/01/2013

floden flods flod fløde
åen ås å ø
elven elvs elv elleve

floden flods flod fløde
åen ås å ø
elven elvs elv otte

06/01/2013

Jeg så Michael Hanekes Amour i går aftes i biografen. Om to ældre mennesker, kvinden får et slagtilfælde, forsnævring af halspulsåren, og bliver lam i venstre side efter en mislykket operation, hun hader hospitaler og får manden til at love, aldrig at indlægge hende igen, eller i hvert fald ikke at sende hende på plejehjem, manden passer hende, mens hun bliver dårligere og dårligere, hun skammer sig over at bliver passet, hun vil ikke se datteren, efter et nyt slagtilfælde forsvinder hun mentalt, bliver som et barn, bliver madet og vasket og får ble på, manden giver hende en lussing, da hun ikke vil drikke vand, fordi hun gerne vil dø, hvordan kan du bede mig om at slå dig ihjel, siger han, til sidst kan han ikke få kontakt til hende, hun kan ikke tale, de synger lidt sammen, hun får presset et minde ud om, at hun gynger, og at han var genert, de griner en sidste gang over, at han var "hæmmet", til sidst kan han ikke nå ind til hende, hun ligger bare og gentager ordene "mor" og "ondt", til sidst kvæler han hende med en pude, til sidst lægger han blomster omkring hendes hoved på puden, til sidst hallucinerer han, at hun lever igen, og at de skal ud, han går med hende ud ad døren.. Filmen starter med, at politiet bryder ind i den ligstinkende lejlighed og finder liget af kvinden, hvor er manden? Filmen slutter med, at deres datter låser sig ind i den tomme lejlighed.

Da vi ventede på at komme ind i salen, tænkte jeg på, at der var mange gamle mennesker i biografen. Sådan er det i Grand, tænkte jeg.. Da vi så filmen, lugtede der af sur ånde, og en eller andens mave rumlede højt, og jeg tænkte, det er fordi, vi ser den her film med gamle mennesker. Det er mærkeligt, at der er så mange gamle mennesker i biografen i dag, alting er ikke for mennsker 65+, de må godt være her, men jeg tror, de lugter, de kan ikke overskue køen til kaffebaren, de går langsomt ned ad trappen til toilettet, de har klædt sig pænt på og smiler til hinanden som om, det er noget særligt at være i biografen. Jeg tænkte, at filmen var god, fordi den prøver at vise en skjult situation, de døende, der gemmer sig derhjemme. Ikke det gamle ægtepar, som var så lykkelige, men så blev de ramt af sygdom, og så døde den ene, og så kunne den anden ikke leve mere. Men to mennesker, som har levet sammen længe, pludselig bliver den ene syg, og det fjerner dem fra hinanden, det er et svært problem, hun vil ikke passes, han er ikke stærk nok til at passe hende selv, hun vil godt dø til sidst, han bebrejder hende det. Det er meget banalt, at når nogen bliver meget syg, er det svært for dem, der er tæt på, men det er heller ikke bare det, for filmen konkretiserer det. Den er selvfølgelig også meget film, men jeg håber, jeg lærte noget af den film. At kalde noget banalt eller privat kan være på grund af, man ikke har lyst til at høre om det, man har ikke lyst til det nede i det konkrete. I bussen bagefter i går tænkte jeg, at de gamle var der for at se en film, der berører deres situation, og det er er måske rigtigt nok. Det er lige meget, de var der ligesom os for at se en film, mennesker der ser film om mennesker, gamle mennesker er også mennesker.. Det føles idiotisk og disrespektfuldt at sige..

ting vi har hørt babyen sige:

frimurerlogen

Gud, nej

onkel Jan er en dreng

jeg har set en girl i Lidl

nej, far

en bibel

Allan 

fløjten er en mand

Lalandia

det var regnen

djævledej

ej altså, den der radio

vandfald

Lada

papa med en and

se, det cykler

Krøyer

111

02/01/2013

Januarmørke


For ti minutter /

et kvarter siden, jeg har været på WC i mellemtiden, /

jeg kom tilbage for ti minutter siden /

var jeg lige ovre på Hovedbanen, /

Matas på Hovedbanen og købe læsebriller. De gamle /

dem jeg havde før, taget i Føtex /

er blevet væk, er væk. Det var meget, jeg kom ud af Matas og tænkte: /

jeg har købt læsebriller, ikke shampoo eller creme, men de kostede 170 kr. /

Nu her, efter jeg kom tilbage, tænkte jeg: var de så dyre, fordi jeg tog /

dem i en æske? Der var /

de fleste briller hang på stativet, der var fedtfingre på glassene, så jeg tog /

fandt den model, jeg kunne lide, i en æske /

blandt dem i æsker og købte dem, og da jeg først stod ved kassen /

afbleget, glattet hår og lidt doven arrogance, gad jeg ikke /

jeg kunne ikke finde ud af at spørge, om de andre var billigere. /

Tænker jeg for mig selv: /

er det ikke også okay at betale lidt ekstra for, at der ikke er nogen andre /

fremmede, der har fedtet mine briller til? Det ved jeg ikke, om det er /

det tror jeg ikke, jeg synes /

jeg ville, jeg ville helt sikkert have været ligeglad, hvis min model /

ikke havde været der i æske. Nu blev det sådan. /

For ti minutter – et kvarter siden, jeg har været på WC i mellemtiden, jeg kom tilbage for ti minutter siden – var jeg lige ovre på Hovedbanen, Matas på Hovedbanen og købe læsebriller. De gamle, dem jeg havde før, taget i Føtex – er blevet væk, er væk. Det var meget, jeg kom ud af Matas og tænkte jeg har købt: læsebriller, ikke shampoo eller creme, men de kostede 170 kr. Nu her, efter jeg kom – tilbage, tænkte jeg: var de så dyre, fordi jeg tog dem i en æske? Der var – de fleste briller hang på stativet, men der var fedtfingre på glassene, så jeg tog – fandt den model, jeg kunne lide, i en æske – blandt dem i æsker og købte dem, og da jeg først stod ved kassen, afbleget, glattet hår og lidt doven arrogance, gad jeg ikke – jeg kunne ikke finde ud af at spørge, om de andre var billigere. Tænker jeg for mig selv: er det ikke også okay at betale lidt ekstra for, at der ikke er nogen andre – fremmede der har fedtet mine briller til? Det ved jeg ikke, om det er – det tror jeg ikke, jeg synes – jeg ville, jeg ville helt sikkert have været ligeglad, hvis min model ikke havde fandtes i æske, men nu blev det sådan. Og hvad skal jeg læse? Jeg har været ude og bytte julegaver – det er faktisk lige meget, men jeg har byttet et tørklæde og en hue til fire par underbukser – jeg brugte et gavekort til Atheneum på John Coetzee: Diary of af bad year og Mette Moestrups næst nyeste, F. P. Jacs posthume prosa. Et gavekort til Arnold Busck på Lars Skinnebachs Øvelser og rituelle tekster. Så det skal jeg vel nok bruge brillerne til, men jeg er i gang med at læse Don Quijote og Skinnebachs samlede fra 04-09, tror jeg det er, må hellere BANG BANG bang bum