18.12.2014
13.12.2014
11.12.2014
25.11.2014
Intellectual freedom depends upon material things. Poetry depends upon intellectual freedom.
(Virginia Woolf: A Room of One's Own)
jeg vil gerne bare sige "ja!" til det citat, fordi A Room of One's Own er så god en bog, og så vigtig i forhold til dens emne, som er kvinder og litteratur. citatet fortsætter: And women have always been poor, not for two hundred years merely, but from the beginning of time. Women have had less intellectual freemdom than the sons of Athenian slaves. Women, then, have not had a dog's chance of writing poetry. That is why I have laid so much stress on money and a room of one's own. citatet lyder rigtigt. men jeg tænker, at det har en blind vinkel, som er, at mennesker, som på en eller anden måde er undertrykt og ikke er priviligerede med den "intellektuelle frihed" eller dens materielle forudsætninger, som hun siger, at for eksempel Shakespeare, og ikke hans søster, var - at de mennesker godt kan skrive poesi. det er det, hun siger, at de ikke kan, men altså på grund af deres materielle omstændigheder. og jeg tænker, at det kan de godt, men måske er det bare sådan, at de ikke skriver det, som hun kalder "poesi", de skriver ikke deres undertrykkeres poesi, men en uigenkendelig poesi??? eller den der intellektuelle frihed kan godt opstå og operere indenfor nogle rammer, som gør, at den, der skriver, ikke skriver genialt som i Shakespeare- eller Proust- eller Woolf-genialt. at genialt forstået på den måde som litteraturens højeste udtryk eller hvad, at det er et vigtigt litterært perspektiv, og et mindre vigtigt menneskeligt perspektiv, og at det menneskelige perspektiv, og hvordan nogen udtrykker deres tilværelses vilkår, bør veje tungere...
(Virginia Woolf: A Room of One's Own)
jeg vil gerne bare sige "ja!" til det citat, fordi A Room of One's Own er så god en bog, og så vigtig i forhold til dens emne, som er kvinder og litteratur. citatet fortsætter: And women have always been poor, not for two hundred years merely, but from the beginning of time. Women have had less intellectual freemdom than the sons of Athenian slaves. Women, then, have not had a dog's chance of writing poetry. That is why I have laid so much stress on money and a room of one's own. citatet lyder rigtigt. men jeg tænker, at det har en blind vinkel, som er, at mennesker, som på en eller anden måde er undertrykt og ikke er priviligerede med den "intellektuelle frihed" eller dens materielle forudsætninger, som hun siger, at for eksempel Shakespeare, og ikke hans søster, var - at de mennesker godt kan skrive poesi. det er det, hun siger, at de ikke kan, men altså på grund af deres materielle omstændigheder. og jeg tænker, at det kan de godt, men måske er det bare sådan, at de ikke skriver det, som hun kalder "poesi", de skriver ikke deres undertrykkeres poesi, men en uigenkendelig poesi??? eller den der intellektuelle frihed kan godt opstå og operere indenfor nogle rammer, som gør, at den, der skriver, ikke skriver genialt som i Shakespeare- eller Proust- eller Woolf-genialt. at genialt forstået på den måde som litteraturens højeste udtryk eller hvad, at det er et vigtigt litterært perspektiv, og et mindre vigtigt menneskeligt perspektiv, og at det menneskelige perspektiv, og hvordan nogen udtrykker deres tilværelses vilkår, bør veje tungere...
17.11.2014
januar 2013
vi
stod af
jeg
stod af med barnevognen på nørreport
stod
af S-toget på nørreport
alt
går fint, babyen sover
jeg
ned
for enden af perronen for at køre med
tage
elevatoren op
på
gaden
der
perronen
er
der
hænger et skilt
at
elevatoren er spærret af metrobyggeri
kører
ikke på grund af metroarbejde
”Vi
beklager meget. Brug eventuelt elevatoren til metroen.”
tilbage
finder
den anden elevator på perronen
den
er næsten fyldt, folk
to
med cykler som står
de
kan ikke komme med men de
i
elevatoren gør lige plads til barnevognen
døren
lukker
elevatoren
kører ned
ned
og
lyset slukker, det er helt mørkt
babyen
begynder at græde
prøver
at få kalechen
slår
kalechen ned så hun kan se mig i mørket
hun
græder
elevatordøren
åbner
nogen
prøver at lyse med en telefon så
vi
kan trykke på knappen for at køre op til gaden
de
når ikke at trykke
inden
de finder ud af det
døren
lukker
kører
elevatoren op til sporet igen
dem
med cyklerne fatter ikke hvorfor vi
stadig
er der
nogen
siger
elevatoren ikke kører
længere
op, vi kører ned og står ud
vera
skriger, jeg finder
tager
en sutteflaske op
prøver
at berolige hende med den
mens
jeg skubber barnevognen
prøver
at finde en anden elevator i gangene
vi
hen
til rulletrappen ned til metroen der
hvor
der altid er en vandpyt
der
er en elevator
vera
skriger
jeg
skubbede barnevognen derhen med én hånd
mens
jeg forsøger at give hende sutteflasken med den anden
to
kvinder med en klapvogn udenfor elevatoren
pigen
i klapvognen siger til sin mor at
babyen græder, hun
siger babyen er sulten
jeg
kigger
på dem, siger babyen
hun er bare træt
da
der kommer en elevator er den fyldt
nogen
med en cykel, en barnevogn og nogen med
tasker
kufferter
vera
spiser, spyttede sutteflasken ud
jeg
giver hende sutten, det gider hun godt
i
næste
i
den
samme
elevator, da den stoppede
jeg
står og prøver at få vera til at spise
står
i
elevatoren står peters kæreste
med
en barnevogn og peter står med ryggen til
vender
sig om efter
babygråden
først
kigger
bare ud af elevatoren som
jeg
er inde i det her rum
genkender
mig og smiler, lige ved at sige noget
jeg
vinker
vinkede,
han smilede
han
hørte først den grædende baby
så
mig med flasken
døren
lukkede
den
næste elevator
da
elevatoren kørte ned igen var der fyldt
da
den var på vej op
var
søde at rykke sammen
dem
ved siden af mig udenfor elevatoren
lidt
aggressive i køen, stiller sig ved siden af mig
jeg
kigger på dem
16.11.2014
14.11.2014
13.10.2014
(21. oktober 2012)
jeg var træt jeg havde
det
var også fordi vera ikke kunne sove i nat
hun
vågnede
jeg
tror vi fik måske
fem
timer i alt fordelt på
over
tre
perioders søvn
og
malou var oppe
og
amme og jeg gik
da
hun var færdig med at
amme
vera så
gik
jeg rundt med hende
og
hun ville ikke sove
i
to timer så
klokken
var
tre
om natten
og
og
hun plejer at sove
man
siger så mange ligegyldige
så
begynder man at snakke om søvn
når
man er blevet forælder
som
om det var vigtigt
det
er jo også vigtigt jeg ved ikke
det
er jo ikke særlig vigtig i
forhold
til noget andet
hun
plejer at sove mere
men
jeg tænkte egentlig også at det var
vigtigt
det der med søvn fordi
hvad
var det?
jeg
læste
her
i toget på vej hjem læste jeg en
en
linje af
maja
hvad
hedder hun?
majse
aymo
boot
i
hendes bog der hedder ”Spørgsmålene”
en
linje hvor der stod at
”det
er for sent på natten til at”
og
så kan jeg ikke huske hvad
til
et eller andet
men
jeg
da
jeg læste det så synes jeg det var tydeligt at
det
var ud fra
præmissen
om
at
man
kan vælge at sove om natten
og
den præmis har jeg haft
hele
mit liv
nærmest
eller
det
har jeg
det
har jo været en undtagelse hvis der var
en
eller anden grund til at jeg ikke kunne sove
så
er jeg blevet
eller
også
hvis
jeg ikke
hvis
jeg
hvis
der har været larm fra ovenboerne eller sådan noget
så
bliver jeg
hysterisk
fordi jeg ikke kan sove
nu
nu
vækker
bliver
man
bliver
jeg vækket
flere
gange om natten
hver
hver
nat
sover
halvt så meget som før
09.09.2014
Abonner på:
Opslag (Atom)