10/02/2014

Jeg har skrevet noget om Pablo Llambías: "Sex Rouge" + de to forrige sonetbøger, med et lidt tilfældigt udgangspunkt i en frustration og forvirring angående forskellige udsagn på forskellige medier om Asta Olivia Nordenhof og hendes bog "Det nemme og det ensomme".. Til Victor Boy Lindholms blog - det ligger her:

http://jegkiggerpaamaanenogsigervadsaa.dk/208/ ... (læs helst .pdf'en, som der linkes til)

Det er en forvirret tekst, eller en tekst, som jeg forsøger at bruge til at komme ud af en forvirring - derfor prøver jeg at kommunikere med nogen i selve teksten, for at se, om de er mere afklarede. Men jeg er stadig i tvivl, om det, som jeg godt ville finde ud af noget om, faktisk blev klarere.. Eller om det, som det i teksten virker som om, at der bliver fundet ud af, er ret meningsfuldt..

Tror man i det mindste kan tænke med teksten og tale med den.

I dag havde jeg en samtale med nogen om det, jeg prøver at fatte, og jeg fattede igen, at det er klart, at der findes andre synspunkter / perspektiver... på grænser mellem udsagn og digt + fællesskaber + forfatterens rolle = som man kan lære noget af..

Teksten ligger der, og man kan læse den..!!!