25/11/2014

Intellectual freedom depends upon material things. Poetry depends upon intellectual freedom.

(Virginia Woolf: A Room of One's Own)

jeg vil gerne bare sige "ja!" til det citat, fordi A Room of One's Own er så god en bog, og så vigtig i forhold til dens emne, som er kvinder og litteratur. citatet fortsætter: And women have always been poor, not for two hundred years merely, but from the beginning of time. Women have had less intellectual freemdom than the sons of Athenian slaves. Women, then, have not had a dog's chance of writing poetry. That is why I have laid so much stress on money and a room of one's own. citatet lyder rigtigt. men jeg tænker, at det har en blind vinkel, som er, at mennesker, som på en eller anden måde er undertrykt og ikke er priviligerede med den "intellektuelle frihed" eller dens materielle forudsætninger, som hun siger, at for eksempel Shakespeare, og ikke hans søster, var - at de mennesker godt kan skrive poesi. det er det, hun siger, at de ikke kan, men altså på grund af deres materielle omstændigheder. og jeg tænker, at det kan de godt, men måske er det bare sådan, at de ikke skriver det, som hun kalder "poesi", de skriver ikke deres undertrykkeres poesi, men en uigenkendelig poesi??? eller den der intellektuelle frihed kan godt opstå og operere indenfor nogle rammer, som gør, at den, der skriver, ikke skriver genialt som i Shakespeare- eller Proust- eller Woolf-genialt. at genialt forstået på den måde som litteraturens højeste udtryk eller hvad, at det er et vigtigt litterært perspektiv, og et mindre vigtigt menneskeligt perspektiv, og at det menneskelige perspektiv, og hvordan nogen udtrykker deres tilværelses vilkår, bør veje tungere...

24/11/2014

17/11/2014

januar 2013


vi stod af
jeg stod af med barnevognen på nørreport
stod af S-toget på nørreport

alt går fint, babyen sover

jeg
ned for enden af perronen for at køre med
tage elevatoren op
på gaden

der
perronen er
der hænger et skilt
at elevatoren er spærret af metrobyggeri
kører ikke på grund af metroarbejde

”Vi beklager meget. Brug eventuelt elevatoren til metroen.”

tilbage
finder den anden elevator på perronen
den er næsten fyldt, folk
to med cykler som står
de kan ikke komme med men de
i elevatoren gør lige plads til barnevognen

døren lukker
elevatoren kører ned
ned
og lyset slukker, det er helt mørkt
babyen begynder at græde

prøver at få kalechen
slår kalechen ned så hun kan se mig i mørket
hun græder

elevatordøren åbner
nogen prøver at lyse med en telefon så
vi kan trykke på knappen for at køre op til gaden

de når ikke at trykke
inden de finder ud af det
døren lukker
kører elevatoren op til sporet igen
dem med cyklerne fatter ikke hvorfor vi
stadig er der

nogen
siger elevatoren ikke kører
længere op, vi kører ned og står ud

vera skriger, jeg finder
tager en sutteflaske op
prøver at berolige hende med den
mens jeg skubber barnevognen
prøver at finde en anden elevator i gangene

vi
hen til rulletrappen ned til metroen der
hvor der altid er en vandpyt

der er en elevator
vera skriger
jeg skubbede barnevognen derhen med én hånd
mens jeg forsøger at give hende sutteflasken med den anden

to kvinder med en klapvogn udenfor elevatoren
pigen i klapvognen siger til sin mor at
babyen græder, hun siger babyen er sulten

jeg
kigger på dem, siger babyen
hun er bare træt

da der kommer en elevator er den fyldt
nogen med en cykel, en barnevogn og nogen med
tasker
kufferter

vera spiser, spyttede sutteflasken ud
jeg giver hende sutten, det gider hun godt

i næste
i den
samme elevator, da den stoppede
jeg står og prøver at få vera til at spise
står
i elevatoren står peters kæreste
med en barnevogn og peter står med ryggen til
vender sig om efter
babygråden

først
kigger bare ud af elevatoren som
jeg er inde i det her rum
genkender mig og smiler, lige ved at sige noget

jeg vinker
vinkede, han smilede
han hørte først den grædende baby
så mig med flasken

døren lukkede
den næste elevator
da elevatoren kørte ned igen var der fyldt

da den var på vej op
var søde at rykke sammen

dem ved siden af mig udenfor elevatoren
lidt aggressive i køen, stiller sig ved siden af mig
jeg kigger på dem

16/11/2014

I quote my mother’s mother’s mother’s mother’s mother: "I must every day correct some fault in my morality or talents and remember how short a time I have to live."

(Lyn Hejinian: My Life)

14/11/2014

"The destruction of our ability to focus is yet another form of collateral dammage."

Judith Butler: Frames of War (Verso, 2010)