30/06/2015

Franz Kafka: "Dagbøger", bind 1, side 360-367 [...] 378-381, Forlaget Vandkunsten, oversat af Karsten Sand Iversen

2 III 12 Hvem bekræfter sandheden eller sandsynligheden af at jeg kun som følge af min litterære bestemmelse er uinteresseret i andet og som følge deraf hjerteløs

3 III 12. Den 28. II til Moissi. Naturstridigt syn. Han sidder tilsyneladende roligt, har muligvis de foldede hænder mellem knæene, øjnene i bogen der ligger frit foran ham, og lader sin stemme gå hen over os med en løbendes åndedræt. - Salens gode akustik. Ikke et ord går tabt eller kommer tilbage bare som en hvisken, men alt forstørres efterhånden som om stemmen, der for længst er optaget af andet, havde en eftervirkning, det forstærkedes alt efter det anlæg det har fået med sig, og indeslutter os. - Ens egen stemmes muligheder som man ser her. Ligesom salen arbejder for Moissis stemmer, arbejder hans stemme for vores. Uforskammede kunstgreb og overraskelser der tvinger en til at se ned i gulvet, og som man aldrig selv ville bruge: Afsyngning af enkelte vers lige i begyndelsen, f.eks. mirjam mein Kind, en stemmes flakken rundt i melodien; hurtig udstødning af "Mailied", det er tilsyneladende kun tungespidsen der bliver stukket ind mellem ordene; deling af ordet November-Wind for at kunne skubbe "vinden" ned og lade den pibe opad. - Ser man op i salens loft, bliver man trukket op af versene. - Goethes digte uopnåelige for recitatoren, men man kan ikke så godt finde noget at udsætte på denne reciteren fordi hvert enkelt arbejder hen mod målet. - Stor virkning da han så i ekstranummeret, "Regnsang" af Shakespeare stod oprejst, var fri af teksten, strammede lommetørklædet i hænderne og knugede det sammen og strålede med øjnene. - Runde kinder og dog kantet ansigt. Blødt hår igen og igen strøget med bløde håndbevægelser. - De begejstrede anmeldelser man har læst, gavner ham efter vores mening kun indtil man hører ham for første gang, så vikler han sig ind i dem og kan ikke frembringe et rent indtryk. - Denne siddende reciteren med bogen foran sig minder lidt om bugtaleri. Kunstneren, tilsyneladende udeltagende, sidder ligesom vi, vi ser knap mundbevægelserne i han sænkende ansigt i ny og næ, og lader i steder for ham versene tale over hans hoved. - Skønt der var så mange melodier at høre, skønt stemmen virkede behersket som en let båd i vandet, var versenes melodi egentlig ikke til at høre. - En del ord blev opløst af stemmen, der var taget så varsomt på dem at de sprang op og ikke havde mere med den menneskelige stemme at gøre, indtil stemmen så nødtvunget nævnte en eller anden skarp konsonant, fik ordet ned på jorden og lukkede det.

Bagefter spadseretur med Ottla, frk. Taussig, ægteparret Baum og Pick, Elisabethbroen, kajen, Lillesiden, Radetzkycafé, Steinerne Brücke, Karlsgasse. Jeg havde lige akkurat udsigt til godt humør, så der ikke just var meget at udsætte på mig.

5. III 12 Disse oprørende læger! Forretningsmæssigt beslutsomme og så uvidende om helbredelse at de ville stå som skoledrenge ved sygesengene hvis denne forretningsmæssige beslutsomhed forlod dem. Gid jeg dog havde styrken til at grundlægge en naturhelbredelsesforening. Ved at kradse rundt i min søsters øre gør dr. Kral en trommehindebetændelse til en mellemørebetændelse; tjenestepigen segner om mens hun fyrer op, doktoren erklærer med den hurtighed i diagnosen han har over for tjenestepiger, at der er tale om ødelagt mave og deraf følgende blodtilstrømning, næste dag lægger hun sig igen, har høj feber, doktoren drejer hende til højre og venstre, konstaterer agina og skynder sig ud ad døren for ikke at blive modbevist af det næste øjeblik. Vover endda at tale om "denne piges nederdrægtigt stærke reaktioner", og det sande i det er at han er vant til mennesker, hvis legemstilstand er hans helbredelseskunst værdig og frembragt af den, og at han føler sig mere fornærmet end han ved af denne landlige piges stærke natur.

I går hos Baum. Læste Der Dämon højt. Uvenligt indtryk alt i alt. Godt, præcist humør da jeg gik op til Baum, øjeblikkelig aftagen deroppe, forlegenhed over for barnet.

Søndag: På Kontinental hos kortspillerne. Journalisten med Kramer forinden 1½ akt. Megen tvungen munterhed er synlig i Bolz, hvoraf der dog også opstår en smule virkelig munterhed. Mødte frk. Taussig uden for teatret, i pausen efter 2. akt. Løb ind i garderoben, kom tilbage med flagrende frakke og fulgte hende hjem.

8. III (1912) Fik i forgårs bebrejdelser på grund af fabrikken. Overvejede så i en time på kanapéen at springe ud af vinduet.

Læst nogle gamle papirer igennem. Det kræver al ens styrke at holde det ud. Den ulykke man må tåle når man afbryder sig selv i et arbejde der altid kun kan lykkes i ét stykke, og det er altid sket for mig hidtil, denne ulykke må man døje under gennemlæsningen, skønt ikke i den gamle styrke, så mere koncentreret.

Da jeg badede i dag, bildte jeg mig ind at jeg mærkede gamle kræfter, som var de uberørte af den lange mellemtid

Så forladt af mig, af alt. Støj i værelset ved siden af.

11 III 12 I går ikke til at holde ud. Hvorfor tager alle ikke del i aftensmåltidet. Det ville dog være så rart.

I dag brændt mange gamle modbydelige papirer.

[...]

18. III 12 Klog var jeg, om man vil, fordi jeg hvert øjeblik var parat til at dø, ikke fordi jeg havde ordnet alt det det var mig pålagt at gøre, men fordi jeg ikke havde gjort noget af det og heller ikke kunne håbe på nogen sinde at gøre noget af det.

22 III (1912) (jeg har skrevet forkerte datoer de sidste dage) Baums oplæsning i Læsesalen. Grete Fischer, 19 år, gifter sig i næste uge. Mørkt, fejlfrit, magert ansigt. Hvælvede næsefløje. Hun har alle dage gået med jægeragtige hatte og klæder. Også denne mørkegrønne afglans i ansigtet. De hårtotter der løber langs kinderne, synes at forene sig med nye der vokser langs kinderne, ligesom der i det hele taget ligger et skær af let behåring over hele ansigtet der er bøjet ind i mørket. Albuernes spidser let støttet på stolens armlæn. Så på Wenzelspladsen en svingende, fuldkommen med ringe kraft gennemført bukken, vending og oprejsning af den usselt og råt påklædte, magre krop. Jeg så meget sjældnere på hende end jeg ville.

Formiddag i rent humør en ½ time hos Max.

I det tilstødende værelse taler min mor med ægteparret Lebenhart. De taler om utøj og ligtorne. (Hr. Lebenhart har 6 ligtorne på hver finger.) Man indser nemt at der ikke sker noget egentligt fremskridt ved den slags samtaler. Det er meddelelser som glemmes igen af begge parter, og som allerede nu foregår i selvforglemmelse uden ansvarsfølelse. Men netop fordi den slags samtaler ikke er tænkelige uden åndsfraværelse, viser de tomme rum som, hvis man vil blive ved det, kun kan udfyldes med eftertanke eller rettere drømme.

25. III 12 Kosten der fejer tæppet i værelset ved siden af, lyder som en tromle der bevæger sig i ryk

26. III 12 Blot ikke overvurdere det jeg har skrevet, for så gør jeg det der endnu skal skrives, uopnåeligt.

27 III (1912) Mandag tog jeg på gaden en dreng, som sammen med andre kastede en stor bold mod en værgeløs tjenestepige der gik foran dem, om halsen netop som bolden fløj mod pigens bagdel, klemte til i stort raseri, skubbede ham til side og skældte ud. Gik så videre og så slet ikke på pigen. Man glemmer helt sin jordiske eksistens fordi man er så helt opfyldt af raseri og må tro at man ved lejlighed ligeledes vil fylde sig selv med endnu smukkere følelser

28 III 12
Glæden ved badeværelset. - Gradvis erkendelse. De eftermiddage jeg tilbragte med håret.

1 IV 12 For første gang i en uge en næsten fuldstændig fiasko med skriveriet. Hvorfor? I forrige uge gennemgik jeg også forskellige stemninger og beskyttede skriveriet mod deres indflydelse; men jeg er bange for at skrive om det.

3 IV (1912) - Så er en dag forbi - Formiddag kontor, eftermiddag fabrik, nu til aften råben og skrigen i lejligheden til højre og venstre, senere hente min søster fra Hamlet - og jeg har ikke forstået at stille noget op med et eneste øjeblik

8 (6.) IV 12 Påskelørdag.
      Fuldstændig erkendelse af sig selv. At kunne holde om omfanget af sine evner, som en lille bold. Acceptere den største nedgang som noget kendt og på den måde forblive elastisk i den.

Længsel efter en dybere søvn der opløser mere. Metafysisk behov er bare dødsbehov

Hvordan jeg i dag talte skabagtigt til Haas fordi han roste Maz' og min rejseberetning, for i det mindste dermed at gøre mig fortjent til rosen eller for at fortsætte rejseberetningens svindelagtige eller opdigtede virkning i svimmelhed eller i Haas' elskværdige løgn, som jeg forsøgte at gøre nemme for ham

25/06/2015

Klokken er 7!

Vandmelon er flad. Det er derfor, den bevæger sig.

23/06/2015

Refleksion, der mest bare handler om, at jeg stener over forskellige kritiske udsagn om "Søvn"...


Det er ikke en ny teori, og det er en ret indlysende ting, tror jeg, men det, man på den ene side kan kalde tema, og det, man på den anden side kalder form, er ikke to uafhængigt eksisterende. Dvs. en tekst har ikke et indhold, som den så taler om på en eller anden måde; en teksts indhold afhænger af den måde, teksten er skrevet på. Den måde, en tekst er skrevet på, er dens indhold - hvilket ikke betyder, at det ikke er muligt at tematisere noget udenfor teksten, men hvis en tekst tematiserer noget, så er det det, den gør. Alle tekster tematiserer på en eller anden måde noget - eller form er et ord for, hvordan en tekst er tematisk. Som konsekvens af det er det vigtigt for en læsning, at den ikke kun er fokuseret på form eller tema, for på et analytisk niveau kan de to selvfølgelig godt ses som aspekter af en tekst, men i udsagn om en tekst som helhed giver det ikke mening fx at sige: "Spændende tema, kedelig form." Hvis temaet er spændende, er det på grund af formen; temaet kan ikke være spændende uafhængigt af formen. Eller - det udsagn kan også betyde, at man på forhånd er interesseret i et emne og derfor i en tekst om det emne, men det viser sig, at man ikke er interesseret i den tekst. Men hvis udsagnet ikke hentyder til det, men til, at man synes, en tekst er god, men kunne have været bedre? "Spændende tema, kedelig form" kunne betyde, at man er glad for en tekst, der samtidig ikke er i overensstemmelse med ens forestillinger om, hvad en god tekst er. - Nej, det, der ik giver mening, er at sige, at en tekst er, som den skal være, rent tematisk, men formmæssigt er der noget galt; det er det samme som at sige, teksten tematiserer noget på en vellykket måde, men at den tematiserer noget på en ikke-vellykket måde. - Logisk hænger det ikke sammen at sige "Spændende tema, kedelig form" om en tekst, fordi udsagnets første del, om tema, refererer til en reel tekst, mens den anden del, om form, refererer til en mulig tekst; udsagnet, som tilsyneladende fokuserer på én tekst, fokuserer faktisk på to. At fokusere på en mulig tekst, som den reelle tekst kunne have været, eller at sige: "Teksten passer ikke ind i kategorien 'god'.", bliver en anledning til at afvise den reelle tekst som ligegyldig. Samtidig bliver det en måde ikke at læse den reelle tekst; ikke at forholde sig til den. At sige: "Spændende tema, kedelig form." er en anden måde at sige: "Jeg har ikke forstået temaet og ikke fattet formen.", eller: "Teksten bekræftede mit fordomsfulde verdensbillede, så jeg gad ikke læse den færdig."... Ok, hvis man skal tage "Spændende tema, kedelig form." alvorligt og antage, at en tekst kan deles op i tema og form: Det udsagn vil gerne have, at en tekst, som allerede behandler et tema på en kommunikativ måde, gjorde det på en mere skøn/underholdende måde. Umiddelbart virker det som et fair krav, men det er problematisk. For det første ville en forandring af formen ændre teksten som helhed, hvilket ændrer, hvad den kommunikerer, altså dens tema. Det følger, at en kritisk dom over formen også bliver en dom over temaet; for en forandret form har konsekvenser for temaet, hvilket indebærer, at det "spændende tema" åbenbart ikke var spændende nok i sig selv til at bære teksten. Problemet er, at form per automatik sættes over tema. For det andet, når man devaluerer en teksts tematik ved at sætte krav til dens form, hvad er det så, man gør? Man siger: "Ja, teksten handler om noget, men det er ikke nok." Sagt på en anden måde, man tillægger ikke tekstens menneskelige indhold værdi. Måske anerkender man, at det er muligt at tilegne sig ny viden via en tekst; samtidig hævder man, at det ikke er nok til, at den tekst er god. - Nej, nej - det ender tilbage i, at tema og form ikke kan adskilles: Hvis man siger, at en tekst lykkes tematisk, så er det det samme som at sige, at den måde, den tematiserer noget på, er vellykket, dvs. form - og så hænger det ikke sammen samtidig at mene, at teksten burde være anderledes, med mindre man taler ud fra nogle kriterier for, hvad tekst skal være, men de kriterier har jo ikke noget med teksten i sig selv at gøre. Hvis man på den anden side siger, at en tekst ikke lykkes tematisk, så er det det samme som at sige, at den måde, den tematiserer noget på, ikke er vellykket, altså form. I begge tilfælde må en kritik af tekstens tematiske holde fokus på tekstens formelle og omvendt.....

21/06/2015

Whether and how we respond to the suffering of others, how we formulate moral criticisms, how we articulate political analyses, depends upon a certain field of perceptible reality having already been established. This field of perceptible reality is one in which the notion of the recognizable human is formed and maintained over and against what cannot be named or regarded as the human - a figure of the nonhuman that negatively determines and potentially unsettles the recognizably human.

(Judith Butler: Frames of War, Verso 2010, s. 64)

10/06/2015

Ekstramateriale (2): forkastede digte


den 31. december, jeg har lige

puttet vera i barnevognen på altanen

malou spørger om jeg gider gå i Lidl
og købe det sidste til i aften
jeg går i Lidl, jeg skal have
sukker og hvidløg, der er ikke noget
hvidløg, jeg går ud gennem kassen

på vej ud på gaden stopper vagten mig
han vil se hvad jeg har i lommerne
jeg siger det kommer ikke til at ske
jeg skal have hvidløg
i har ikke noget hvidløg


*


vera vågner

hun ligger mellem os i dobbeltsengen

hun sidder op i sengen uden at sige noget
malou tager hende op og sætter sig
i lænestolen med hende
på armen og synger

jeg holder mig vågen ved at se
højdepunkter fra Premier League
på malous telefon

efter ti minutter sover vera, malou
hvisker til mig, jeg rejser mig
fra sengen og går hen til stolen

tager hende op med en hånd
under nakken og en hånd under lårene
og bærer hende over til tremmesengen



*


hos malous forældre fordi malou

har fødselsdag, vera vil ikke spise sushi

hun spiser kyllingesticks, hun spiser
ikke ris, hun spiser agurker, hun spiser
ikke tofu, hun spiser sojabønner med salt

malou spiser ikke sushi fordi hun prøver
at få vera til at spise sushi

jeg spiser malous sushi, hun spiser
kyllingesticks, jeg spiser
de sidste sojabønner med salt




malou er lige taget på skadestuen

med indsnævret hals, halsbetændelse

jeg stod ved vinduet
for en halv time siden
og så hende stige
ind i en taxa for at tage ud
til skadestuen på Hvidovre Hospital

vera vågnede ved ellevetiden
jeg sad hos hende i fem minutter
og igen i fem minutter
da hun vågnede igen
fem minutter efter

ellers har hun sovet hele natten


*


jeg ser Premier League-højdepunkter

på malous computer

malou er ved at putte vera
på soveværelset, jeg kan høre hende synge
vera siger sut og kaj, de har været
derinde i en halv time nu

Manchester City vinder 1-0 over
Hull på langskudsmål af Silva
selvom de spiller med ti mand det meste
af kampen efter Kompany fik rødt kort
i starten af 1. halvleg for en nødbremse

Chelsea fik udvist Willian og Ramires
og endda Mourinho i 2. halvleg mod
Aston Villa og tabte 1-0, Fabian Delph
scorede med hælen i det firsende minut





under aftensmaden i majas kollektiv

anna ser på nettet på sin telefon

at en af dem som blev stukket ned
til en demonstration i går aftes
i Malmö af nogle nazister var hendes veninde
og at venindens kæreste også blev
stukket ned og er i koma

jeg har lige skiftet veras tøj og ble
hun blev vred da jeg tilbød hende mad før
og hældte mælk ud over sig selv

maja krammer anna som græder
troels siger åh nej, er det sådan en hævnting?
det var det der ikke måtte ske

jeg spiser hurtigt så vi kan komme hjem





på vej hjem til malous forældre

vi står af bussen på Roskildevej

malou går ind og køber ind, jeg kører
klapvognen hen til et cykelstativ
uden for Netto og tager vera op

hun ser en kasse med appelsiner
der er et net som er åbent, der ligger
fem løse appelsiner

jeg ser op inden jeg tager en

vera kravler op på en bænk

vi sidder med ryggen til Roskildevej
og busstoppestedet, jeg skræller
appelsinen og giver hende halve både
spiser hver anden hele båd selv





jeg sidder i sofaen på veras værelse

malou er på badeværelset

vera ligger på soveværelset og sover
jeg puttede hende for et par timer siden

lå i dobbeltsengen og hørte på at hun
stod i sin seng og sagde kaj og mad, lyden af
biler fra gaden, den glidende lyd af naboens
skabslåge der bliver åbnet bag væggen

hun sad i sengen og snakkede, så uden
overgang lå hun ned og sov

vi er på vej i seng




i bus nummer 26 til Valby

vera og malou er hos malous forældre

jeg har lige været i Vangede, rasmus
fik overrakt Dan Turèll-medaljen
han talte om Ukraine og Putin i Tv-avisen
og Lene Espersen der siger Danmark skal købe
flere missiler, i sin takketale ved overrækkelsen

bagefter talte jeg med karin om angsten
for en ny krig og angsten for
hvad der sker i samfundet af kontrol
og intolerance, man bliver nødt til at håbe
men hvad hvis håbet ikke kan tage
anden form end løgnen

jeg fik et lift ind til Nansensgade
af rasmus kusine, gik over til
Hovedbanegården og stod på bussen





drøm i nat, på en landevej

vera sover i klapvognen i skyggen af et træ

træet står et par meter fra vejen, på den
anden side af en grøft, klapvognen
står mellem træet og et buskads
kalechen oppe, med front mod vejen

på vejen går der en kø af mødre
med barnevogne, jeg går frem og tilbage
langs buskadset og overvejer
at gå ind i det og onanere

en af dem, en mørkhåret kvinde med en
orange t-shirt, så på mig og sagde hej, hun kunne
ikke stoppe på grund af barnevognen

jeg går ind i buskadset og står bag et bøgetræ
man kan se mig fra vejen, jeg går ind
mellem nogle grantræer, står og ser ud
på vejen gennem grenene, pikken ude af mine
bukser, jeg kommer inden den bliver hård





vera vågner klokken tolv

jeg synger Se den lille kattekilling

hun falder i søvn, vågner igen, græder højt
jeg tager hende over i dobbeltsengen
hun bliver ved med at græde
malou synger Postmand Per, hun
græder, jeg skifter hendes ble

hun er helt vågen og siger tjoller
jeg går ind i stuen med hende og leger med klodser

efter en halv time tager jeg hende med
ind på soveværelset og putter hende
igen, hun græder ikke men det tager
tyve minutter ved siden af hende i mørket

ligger i mørket og sover ikke, er ikke vågen
tænker på om det føles sådan at dø





jeg ligger på madrassen i stuen

malou sidder med vera inde i sengen

vera der græder og malou
der prøver at distrahere hende ved at
spørge om hun kan huske hvad de lavede i går

vera vågnede, jeg prøvede først
at give hende noget vand og sutten men
hun græd og rejste sig op i sengen, jeg tog hende
op og sad med hende liggende på armen
hun græd højere og spjættede

jeg satte hende i dobbeltsengen
og sagde til malou at
en af os skulle gå ind og sove

vera der græder og hoster, malou der taler
malou der siger du har lavet lort i bleen





vera ligger på maven i tremmesengen

cd’en er på ottende nummer ud af ti

hun skreg lidt og prøvede at kravle
ud af sengen før

hun ligger på maven, jeg sidder lænet
mod tremmesengen, hovedet i armene
vera sætter sig op, flytter på kajbamsen
lægger sig med hovedet i den anden ende
sætter sig op, siger muji, muji, muji

jeg rejser mig og tager glasset ovenpå skabet
sætter mig og giver det til vera
hun drikker med en hånd på siden
og en hånd under glasset, jeg har en hånd
under hendes hænder

hun vender glasset på hovedet





jeg ligger i sengen, malou prøver

at putte vera i barnevognen på altanen

jeg kan høre hende skrige, malou der prøver
at spørge om hun skal synge den sang
eller den sang, vera der siger nej, nej, nej

døren til altanværelset piver
de kommer ud, lydene bliver fjernere, de er
i køkkenet eller stuen, jeg kan ikke høre dem
ligger med puden over hovedet

malou kommer ind og spørger om
vi skal lave pandekager





morgen, vi cykler ud på Amager Fælled

jeg cykler derud med vera bag på cyklen

vi cykler rundt på fælleden
og prøver at finde den der høje bakke
ender på det samme græsareal hvorfra
man kan se bakken hvor peter og jeg
også stod og så på den og indså
at vi måtte vende om, tage en anden vej

vi cykler tilbage, jeg er sikker på
det er den næste sti til højre, vi drejer
kommer ud af buskadset og kan se bakken

vera går selv den halve vej op
hun falder et par gange på det stivnede mudder
jeg bærer hende det sidste stykke, på toppen
sidder der en mand på en sten og en dalmatiner





jeg stiller klapvognen i vuggestuens port

og tager vera op

hun løber ud på legepladsen
skuret med skovle og mooncars er låst
jeg spørger om vi ikke skal gå derud
og peger på gårdhaven bagved legepladsen

vi går ud gennem lågen, den åbner udad
vera tripper langsomt baglæns
vi går ud, hun løber hen til en
lille plastikmotorcykel

hun kan ikke få den til at køre på græsplænen
hun prøver også med en lille bil
jeg gynger hende i babygyngen ved syrenbusken

klokken er 8.44
jeg siger at vi skal op på stuen
vera siger cykel, cykel og kigger på
plastikbilen, jeg siger vi kan gå op på stuen
og sige hej til kaj

hun siger badi, jeg siger ja, bamse
det er rigtigt, i har sådan en stor bamse
oppe på stuen





cd’en er nået til ”Louie, Louie”

vera sidder i sin seng og synger uui, åoå, jaijajaa

jeg ligger på ryggen midt i dobbeltsengen
det venstre ben strakt
det andet ben bøjet ud til siden
armene bøjet over hovedet
hovedet bøjet mod højre

kigger på vinduets skyggekryds og fire
gulgrå firkanter gennem gardinet

hun siger den der, den der
jeg kigger på hende, hun står
og peger på min bluse der ligger på gulvet

jeg siger skal du virkelig have den?
rejser mig og lægger den ned i sengen
til hende, siger så skal du lægge dig her og sove

hun lægger sig på maven, jeg lægger mig ned
igen, cd’en spiller ”Surfing U.S.A.”
hun klynker pua, pua, lille pua, jeg kigger
på hende, hun siger hej





jeg sidder på en stol

på fortovet uden for thai-restauranten

cd’en var på sidste sang
vera havde ligget stille i fem minutter
jeg rejste mig for at tage en t-shirt og gå ud
i stuen, vera satte sig op og sagde hej

i den anden stol har der lige sat sig en tynd, hvid
måske fyrreårig kvinde som engang spurgte
om jeg havde ild og da jeg sagde
nej sagde du er ikke til noget vel?

hun er sammen med en der lugter sødt af sprut
han siger come on, lets go
hun siger stop pulling, pulling me, it’s not
normal behavior, han går ind i restauranten
og køber en juice til hende

da han kommer ud siger han when do you want
to go?, hun siger you can go
i’ll wait here for a friend

malou kom ind og tog over, jeg gik ud
i køkkenet og børstede tænder
gik ned ad trappen

maja har lige ringet, hun er her om et minut





med maja på Man hygger sig hos Tove

der er fyldt med unge svenskere

vi sidder i baren, vi sidder på to skamler med ryggen
til vinduet, der sidder tre gamle
i baren med ryggen til lokalet

en kvinde med et rundt rødt ansigt, en
skægget mand med smalle øjne der ser forurettet
ud men smiler til mig da maja er på toilettet

og tættest på, en mand med læberne
inde i munden, når han vil sige noget til de andre
skriver han det ned på en blok, når han
skal have en øl mere banker han den
tomme flaske i bardisken to gange

han læser i en avis som han deler
med hende med rødt ansigt, Berlingske





klokken er 4.41,

malou er gået ud og tisse

vera vågnede og var ked af det
jeg tog hende op og sad med hende
på armen i sengen, hun lå med åbne øjne
i måske ti minutter og suttede på sutten

da hun havde sovet i et par minutter
lagde jeg hende over i tremmesengen
malou ventede indtil jeg havde lagt hende
med at stå op og gå ud

jeg ligger på ryggen uden dyne på
og venter på at malou kommer ind igen
så jeg kan gå ud og tisse





vera sover på altanen

malou ligger på sofaen

hun har influenza, hun vil gerne
have vaniljeis, jeg cykler over
til Irma på Gammel Kongevej

jeg går ind i butikken med min cykelhjelm
i hånden, går ind bagerst i butikken
til fryseafdelingen, tager en bøtte is
og lægger den i cykelhjelmen, går ud
gennem kassen med hjelmen i hånden

vi spiser is direkte fra bøtten og ser
matador på DR’s hjemmeside





klokken er 7.39

vera vågnede klokken seks

vi sidder i sofaen og ser
Bamse Billedbog på Youtube

Bamse kravler op på taget og hænger
Ællings sut på skorstenen
til julemanden, snupsedyret tager sutten
og kravler ned i sit hul

Ælling græder, Bamse stikker sin pote
ned i snupsedyrets hul for at få
sutten tilbage selvom han er bange

jeg sidder med vera på skødet, malou sover

vera har skoldkopper, hun har fået omkring
tyve knopper, det virker som om
de ikke klør, og lidt feber





vera vågnede og havde det febervarmt i nat

hun vågner og siger tørstig, tørstig

jeg rejser mig og tager glasset på skabet
og giver hende det, holder en hånd
under glasset imens hun drikker lidt

hver gang hun skulle have noget at drikke i nat og
i går nat troede jeg at hun drak af den forkerte
side af glasset, af den kant længst væk
så man hælder vand ud over sig selv

første gang jeg troede det, i går nat, tog jeg
glasset fra hende to gange, anden gang
begyndte hun at græde, jeg gav hende glasset igen
og lod hende drikke, jeg troede det igen





hos min storebror og hans kone i Ejby

vera sover i gæsteværelset

sad i stuen efter vi havde spist is
i sofaen og stirrede op gennem den
tunnel må det hedde, gennem loftet med
et vindue for enden som ikke kan åbnes
fordi elinstallationerne ikke virker

der bliver snakket om Arken, min bror siger
at fejlen er at museet er for lille, hans kone siger
at hun godt kunne lide Hundertwasser

malou siger at hun er ved at være træt
min lillebror siger han har været ved at falde
i søvn siden klokken et, jeg siger at han
skulle have taget sig en lur
i formiddag, han siger at han sov før han
mødtes med os klokken to i toget





malou og jeg sidder i sofaen

og ser det sidste afsnit af Twin Peaks

jeg sidder til venstre for malou
hun sidder med benene over mine ben
jeg har armen om hende, hun har sin hånd
i mit hår bag på hovedet

babyalarmen står ved siden af computeren

malou spiser yoghurt, jeg drikker kaffe

i forgårs aftes, i Døgnnetto
jeg tog en bakke nektariner fra et køleskab
der sad en sort tråd fast i nettet omkring
bakken, oven på nektarinerne

jeg rystede bakken, prøvede at børste den væk
troede at den var et stankelben

det var en tråd, det kunne jeg godt
se, i måske fem sekunder
troede jeg at den var et stankelben





på vej op ad trappen i vuggestuen

vera vil gå baglæns

hun holder mig i begge hænder og går
to trin op baglæns, sætter sig ned
vender sig og begynder at kravle
op ad trappen, rejser sig på den første afsats
går op ad den næste trappe mens hun
holder fast i børnegelænderet

ind på stuen, jeg har hende på armen
vi går ud på badeværelset
jeg sætter hende på en af puslepladserne
og vasker først mine, så hendes
hænder med sprit

gnider hendes hænder ind i spritten
klapper hænderne sammen et par gange
klapper mine kinder med hendes hænder
så hendes kinder

inde på stuen, en af pædagogerne spørger
om vera vil ned og sidde
og læse bog

hun siger ja, jeg sætter hende
ned i sofaen, hun får store øjne
og kigger væk, jeg siger farvel til hende
hun vinker, jeg kysser hendes hånd





vera og malou ligger og sover på det lille værelse

på 2. sal hos malous forældre

jeg har været på Brøndby Stadion og se
BIF-FC Midtjylland sammen med amalie
malou tog vera med herud i eftermiddag
inden jeg tog til Brøndby

jeg sidder i en lænestol i stuen
ved siden af værelset

på vej til Brøndbyøster Station efter kampen
amalie sagde at der er mange
racistisk motiverede overfald
og overfald på venstreorienterede
i Sydhavn for tiden

vi gik på en grussti
sammen med en masse brøndbyfans
på vej over til et hus de har som hedder Hytten
for at møde malous lillebror





jeg vågner

soveværelset er lyst

malou ligger på siden og sover, med dynen
mellem benene og venstre arm
under hovedet

vera trækker vejret langsomt, jeg kan høre
når hun puster

ser hvad klokken er på min telefon
den er 5.56, malous lillebror
har sendt en sms 5.48:

”Du betyder alt, rejst hele jorden rundt!
Selv når jeg ikk har råd og det gør ondt.
De dage hvor du er nede, og taber hele tiden.
Vil jeg aldrig vende ryggen til!!!”

jeg tænker den handler om Brøndby

han må have festet siden kampen i går





vera vågner tyve i syv

jeg rækker ned og finder bøgerne på gulvet

og fjerner den side af tremmesengen
som er tættest på dobbeltsengen, klokken syv
står hun på gulvet og siger ind i tuen, kar

malou siger hvad siger du til at jeg sover
en time til og så sover du en time til?
jeg siger okay, det kan vi godt

skifter veras ble, laver kaffe og havregrød
mens hun leger med et pudebetræk i stuen

kvart over otte vækker jeg malou

jeg ligger i to minutter, så skal jeg skide

tænker på sammenhængen med kaffen
på vej ud på toilettet

da jeg tørrer mig, lugten af lorten
rammer min næse, det lugter på samme måde
som veras gjorde da jeg skiftede
hendes ble, jeg tænker what, fiskefrikadeller?





klokken er 5.33

malou sover på veras værelse

jeg ligger på ryggen midt i sengen oven på min dyne
og synger Se den lille motorcykel for
nittende gang, vera har ligget stille i sin seng
de sidste fem gange

lagenets hvidgrå overflade i lyset gennem gardinerne
fladernes mørkegrå bølger

vera ligger stadig stille, jeg begynder
at nynne sangen, hun sætter sig op
og siger motorsjykler
med sutten i munden og svømmende øjne

jeg sætter mig ved siden
af hendes seng og synger
hun lægger sig ned på siden og sover





lars der bor nedenunder holder polterabend

de hører techno

vera sover igennem det
hun ligger på soveværelset
vi sidder i sofaen og ser Melodi Grand Prix
på malous computer
Bassim synger ”scubby-dubby-dubby”

malous lillebror blev anholdt i moddemonstrationen
mod nazi-demoen på Christiansborg Slotsplads
i dag, han har lige sendt en sms
til malou om at han er blevet løsladt

de sms’er om hvem der vinder grand prixet

malou siger at hun så på nettet
at nogen fra moddemoen bankede nazisternes leder
og råbte efter ham at næste gang dræber de ham

nazisterne havde skilte med
”DØD OVER PERKERE”
og ”DØD OVER HANDICAPPEDE”

vi stemmer på den østrigske deltager
som kommentatoren kalder for drag-artisten





hos malous forældre

jeg sidder i stuen på 2. sal

lyd fra vandrørene, støv er synligt
i en stribe af solskin fra altandøren

malou og hendes mor har vera med til
Bodenhoff-bageren i Domus Vista-centeret

vera vågnede skrigende to gange i nat
jeg tager hende op og sætter mig med hende
liggende på armen, hun skriger højere
det blev en råbende gråd

jeg kunne slet ikke håndtere det
satte bare vera ved siden af malou
og gik ud i gangen og stod

hun blev stille igen for anden gang
jeg gik ind på soveværelset
malou sad på sengen med hende siddende
på skødet, hun sov, malou lagde hende
ved siden af sig, jeg lagde mig ned

malou faldt i søvn, jeg ligger og
spænder i kæben helt oppe ved øret





vi kommer hjem fra malous forældre

malou tager skoene af og lægger sig på sofaen

jeg sætter mig på skamlen ved døren
med vera på skødet og tager hendes sko
og termotøj af, hun kravler ned på gulvet
og sætter sig med en bog, jeg henter hendes bamser
og en sut i soveværelset og lægger dem
i barnevognen på altanen

hun falder i søvn efter jeg har skubbet vognen
frem og tilbage 28 gange

malou sover da jeg kommer ind i stuen

jeg går ud i køkkenet og varmer sødmælk til kaffe





planen er at jeg skal blive alene

med kaptajnens kone i hendes kahyt

jeg skal tage en bid af hendes kind
og bide hende i halsen
men jeg har gjort hende liderlig
og det gør mig liderlig
hun tager tøjet af og går i bro

der er så liderligt imellem os

på knæ på gulvet med ansigtet ved hendes kusse

jeg vågner med stiv pik
vera står i sin seng og siger hej, hej





torsdag morgen

malou sover

vera og jeg sidder i sofaen og ser Postmand Per
på malous computer, en af de nye afsnit

Per flytter på en discomaskine med en truck
og ødelægger en af højtalerne
da Teddy har repareret den
flyver Per den over til skolens discofest med helikopter

veras havregrød med svesker står på sofabordet
hun har spist fire mundfulde

hun vågnede og græd i nat
og faldt i søvn og vågnede igen
malou stod op med hende, de kom ind
på soveværelset lidt i tre, malou sagde at vera
havde lavet en hård lort, jeg sang hende i søvn

hendes lille ansigt med lukkede øjne
stak op af trøjen uden på natdragten
jeg vidste at hun sov tungt nok til at blive lagt
over i sin egen seng da hun snorkede lidt

vi ser Postmand Per-afsnittet forfra
jeg har det som om jeg har tømmermænd





på vej gennem den mørke gang

ryster jeg min kæbe løs

malou er på badeværelset
vera ligger i sin seng og sover med sin
termojakke på, det er maj, de har lukket
for varmen og vores værelser
er kolde om natten

i går gav vi hende sin vinterjakke på
da hun skulle sove, efter tyve minutter
kunne jeg høre hende i babyalarmen
jeg gik ind på soveværelset
hun sad i sengen med en krans af sved

hun har sovet siden hun blev puttet
vi har siddet i stuen og set gamle afsnit
af Grey’s Anatomy

malou kommer ud fra badeværelset nu