(fx avisanmeldelserne og http://floret.se/cikorie/litteraturens-banalitet/ og http://ordlydblog.blogspot.dk/2015/06/jeg-fler-du-fler-det-jeg-ogsa-fler.html)
Det er ikke en ny teori, og det er en ret indlysende ting, tror jeg, men det, man på den ene side kan kalde tema, og det, man på den anden side kalder form, er ikke to uafhængigt eksisterende. Dvs. en tekst har ikke et indhold, som den så taler om på en eller anden måde; en teksts indhold afhænger af den måde, teksten er skrevet på. Den måde, en tekst er skrevet på, er dens indhold - hvilket ikke betyder, at det ikke er muligt at tematisere noget udenfor teksten, men hvis en tekst tematiserer noget, så er det det, den gør. Alle tekster tematiserer på en eller anden måde noget - eller form er et ord for, hvordan en tekst er tematisk. Som konsekvens af det er det vigtigt for en læsning, at den ikke kun er fokuseret på form eller tema, for på et analytisk niveau kan de to selvfølgelig godt ses som aspekter af en tekst, men i udsagn om en tekst som helhed giver det ikke mening fx at sige: "Spændende tema, kedelig form." Hvis temaet er spændende, er det på grund af formen; temaet kan ikke være spændende uafhængigt af formen. Eller - det udsagn kan også betyde, at man på forhånd er interesseret i et emne og derfor i en tekst om det emne, men det viser sig, at man ikke er interesseret i den tekst. Men hvis udsagnet ikke hentyder til det, men til, at man synes, en tekst er god, men kunne have været bedre? "Spændende tema, kedelig form" kunne betyde, at man er glad for en tekst, der samtidig ikke er i overensstemmelse med ens forestillinger om, hvad en god tekst er. - Nej, det, der ik giver mening, er at sige, at en tekst er, som den skal være, rent tematisk, men formmæssigt er der noget galt; det er det samme som at sige, teksten tematiserer noget på en vellykket måde, men at den tematiserer noget på en ikke-vellykket måde. - Logisk hænger det ikke sammen at sige "Spændende tema, kedelig form" om en tekst, fordi udsagnets første del, om tema, refererer til en reel tekst, mens den anden del, om form, refererer til en mulig tekst; udsagnet, som tilsyneladende fokuserer på én tekst, fokuserer faktisk på to. At fokusere på en mulig tekst, som den reelle tekst kunne have været, eller at sige: "Teksten passer ikke ind i kategorien 'god'.", bliver en anledning til at afvise den reelle tekst som ligegyldig. Samtidig bliver det en måde ikke at læse den reelle tekst; ikke at forholde sig til den. At sige: "Spændende tema, kedelig form." er en anden måde at sige: "Jeg har ikke forstået temaet og ikke fattet formen.", eller: "Teksten bekræftede mit fordomsfulde verdensbillede, så jeg gad ikke læse den færdig."... Ok, hvis man skal tage "Spændende tema, kedelig form." alvorligt og antage, at en tekst kan deles op i tema og form: Det udsagn vil gerne have, at en tekst, som allerede behandler et tema på en kommunikativ måde, gjorde det på en mere skøn/underholdende måde. Umiddelbart virker det som et fair krav, men det er problematisk. For det første ville en forandring af formen ændre teksten som helhed, hvilket ændrer, hvad den kommunikerer, altså dens tema. Det følger, at en kritisk dom over formen også bliver en dom over temaet; for en forandret form har konsekvenser for temaet, hvilket indebærer, at det "spændende tema" åbenbart ikke var spændende nok i sig selv til at bære teksten. Problemet er, at form per automatik sættes over tema. For det andet, når man devaluerer en teksts tematik ved at sætte krav til dens form, hvad er det så, man gør? Man siger: "Ja, teksten handler om noget, men det er ikke nok." Sagt på en anden måde, man tillægger ikke tekstens menneskelige indhold værdi. Måske anerkender man, at det er muligt at tilegne sig ny viden via en tekst; samtidig hævder man, at det ikke er nok til, at den tekst er god. - Nej, nej - det ender tilbage i, at tema og form ikke kan adskilles: Hvis man siger, at en tekst lykkes tematisk, så er det det samme som at sige, at den måde, den tematiserer noget på, er vellykket, dvs. form - og så hænger det ikke sammen samtidig at mene, at teksten burde være anderledes, med mindre man taler ud fra nogle kriterier for, hvad tekst skal være, men de kriterier har jo ikke noget med teksten i sig selv at gøre. Hvis man på den anden side siger, at en tekst ikke lykkes tematisk, så er det det samme som at sige, at den måde, den tematiserer noget på, ikke er vellykket, altså form. I begge tilfælde må en kritik af tekstens tematiske holde fokus på tekstens formelle og omvendt.....