20.09.2015

fra Liv Sejrbo: "Alt du rør ved er dit", BLAD 2015

           Ved stranden passerer tre jægerfly
vi kigger efter dem

           Fører hænderne op til panden
skygger for øjnene

           Bliver tilbage på stranden
med klistrede fingre, smeltende is

           Det sørgeligste ved døden
er den måde den tydeliggør
afstanden mellem de levende

           Det grønne i flaskeskår vi finder i strandkanten

           Småstumper af påfugle fra
fliser som har siddet i opgange

           Livet og døden er ikke hinandens modsætninger
de giver hinanden betydning

           De gør hinanden ondt
de gør hinanden lykkelige
og kåde som børn

           Hun sidder i skoven og græder
begraver hænderne i fyrrekviste og jord

           Vi kan give hinanden betydning
det er en mulighed

           Er der andre der kan høre hende
hvem skal være den der husker

19.09.2015

på vej hjem i toget fra aahus. arhus h-københavn h. mine briller dukker, nogle gange, når jeg har det varmt, dukker mine briller, hvorfor bliver jeg altid overrasket over det? i toget. på vej hjem i toget. toget, toget toget, toget fra aarhus. hahaha. haha. toget. toget fra aarhus h. ha. her sidder jeg i toget fra aarhus h og tror nok, at jeg sidder overfor uffe elbæk. hvor er uffe elbæk i flygtningekrisen? hvornår forsvinder den her duk? haha. duk, duk. uffe elbæk. haha. her sidder jeg i toget på vej hjem. fra, fra, fra. aarhus h. aarhus h. tror nok, jeg sidder overfor uffe elbæk. på det næste sæde sidder der en, som siger: og jeg kan stadig smage hans kind. uffe elbæk spiser kanelsnegl fra 7-elleven, jeg fortryder, at jeg købte en snickers og en marsbar i stedet for en kanelsnegl eller to kanelsnegle. haha. alle de her små møgunger, der siger nederen og herremange, milkshake på burgerking, jylland er så fedt – fuck, det må betyde, at de her små larmende tissemænd og tissekoner skal helt til kbh. hm. ha. jeg sidder overfor uffe elbæk. alt er ok. haha. har spist min snickers. spiser lige min mars. fik vi ikke krammet, som om vi bare gik, så var det fire ud af fem, kunne godt se, da de gik ind, at han stod med sin telefon hele tiden, vi krammede og fik taget et billede, og jeg er ikke engang sikker på, at mit billede blev godt, og hans kind duftede fantastisk, går du i seng nu? jeg sender dig lige en sms nu. inde på hovedbanegården. om vi tager bus eller tog. shit, fuck, lort, de skal alle sammen til københavn. haha, fuck dem, jeg hader lort, når lort er unger. hæhæ. hæhæ. ville jo nok ønske nu, at jeg havde taget nogen hovedheadphones med her til aften. ja det havde jo nok været meget rart. ja. nå. nånå. det jeg jo så godt ville have skrevet lidt om her var. på aarhus h overhørte jeg jo så to dsb-ansatte, konduktører vel, tale om, at den ene havde arbejdet på et tog, som stoppede i padbog, og der havde været flygtninge, somalia, syrien og irak, og de havde tjekket deres billetter, men så havde der været 110, og så var mange af dem løbet ud over marken, og så havde der været 10. hvem griber et tykkegummi, der har været tygget på, som de spytter ud. tro mig, har været der. jeg ved godt, de er der, for jeg har været inde og se dem lige inden showet startede. du lagde et billede ind af den der mail, hvor der står, hvad du skal gå ind og kigge på. hihihi. og tøj. der står, jeg skal tage tøj med til dig. så er der et: mit liv i dag. haha. ej seriøst det er også sjovt. hej camilla, er du hjemme i weekenden, så vil far og mig komme forbi. haha. de der billeder. en milliard. hæhæhæ. ja det sad jeg også lige og så. hvorfor har du lagt – er det her mig? der har lagt det her ind? i dont know. ja det må det være, for jeg er inde og søge på dig. hihihihi. ja. nej. så er det bare lige, hvad er det. årh, min mor. kan du huske det? ja. er det dig eller mig – er det ikke dig på det her billede? ja fordi det her det er dig. lige efter. anyways. uffe elbæk sidder med hovedtelefoner, Ipod i lommen, iPhone, og med Toshiba pc på bordet, trådløs mus og mærkeligt usb-device. ser lidt alvorlig ud, men også lidt ud som om han glor på youtube-videoer, ligesom han gjorde før på sin iPad. og her sidder jeg så med min acer pc, nokia mobiltelefon, reebok sko, kan ik huske mærket på noget af mit fucking tøj. fuck mit tøj, fuck mit tøj, alle skal sige: fuck mit tøj. det jeg så helst ville skrive lidt om her i mit hyggelige worddokument var de der konduktører, som talte om flygtninge, som om de var et mærkeligt element på arbejdet. det er et perspektiv, jeg hader med hele mit lille danskerhjerte. her kommer der nogen fra syrien, somalia og irak, der har taget hele vejen dernedefra herop, og de små danskerhjerner tror, at det har noget med dem at gøre direkte. nej, det har det ik, lille pik, lille kusse, det har ikke noget med dig at gøre. enten er der nogen, som er på vej til sverige eller norge, eller også er der nogen, som vil søge asyl i danmark, men der er ikke nogen, som har tænkt dig ind i regnestykket. åh de små unger, som lugter af gylle og kloak, der har været til koncert med popfuck. nej, når der kommer nogen, som flygter fra fx krig eller hunger, så har de ikke tænkt på, at de pludselig skulle dele et lille land med dig. så havde de nok mere tænkt på at komme væk fra noget end på det lille land, de måske skulle komme til. også selvom de havde tænkt sig at komme til danmark, så havde de ikke tænkt på, at de skulle stå, sidde eller ligge her og dele regler og love med dig. og, ja, selvfølgelig havde jeg også tænkt på at komme et sted hen, hvor folk var klar til at hjælpe, og med folk mener jeg staten. hvis det var mig, som ikke kunne holde det ud i det land, hvor jeg født, på grund af vold og drab, så var jeg da også taget et sted hen, hvor der var økonomisk hjælp. hvordan betyder det faktum, at vi, og med vi mener jeg staten, skal hjælpe mindre? vi skal hjælpe, indtil vi ikke findes mere. vi skal hjælpe, indtil det destruerer os. vi skal hjælpe, indtil alt er dødt i os, og vi ser på hinanden og tænker, fuck, du ligner en kegle, du ligner en kaktus, du ligner en brandbil. og her hos mig i mit jeg var det hårdt i dag og svært i går at gå forbi det afmærkede område på hovedbanegården, hvor der er velkomst for flygtninge, og hvor der så sidder x antal mennesker med lange, tomme blikke, som jeg identificerer som krigsofre, der har det sygt hårdt, og som jeg går forbi med min baby på armen og min 3-årige i hånden på vej til lagkagehuset. er det fedt, at det er et godt billede, eller er det fedt, at jeg sidder og græder? det er nok det sidste, jeg er. det ligner mig ik engang. fnis. cyklede hjem i middagspausen og hentede min madpakke, cyklede ud på mit job og spiste den. okay. jeg er en fucking 30-årig mand, som sidder i et dsb-tog, ikke lyn, og føler stor foragt for nogle teenagepiger, hvoraf den ene græder, fordi hendes selfie med et band, som har et medlem, der hedder james, er dårligere end hendes venindes, fordi james ser sur ud på hendes, men han smiler på venindes, og nogen, hun kender, siger, fedt billede, du sidder og græder. sådan en person er jeg, foragtende og fuld – stillede desværre flasken på aarhus h, så kan ik fortælle, hvad det var, jeg drak, udover at der var vodka i, men der var en glasflaske, hvoraf man skulle drikke en ret stor tår, eftersmag af rørsukker, og så hældte hende i baren to-tre vodkashots ned i flasken, som der var blevet plads til via tåren, som jeg så tog med på banegården, gik igennem den der park ved rådhuset med hængetræer, træer med grene der hænger ned, så der er en hule, hvor jeg sad for 9 år siden og havde røget hash i tre dage i en århusnoia. haha. dengang var jeg 21. sådan en sød lille dreng. kys min pik, som er min ryg, fordi jeg elsker, elsker, elsker. den anden dag så jeg også en på istedgade, men han var nok ikke flygtning, tænkte jeg, der havde en sprøjte bag øret i stedet for en cigaret, altså der hvor man kan sætte en smøg fast over øret, havde han sat en sprøjte med indhold fast, kanyle, nål. hvad hedder det. hvor hård stil er det? uffe elbæk laver det samme som før. han har skrevet noget på sin hånd: HUSK og så noget der starter med K. det næste, jeg havde tænkt på, også ville være noget, som skulle nævnes her nu, var hende politikeren fra det konservative folkeparti, som jeg så i tv, måske deadline eller lignende debatprogram, hvor hun sad og skældte en anden ud for at hendes medmenneskelighed var klam, sådan noget skal man ikke reklamere med på facebook. og et hvad fuck er problemet med at skrive på facebook hey fuckhoveder jeg prøver at hjælpe nogen gør i nej vel? og to hvor klamt er det ikke at sidde på nationalt tv og råbe op til alle klamme danskerører om hvor umedmenneskelig man er så de kan stemme på en til næste folkestanksvalg. folketingsstank. hun snakkede også om at de skal ikke komme her og gå på vores motorveje og togskinner og ikke følge vores regler, hvis de skal være her så gælder de samme regler for dem som gælder for os og det fatter de ikke, som om deres mål var at komme her til verdens lammeste politiker fra det konservative folkeparti på DR, som om nogen tog af sted hjemmefra for 3 måneder nærdruknedød tæskafungarnspoliti og engodgåogtogturgennemøstrigogtysklands tid senere at stå i danmark og tænke, nå okay nu er jeg her så er det vigtigste vel at jeg følger færdselsreglerne på vej gennem det her fucking land, som har reklameret internationalt i aviser om at de virkelig helst vil have at jeg skrider hjem eller til sverige – den danske regering er ligesom den barndomserindring fra skovparken hvor der stod på en mur med sort spray: perker skrid hjem. ha. sorry, undskyld, undskyld, jeg ved ik noget. men hende der i tv ved heller ik noget. ved uffe elbæk noget? alle ved noget. Inger fatter ingenting. ingen fatter ingenting. jeg kan ikke engang ramme hullet. det sagde han også i går. uhh. ej det er ikke engang sjovt. er uffe elbæk halvt skaldet? nu stod der flygtninge på toget i fredericia. uffe elbæk lagde sin sportstaske op på baggagehylden. undskyld.

14.09.2015



















02.09.2015

"[...]

det er som at blive remset op
af havet, når det skyller ind"


(Signe Gjessing: Ud i det u-løse, s. 13)