20/09/2015

fra Liv Sejrbo: "Alt du rør ved er dit", BLAD 2015

           Ved stranden passerer tre jægerfly
vi kigger efter dem

           Fører hænderne op til panden
skygger for øjnene

           Bliver tilbage på stranden
med klistrede fingre, smeltende is

           Det sørgeligste ved døden
er den måde den tydeliggør
afstanden mellem de levende

           Det grønne i flaskeskår vi finder i strandkanten

           Småstumper af påfugle fra
fliser som har siddet i opgange

           Livet og døden er ikke hinandens modsætninger
de giver hinanden betydning

           De gør hinanden ondt
de gør hinanden lykkelige
og kåde som børn

           Hun sidder i skoven og græder
begraver hænderne i fyrrekviste og jord

           Vi kan give hinanden betydning
det er en mulighed

           Er der andre der kan høre hende
hvem skal være den der husker