29/12/2016

22/12/2016

20/12/2016

15/12/2016

Leslie Kaplan: "Overskridelsen - fabrikken", Basilisk 2013, s. 107-108

Betydningen af at springe

En samtale mellem Leslie Kaplan og Andreas Vermehren Holm, rue Valette, Paris, d. 18. marts 2011

[...]

LK: Vi kan begynde med spørgsmålet om erfaring. Man er nødt til at starte et sted, og det er akkurat der, man starter: med det, man har oplevet, følt og tænkt. Erfaring er et meget vigtigt ord for mig, men det er ikke noget der er givet umiddelbart. Jeg tror, at det har noget at gøre med følelse og tanke, lad os sige: elaboration. Man arbejder sig gennem oplevelsen, for at gøre den til erfaring. Freud og flere andre forstod dette: Man kan gennemleve noget, som man aldrig nogensinde vil tænke på igen. Det er ikke altid let at acceptere det, man har oplevet. Ord og litteratur er en måde, hvorpå man kan gøre erfaringen fuld, give den virkelig mening.
    Men der er mange faktorer - og lad os prøve på at formulere det på en måde der ikke er totalt paranoid - som ganske enkelt gør erfaringen tom, udtømmer den. Selvom man for eksempel er en meget åben person, så vil verden uden undtagelse altid være meget bedre, meget større og meget stærkere end du er som individ: Selvfølgelig drukner du fuldstændig. Man træffer nogle valg og slår sig til tåls med det. Og så er der det faktum, at samfundet har en tendens til at udtømme den individuelle oplevelse, til at udskifte det, der bliver følt af en person med noget bogstaveligt talt uvirkeligt. Det er blandt andet derfor, at der i mine teaterstykker tales så meget om det realityshow, hvor folk spiser kakerlakker i løbet af programmet - for penge eller bare for at blive set på tv. Det er en slags paradoks, når det er en begivenhed at gøre noget der er så horribelt. Noget man ikke engang kan betragte som noget horribelt, når det nu engang forventes, at man gør det. Det er et typisk og meget symbolsk eksempel på spørgsmålet om, hvordan man gør en oplevelse virkelig, gør erfaringen fuld eller i modsat fald tømmer den.
    Det handler om ord. Poesi eller prosa: Litteraturen er en måde at finde ord på. Man bliver nødt til at finde dem, men blive nødt til at opfinde dem, også selvom de eksisterer i forvejen. Ord eksisterer som regel i forvejen, men man bliver nødt til at finde de rigtige ord, hvis man vil have erfaringen til at betyde noget som helst, hvis man vil have den til at gøre en forskel. Det er næsten essensen af, hvad litteraturen er for mit vedkommende.

[...]