Tue Andersen Nexø nævnte min bog Piedestal i en leder i Information i går. Det gjorde mig virkelig glad – jeg læser i Virginia Woolfs dagbøger, som jeg fik i julegave, og et sted skriver hun om anmeldelser og omtale og det, at ”man ønsker at folk skal være interesserede og holde øje med ens arbejde”. Det er rart, når det sker, men så får jeg lyst til selv at sige noget uddybende, også fordi Tues leder er spændende.
Der står noget i den om ”litteratur, der undersøger og udfordrer sin samtid”, og om at Piedestal (og også Anne-Louise Bosmans ”Bruxelles”) undersøger det mere end alle mulige andre bøger. Jeg havde helt glemt, at det måske var det, jeg forsøgte at gøre med Piedestal: at prøve at sige noget om, hvad der sker omkring os og med os og imellem os.
Og så står der om Bosmans og mig:
”De skriver om konkrete, politisk akavede, uforløste øjeblikke, som de nægter at gøre del af en større, mere abstrakt fortælling om, hvor vi som samfund bevæger os hen.
Som Rolf Sparre Johansson skriver: »Der findes kun dårlige eksempler, men de er kun dårlige eksempler, hvis man insisterer på, at det specifikke er ligegyldigt.«”
(Citatet af mig er fra Piedestal...)
Det synes jeg er udmærket observeret – men måske også lidt selvmodsigende.
Fordi jeg tænker, at ”dårlige eksempler” er dårlige, præcis fordi de ikke gør det, som Tue siger, at Bruxelles og Piedestal ikke gør, nemlig vise noget generelt om sit emne. Men udsagnet fra min bog er, at specifikke eksempler, som ikke rigtigt illustrerer en ”større, mere abstrakt fortælling”, at sådan nogle eksempler kun er dårlige, hvis det er en større fortælling, man vil have fra dem. Hvis det er det, man vil have fra dem, så mener man, at de, eksemplerne, er ligegyldige i sig selv, men kun fordi man ikke kan finde ud af at læse dem på en anden måde.
Desuden er at holde sig til at tale om ”det mindre” (i modsætning til den større fortælling) ikke det samme som at nægte at tale om den større fortælling. Det er at tale om den på en anden måde, evt. i anerkendelse af, at den større fortælling nemt bliver en udviskning af erfaringer, hvis den ikke skabes som en konstant sammenstykning af mindre beretninger om mere eller mindre specifikke oplevelser og hændelser.
Den anden måde at forstå eksempler på, eller den anden måde at skabe en større fortælling, fortjener mere opmærksomhed. Det specifikke fortjener mere opmærksomhed. Der er et par citater, jeg gerne vil give videre, fordi de minder mig om, hvorfor det specifikke ikke er ligegyldigt. Det ene er fra Homi K. Bhabhas bog The Location of Culture (1994):
”The violence of society falls most enduringly on the details of life: where you can sit, or not; how you can live, or not; what you can learn, or not; who you can love, or not.”
Det siger næsten sig selv, men det, man kan huske på ved at læse det, må være noget i retning af, at selvom det er vigtigt at opfatte eksempelvis racisme strukturelt og sige, at i vores samfund er der de her racistiske tendenser som rammer bestemte grupper mennesker på typisk den her måde. Selvom den opfattelsesmåde er nødvendig og væsentlig, så kommer volden og diskriminationen til udtryk på nye specifikke måder i hvert tilfælde af racisme, og for dem, der bliver ramt af den, er hver ny hændelse en specifik tilføjelse til en samlet sum af hændelser.
Sagt på en anden måde, så forstår man ikke noget rigtigt, før man også forstår det specifikt. Fx er jeg mand, og jeg forstår godt, at kvinder typisk er mere udsat i det offentlige rum, end jeg er, men jeg forstod det lidt bedre, da min veninde fortalte mig om, hvor regelmæssigt hun bliver råbt ad af fremmede mænd. Altså det blev klarere for mig, hvordan de situationer hober sig op for hende.
Derudover peger Bhabha-citatet på et konkret sted, hvor modstand kan finde sted, ved at sige: Hvis undertrykkelsen finder sted her, kan min modstand også begynde her, med de små ting, detaljerne. I hver specifik situation kan jeg helt konkret forsøge at påvirke, hvad der sker, i en anden retning.
Det andet citat, som jeg læste i går, er fra Virginia Woolfs dagbog:
”Sandheden er at jeg har en indre, automatisk værdimåler; som bestemmer hvad jeg helst bør bruge min tid på. Den dikterer: »Denne halve time skal bruges på russisk«, »Denne skal helliges Wordsworth«. Eller »Nu må jeg hellere stoppe mine brune strømper«. Hvordan jeg har erhvervet mig denne værdikode, ved jeg ikke.”
Altså Virginia-citatet kommer selvfølgelig tydeligvis fra en kvindelig, engelsk intellektuel i 1920erne,
men jeg synes, det er et skønt citat, fordi det gør det så tydeligt, hvor random det er, hvad vi gør. Alt, der virker selvfølgeligt at gøre, kommer udefra. Der er noget mærkeligt tilfældigt over alt, hvad vi gør, også de ting, som tilsyneladende har et åbenlyst formål. Man bestemmer sig for at bruge sin tid på det og det, så pludselig tænker man: Jeg skal også huske at gøre det eller det.
Ingen ved, hvorfor de gør det, de gør! Og det kan man forstå ved at gå specifikt til det og spørge sig selv: Okay, hvorfor vil min bevidsthed have mig til at bruge tid på de brune strømper nu?? (Opdater selv ”stoppe strømper” til at opdatere sin iPhone eller noget).
Okay. Det var lidt om det ikke ligegyldige specifikke.
Godt nytår og kh
29.12.2018
28.12.2018
03.10.2018
(diktafondigt, september 2018)
jeg står udenfor
en bager på nørrebrogade
tæt på nørrebro station
en bager som
jeg forbinder med
deres muffins eller i hvert fald
deres
reklame
skilte
med muffins på
jeg tror måske at
bageren har haft en anden ejer før i tiden
at det måske har været en økologisk bager
som så
brandede sig på sine muffins
nu sælger de stadigvæk muffins og også
brød
jeg
var oprindeligt
på vej
ud til
et kontorfællesskab som jeg er en del af
på tagensvej
ude ved bispebjerg
tæt på bisbebjerg hospital
men
da jeg
cyklede på
nordre fasanvej
lige ved krydset
nordre fasanvej-frederikssundsvej
blev jeg ringet op af
børnehaven som
af en af pædagogerne fra børnehaven
som sagde at
gertrud har feber
otteogtredive komma tre
tror jeg
at de har været
hun har været med til gymnastik og været pyldret
og så har de
taget hendes temperatur
og så blev jeg nødt til at køre
så måtte jeg
sige at jeg ville
komme og hente hende
men at det lige tog en halv time tre kvarter
for jeg skulle lige
fordi jeg var lige cyklet hele vejen til nordvest
så jeg skulle lige cykle hele vejen tilbage igen
så
det var jo så fint
og
så
ja så var jeg måske sådan lidt skuffet
ærgerlig
over at jeg ikke skulle på kontoret og sidde og skrive
og koncentrere mig og
være mig selv og have mine timer og
og det der
og så syntes jeg
eller
så skulle jeg tisse
og
jeg syntes
der havde virkelig været meget
medvind
på vejen
på vejen derhen
mod nordvest
på fasanvej så jeg tænkte
der ville være modvind på vejen tilbage
og så følte jeg mig lidt
lidt svag og lidt svimmel
og så tænker jeg at jeg går lige i den der bager
og køber
en bolle eller et eller andet
så jeg stod der udenfor
og var i gang med at låse
låse cyklen
låse den fast til sådan til
et stopskilt
sådan et højt stopskilt
næh
det har nok ikke været et stopskilt
det er sådan et højt
trafikskilt
som vel nok har
været sådan et parkerings
skilt på en eller anden måde
jeg har ikke kørekort
så jeg ved ikke noget om skilte
jeg står og låser cyklen fast med vores
kædelås
imens så kommer
der en mand
sorte bukser sort tshirt og et sort forklæde
ud fra bageren
på grund af forklædet tænker jeg at han arbejder der
han står
og
gør et eller andet ved
deres
det skilt som de stiller
udenfor butikken
når de har åbent
og så imens
så går der
så går der to
to mænd forbi som taler arabisk på sådan en
høj
og sådan lidt
brummende måde
som
og så
imens de går forbi
så imiterer ham der manden udenfor bageren
dem
eller ligesom
siger han sådan
brummer han
whrouw wrrouw wrouhhw whrouw
men uden at kigge op
altså han gør det bare ud i luften
eller sådan ned
han kigger skråt nedad
mens han
arbejder
på det der skilt
og mændene går forbi
jeg tror ikke de hører ham
jeg kigger op
og er sådan lidt
overrasket
over det
og så låser jeg cyklen
og lukker kalechen
og går ind
ind i bageren
hvor der
står en mand og venter
og jeg stiller mig ved siden af
og venter
der er åbenbart kun ham udenfor der er på arbejde
og jeg kigger på brødudvalget
der er sådan nogen
müesliboller med
meget brændte rosiner og
nogle andre boller som ser lidt
små og
at
det ligner ikke noget
det ligner noget
noget der er blevet bagt
mange af
mange af samme slags
jeg ved det ikke
det har sikkert været nogen fine nok boller
men jeg
kiggede på dem og så kiggede jeg rundt og så
var der ligesom
der var ikke noget toilet
jeg kiggede efter en dør til et toilet
det var sådan en meget
karikeret
indretning derinde med sådan
en lyskæde i mange forskellige farver og
og sådan
man kunne ligesom sidde i sådan
forskellige
jeg tror der var
tre fire af sådan nogle
båse man kunne sidde i
hvor ligesom alting var ligesom
og de var ligesom
delt op af sådan nogle skillevægge af
af mørkebrunt træ
og jeg var nok ude efter en mere enkel
og bageragtig indretning
og jeg kiggede
rundt og så tænkte jeg
og så sad der så sådan en mand og spiste
med hovedtelefoner i ørerne og
spiste en af de der muffins
han kiggede sådan lige op på mig
og så ned igen
da jeg kiggede rundt
og så tænkte jeg
så besluttede jeg mig for at jeg ikke gad
have noget der alligevel
og så
mumlede jeg
jeg tror jeg mumlede sådan
”sikke en lortebutik”
imens jeg var på vej ud af døren og så
var jeg ved at støde ind i ham der med
med det sorte forklæde
som så trådte til siden imens jeg var på vej ud
og han gik ind
jeg ved det ikke
jeg havde det som om han måske
lige sådan undrede sig over jeg lige kom
ud igen
men altså
jeg kiggede ham ikke i øjnene
jeg så ikke hans ansigt
en bager på nørrebrogade
tæt på nørrebro station
en bager som
jeg forbinder med
deres muffins eller i hvert fald
deres
reklame
skilte
med muffins på
jeg tror måske at
bageren har haft en anden ejer før i tiden
at det måske har været en økologisk bager
som så
brandede sig på sine muffins
nu sælger de stadigvæk muffins og også
brød
jeg
var oprindeligt
på vej
ud til
et kontorfællesskab som jeg er en del af
på tagensvej
ude ved bispebjerg
tæt på bisbebjerg hospital
men
da jeg
cyklede på
nordre fasanvej
lige ved krydset
nordre fasanvej-frederikssundsvej
blev jeg ringet op af
børnehaven som
af en af pædagogerne fra børnehaven
som sagde at
gertrud har feber
otteogtredive komma tre
tror jeg
at de har været
hun har været med til gymnastik og været pyldret
og så har de
taget hendes temperatur
og så blev jeg nødt til at køre
så måtte jeg
sige at jeg ville
komme og hente hende
men at det lige tog en halv time tre kvarter
for jeg skulle lige
fordi jeg var lige cyklet hele vejen til nordvest
så jeg skulle lige cykle hele vejen tilbage igen
så
det var jo så fint
og
så
ja så var jeg måske sådan lidt skuffet
ærgerlig
over at jeg ikke skulle på kontoret og sidde og skrive
og koncentrere mig og
være mig selv og have mine timer og
og det der
og så syntes jeg
eller
så skulle jeg tisse
og
jeg syntes
der havde virkelig været meget
medvind
på vejen
på vejen derhen
mod nordvest
på fasanvej så jeg tænkte
der ville være modvind på vejen tilbage
og så følte jeg mig lidt
lidt svag og lidt svimmel
og så tænker jeg at jeg går lige i den der bager
og køber
en bolle eller et eller andet
så jeg stod der udenfor
og var i gang med at låse
låse cyklen
låse den fast til sådan til
et stopskilt
sådan et højt stopskilt
næh
det har nok ikke været et stopskilt
det er sådan et højt
trafikskilt
som vel nok har
været sådan et parkerings
skilt på en eller anden måde
jeg har ikke kørekort
så jeg ved ikke noget om skilte
jeg står og låser cyklen fast med vores
kædelås
imens så kommer
der en mand
sorte bukser sort tshirt og et sort forklæde
ud fra bageren
på grund af forklædet tænker jeg at han arbejder der
han står
og
gør et eller andet ved
deres
det skilt som de stiller
udenfor butikken
når de har åbent
og så imens
så går der
så går der to
to mænd forbi som taler arabisk på sådan en
høj
og sådan lidt
brummende måde
som
og så
imens de går forbi
så imiterer ham der manden udenfor bageren
dem
eller ligesom
siger han sådan
brummer han
whrouw wrrouw wrouhhw whrouw
men uden at kigge op
altså han gør det bare ud i luften
eller sådan ned
han kigger skråt nedad
mens han
arbejder
på det der skilt
og mændene går forbi
jeg tror ikke de hører ham
jeg kigger op
og er sådan lidt
overrasket
over det
og så låser jeg cyklen
og lukker kalechen
og går ind
ind i bageren
hvor der
står en mand og venter
og jeg stiller mig ved siden af
og venter
der er åbenbart kun ham udenfor der er på arbejde
og jeg kigger på brødudvalget
der er sådan nogen
müesliboller med
meget brændte rosiner og
nogle andre boller som ser lidt
små og
at
det ligner ikke noget
det ligner noget
noget der er blevet bagt
mange af
mange af samme slags
jeg ved det ikke
det har sikkert været nogen fine nok boller
men jeg
kiggede på dem og så kiggede jeg rundt og så
var der ligesom
der var ikke noget toilet
jeg kiggede efter en dør til et toilet
det var sådan en meget
karikeret
indretning derinde med sådan
en lyskæde i mange forskellige farver og
og sådan
man kunne ligesom sidde i sådan
forskellige
jeg tror der var
tre fire af sådan nogle
båse man kunne sidde i
hvor ligesom alting var ligesom
og de var ligesom
delt op af sådan nogle skillevægge af
af mørkebrunt træ
og jeg var nok ude efter en mere enkel
og bageragtig indretning
og jeg kiggede
rundt og så tænkte jeg
og så sad der så sådan en mand og spiste
med hovedtelefoner i ørerne og
spiste en af de der muffins
han kiggede sådan lige op på mig
og så ned igen
da jeg kiggede rundt
og så tænkte jeg
så besluttede jeg mig for at jeg ikke gad
have noget der alligevel
og så
mumlede jeg
jeg tror jeg mumlede sådan
”sikke en lortebutik”
imens jeg var på vej ud af døren og så
var jeg ved at støde ind i ham der med
med det sorte forklæde
som så trådte til siden imens jeg var på vej ud
og han gik ind
jeg ved det ikke
jeg havde det som om han måske
lige sådan undrede sig over jeg lige kom
ud igen
men altså
jeg kiggede ham ikke i øjnene
jeg så ikke hans ansigt
01.05.2018
27.03.2018
Reception for Piedestal 13. april kl. 17
Kom til reception for min bog, som udkommer 13. april på Kronstork. Forlaget køber vin og snack. Jeg har invitereret nogle personer, som har været søde og hjælpsomme med bogen, til at læse lidt op af deres egne tekster/bøger/hjerner - indtil videre læser Jonas Eika Rasmussen, Liv Nimand Duvå, Cecilie Lind, Anne Mari Borchert og Jakob Slebsager Nielsen op! Kom og hold fest. Kh Rolf
Det sker på Helgesensgade 7, st., KBH Ø
facebookevent: https://www.facebook.com/events/1889509351091888/
Det sker på Helgesensgade 7, st., KBH Ø
facebookevent: https://www.facebook.com/events/1889509351091888/
10.02.2018
30.01.2018
Abonner på:
Opslag (Atom)