10.18 1/7/2014          Jeg ringer til Anne Louise for at spørge - hun tager den (hallo?), kan høre, at jeg har vækket hende - for at spørge, om hun ved, om betjente har et betjentnummer, og om de har pligt til at oplyse det. Hun ved det ikke.. Jeg fortæller, hvad der er sket: Jakob og jeg gik forbi nogle betjente, som stod og tilbageholdte nogle flaskesamlere på vejen ned til Roskilde Festivals indgang øst. Idet vi gik forbi - flaskesamlerne står i grøften ved et hegn, to kvinder og en mand med en dåseøl, plastiksække med flasker og dåser, to betjente står i vejkanten ved deres bil ("salatfad"?, "hollændervogn"?), flere betjente i bilen. En af betjentene udenfor bilen siger til den anden: "De er rigtige romanere. De spritter deres hænder." Vi går på cykelstien imellem flaskesamlerne og betjentene, jeg ser til højre, en af kvinderne står og vasker sine hænder med sprit. Vi går nogle meter videre, kigger på hinanden. Jakob: "Hvad skete der lige?" Mig: "Hvad sagde han lige?" Stopper op.. Jakob om betjenten: "Fuck ham." - På en eller anden måde bekræfter vi hinanden i, at betjenten sagde det, han sagde. Forstår ikke rigtigt - var det racistisk? Jeg: "Lad os lige blive stående lidt." Jakob: "Vi kan lige stå og drikke en øl." Tager sin rygsæk af, tager en dåseøl op. "Vi kan dele den her øl.." Jeg: "Det er bedre at stå og kigge på dem end ikke at stå her." Betjentene står i vejkanten, flaskesamlerne står i grøften, manden med sin dåseøl, begge kvinder har sat sig på hug.. Folk går forbi med plastikposer og rammer med øl på vej til festivallen.. Betjentene gør ikke noget, flaskesamlerne venter, Jakob og jeg venter lidt.. Jeg: "Skal vi spørge ham, hvad han sagde?" Jakob: "Ja." Vi går hen til betjenten - den ene betjent, skaldet, er gået nogle meter væk.. Jeg til den anden, som var ham, der sagde det med romanere og sprit: "Hej, undskyld.." Han ignorerer os. "Hej, må vi spørge dig om noget?" Han ser på mig. "Hej, vi gik forbi før og hørte dig sige noget om, at rigtige romanere spritter sine hænder." Betjent: "Hvad?" Jakob: "Vi forstod ikke rigtigt, hvad du sagde.. Det lød som om, du sagde, at rigtige romanere spritter hænder. Det forstod vi ikke." Betjent: "Jeg forstår ikke, hvad du spørger mig om?" Mine ben ryster. Jeg: "Du sagde noget om romanere og sprit før. Kan du huske det?" Jeg erindrer ikke hele samtalen.. Betjenten indrømmer at have sagt det om, at flaskesamlerne er rigtige romanere: "Vi har tjekket dem, de er rigtige romanere." Og han indrømmer at have sagt, at de spritter hænder. Han vil ikke forklare, hvorfor han sagde de to ting i sammenhæng. Vi spørger ham flere gange. Betjent: "Det giver jo ikke mening." Jakob: "Det er derfor, vi spørger.." Betjent: "Du har ikke krav på at få at vide, hvad jeg sagde." Jeg: "Det siger jeg heller ikke. Vi fattede bare ikke, hvad du sagde. Vi spørger bare." Betjent: "Du tror, du har hørt noget, og så finder du på en historie oppe i dit hoved." Jeg: "Må jeg bede om dit navn og betjentnummer? Den her samtale kommer ikke videre.." Betjent: "Hvorfor det?" Jeg: "Så jeg kan skrive en klage." Kan ikke huske, præcis hvad der blev sagt.. Der gik nogle minutter - et minut, hvor han ikke ville sige navn og nummer. Jeg: "Hvad er reglerne for, om du har pligt til at give mig det?" Betjent: "Det står i loven.." Jeg: "Okay, men du må vide det?" Der bliver sagt nogle flere ting.. Jeg: "Jeg skal bare bruge dit navn og betjentnummer.." Betjent: "Okay, det kan vi godt finde ud af.." Jeg: "Okay.." Ser på Jakob. Betjent: "Så skal jeg bede om dit CPR-nummer." Jeg, forvirret - fatter ikke hvorfor: "Okay." Betjent: "Har du noget id?" Jeg finder mit sygesikringskort i pungen. Han tager det og sætter sig ind i politibilen. Vi står og venter. Flaskesamlerne står stadig og venter. Solen skinner. Vi drikker Jakobs dåseøl. Jeg har solbriller på.. Der er et motiv af en lille rød scooter på Jakobs t-shirt.. Kvinden tættest på os har taget en tørklæde om hovedet.. Betjenten snakker i telefon i bilen. Han kommer ud af bilen. Snakker i telefon.. Siger noget til den skaldede betjent, som begynder på et eller andet med en smartphone - Jakob siger bagefter, at han hørte betjenten give mit personnummer til ham den skaldede. De tjekker mig. Jeg har ren straffeattest.. Kun en bøde for at cykle over for rødt sidste sommer.. Den skaldede kommer hen og snakker med os - den anden snakker i telefon igen. Den skaldede: "Jeg er hans chef. Hvis du vil klage, kan du klage til mig." Jeg: "Hvad mener du?" Den skaldede: "Du må godt få mit navn og nummer." Jeg: "Du har jo ikke sagt noget. Det var ikke dig, der sagde noget." Den skaldede: "Hvad er det, du mener, min kollega har sagt." Jeg: "Det kan du jo spørge ham om.." Hende med tørklædet kigger op på os, smiler sådan lidt: det er ret åndssvagt det her, ik? Jeg smiler tilbage, løfter skuldrene, kigger op i himlen.. Ham den anden betjent kommer over. Han er færdig med at snakke i telefon. Giver mig mit sygesikringskort.. Betjent: "Jeg hedder Martin Hansen." Jeg: "Hvad er dit betjentnummer?" Den skaldede: "Vi har ikke numre på den måde. Du tror, det er en amerikansk film.." Jeg: "Hvordan skal jeg klage, hvis jeg kun ved, at han hedder Martin Hansen?" Den skaldede: "Der er kun én Martin Hansen." Jeg: "Hvad hvis der var to, hvordan skulle man så klage?" Den skaldede: "Hvad er den statistiske sandsynlighed for det?" Jeg: "Det ved jeg da ikke." Betjent: "Siger du, det er forkert det, vi siger?" Den skaldede: "Vi er en enhed på 40 mand. Det er jo statistisk umuligt, at der skulle være to, der hed Martin Hansen." Jakob: "Det er det jo ikke." Den skaldede: "Du kan skrive Martin Hansen, fra udlændingekontrolsektionen, Københavns Politi." Jeg, med notesbog: "Hvad sagde du?" Han gentager, jeg skriver ned. Jeg: "Hvad hvis der er to, der hedder Martin Hansen i udlændingekontrollen?" Den skaldede: "Så skriv vores bilnummer ned." Jeg: "Mener du nummerpladen?" - Jeg noterede nummerpladen (AA 31 218), mens de snakkede i telefon.. Den skaldede: "Ja." Jeg noterer det nummer, der står i bilvinduet: 1 - 8.. Vi går videre. Deler Jakobs øl. 10 meter længere fremme stopper vi, fatter ikke det med betjentnumre.. Ringer til Amalie, Stine, Tone.. Anne Louise tager den.

(Læs Jakobs version: http://jakobslebsagernielsen.wordpress.com/2014/07/02/politirapport/)