AFV-kvadrat

7. juli 2014

Sætninger, som jeg tænker på at skrive: ”Der står en kop kaffe foran mig på bordet.” ”Børnene ser Bamse og Kylling på youtube.” ”Vi ankom i sommerhuset klokken 11.” ”Bygevejr hele eftermiddagen, mens vi var på stranden. Sol senere. Vi spiste aftensmad på terrassen.” Sådan nogle sætninger får mig til at føle sorg over min mors død (for snart fem år siden). Det er sætninger, hun kunne have skrevet.

Foran mig ligger notesbogen, den hælder 45° mod venstre, så min højre hånd med kuglepennen – kan jeg holde i en afslappet stilling. Fem centimeter skråt til højre for notesbogens øverste højre hjørne, som, når den ligger, som den gør nu, bare er dens øverste hjørne – skråt til højre for det øverste hjørne står den tomme kaffekop – smag af kaffe bag i min mund, minder om lugten af cigaretskodder. Til højre for koppen: en bunke bøger. Marguerite Duras: Det materielle liv; (som bogmærke i den) Adam Humphreys: Ken Burns-effekten; Simon Holm Pedersen: Hvordan jeg bliver sangerinde; Hanna Rajs Lundström, Isis Mühleisen, Tom W-O Silkeberg: Out for a walk. Bitch (Buffyhaikus); Victor Boy Lindholm: DRONE.

Det materielle liv læser jeg, fordi Victor Boy og jeg snakker om at skrive en artikel om Duras forfatterskab – nogle af hendes bøger. (... hey, måske kunne vi skrive noget om noget af Tao Lin i stedet? Jeg læser Duras og mærker ikke rigtigt noget.) Desuden har jeg brugt den lidt i en læsning af Lea Løppethins nye bog Nervernes adresse, en tekst om den, som jeg planlægger at sende til forlaget AFV Press i Norge. De andre bøger i min bunke er anmeldereksemplarer af AFV’s seneste fire udgivelser, som jeg fik med posten for nogle dage siden.

Jeg ved ikke, om AFV antager det, jeg har skrevet om Leas bog. Det adskiller sig fra deres sidste fire udgivelser, som vel har en eller anden fællesnævner. Hvilken?

Fornemmer at jeg burde eller ikke burde tage i betragtning, hvordan det, jeg har skrevet, forholder sig til forlagets – linje...

Hvordan – hvad skriver jeg om AFV’s sidste bøger? Jeg vil helst bare skrive om dem og undersøge, hvad de har til fælles. (De udkom på samme dato.) Er nervøs for at vurdere dem, fordi jeg er i gang med at sende noget til forlaget... Som i: kommer det til at betyde noget for det, at jeg skriver det her?

Det eneste svar, der er: fuck det... Prøver at forstå AFV. Har jeg noget med det at gøre: AFV? De seneste fire bøger er del af AFV-fællesskabet (bøgerne står i en gruppe i den ene ende af klasselokalet, de ser alle over mod dig med en koordineret bevægelse, ser på hinanden igen og hvisker...). Forkert. AFV: fire kaniner, der sidder i hvert sit hjørne af et kvadrat.

(Genlæs de fire bøger i de næste dage i sommerhuset. Skriv om hver af dem ved endt læsning.)

8. juli 2014

Cykeltur gennem Asserbo Plantage og Melby Overdrev. Tyskland 7-1 Brasilien.

AFV: En hare, et dådyr, en ræv og en fasan i hvert sit hjørne af et kvadrat.

9. juli 2014

Hare

Taylor Lautner og jeg medvirker i filmen Valentine's Day (2010), hvor vi spiller nyforelskede high school-elever, der har aftalt at vente med sex. Lautners karakter, Willy, forærer min karakter, Felicia, en stor rød bjørn. Jeg siger, okay så min kæreste textede i morges og han var sådan kig udenfor din dør og du ved så kiggede jeg udenfor min dør og min kæreste var ingen steder at se. Men der var den her kæmpe røde bjørn. På jorden. Amen er det ikke det sødeste nogensinde? Bor du her, på kollegiet? For jeg ser dig på gangen hele tiden, for jeg bor her. Okan men, jeg skal i skole nu. Jeg tager min bjørn med mig.

(Hvordan jeg bliver sangerinde, s. 13)


Genlæste DRONE i går. Jeg har prøvet at læse Hvordan jeg bliver sangerinde i dag. Sad i plastikmøblerne på terrassen og læste, Vera sov i børnesengen i soveværelset. Jeg prøver at læse, men er ligeglad. Handlingen foregår på et kollegium, jeg tænker bare på en novelle af Ina Munch Christensen i Forfatterskolens afgangsantologi fra 2008, som også er kollegietekst og med et lignende kærlighedstema (en bliver forelsket i en anden, de bliver venner, den anden får en kæreste/har sex med en tredje). Det rører mig ikke, at der står ord og sætninger på engelsk (for eksempel: ”Min fremtid er goodbye.” (Hvordan jeg bliver sangerinde, s. 6)). Taylor Swift-besættelsen er kedelig – (en hveps på mine tæer...) – jeg ved ikke, hvem Taylor Swift er, og gider ikke gå på internettet for at fatte bogen. Bogen blander niveauer, og det er ret sjovt (for eksempel: kollegiet, film/videoer, fantasi (s. 13).

10. juli 2014

Der bliver antydet en handling i Hvordan jeg bliver sangerinde: Dreng møder pige i kollegiekøkken og bliver forelsket i hendes Taylor Swift-imitation, pige har sex med en anden på værelset ved siden af dreng, dreng tager paryk på og fantaserer om Taylor Swift/pige, pige flytter fra kollegiet og forærer dreng sin ”life-size cutout af Taylor Swift” (s. 18).

Spørger ved kaffebordet, om nogen ved, hvem Taylor Swift er. Malou siger, det er en amerikansk popsangerinde, der har noget at sige indenfor mode. Magnus siger, at hun har lyst hår, og at hendes sange ikke er hans stil.

Bogen består af 15 scener (mange af dem fantasier) og 1 liste over Talor Swifts romancer.

Når der for eksempel står ”Min fremtid er goodbye.” som sidste sætning i teksten på side 6, så er det ikke en dårlig sætning, den har en skarp patos, men efter at have læst bogen to gange har jeg ingen anelse om, hvad den sætning betyder i munden på bogens jeg. Hvilken fortid? Hvilken nutid?

Dådyr

den raslende lyd af barbecuechips

jeg spiser når min morfar hjemsøger mig om natten

vi har aftalt at det mindst trivielle er sandheden

så sandheden er at jeg stod foran kirken

i en fabrikshvid skjorte og græd

da kisten forsvandt

fordi jeg ikke havde grædt før det

og det ligesom føltes passende at græde
udenfor kirken

da kisten kørte væk for at skulle brændes

og det skulle blive mit begreb om døden

en bil der kører væk efter lang tids sygdom

en smuk og billig bil der triller væk

sød og sørgelig i min klorinskjorte

tænker jeg på blodet i vasken der skal følge mig

når jeg brækker mig i byen

fordi jeg har forladt en nat

hvor du har sagt at du vil have et barn

for at have noget at sige godnat til

(DRONE, s. 7)


DRONE. Et digt på 13 sider med cirka 16 linjer per side. Igen: dreng (”jeg”) og pige (”du”).

Handling: Dreng har forladt pige. Drengs morfar er død. Dreng er ”sørgelig” og bor hos sine forældre igen. Pige har fået ny kæreste, som hun står på vandski med. Dreng prøver at håndtere sorgen over morfar og pige.

Der er nogle poetologiske – sætninger: ”mit ødelagte sprog” (s. 3); ”jeg vil tænke på døden // fordi det er det mindste trivielle” (s. 4); ”mit fejlagtige sprog” (s. 6); ”du mener det er sømmeligt ikke at blive patetisk // jeg mener det er det eneste jeg kan // så jeg påviser menneskelig karakter // igennem min egen karakter” (s. 8-9); ”jeg glemmer at det her er virkeligheden” (s. 10); ”åh hvis det bare kunne være så enkelt” (s. 12); ”sådan vil min hjerne bare være et fint lille / stykke sølvpapir // hvis hjerne ikke skal fatte en kolossal løgn” (s. 14); ”i ambulancen kører vi langt ind i naturen // langt langt ind i skoven // hvor jeg giver op overfor det sørgelige (s. 15); ”kære morfar // det trivielle må man insistere på” (s. 15).

DRONE har ikke de der kulturelle referencer, som er bærende for Hvordan jeg bliver sangerinde. For mig er den nemmere at forstå. Hvordan jeg bliver sangerinde kræver i højere grad end DRONE, at læseren kan identificere sig med bogens jeg, fordi DRONE – handler om sorg og ensomhed, hvilket er forståeligt uafhængigt af, om man ved, hvem Taylor Swift er. Hvordan jeg bliver sangerinde giver ikke nok information fra sig om bogens jeg til, at man kan mærke den uden at identificere sig.

Det gør ikke Hvordan jeg bliver sangerinde til en dårligere bog, bare sværere tilgængelig.

11. juni 2014

DRONE er en bedre bog end Hvordan jeg bliver sangerinde – fordi – den holder sig mindre på overfladen. Kan ikke tænke helt klart, Karin og Malou sidder på terrassen og diskuterer navne til babyen, Magnus ligger på sin seng og kigger på mig fra hans soveværelse, Jan ser en eller anden film på sin computer i det andet soveværelse (lyder som krigsfilm), Jonathan gør grillristen ren for skumfiduser bagved huset, lyd af risten, der banker imod væggen, jeg er i den bordeauxrøde sofa... Jeg er mere interesseret i den ene bog end i den anden. Det irriterer mig lidt, at den anden bog antager, at man gider undersøge dens popreferencer. – Nej, det, der er med den anden, er, at den bruger referencerne til Taylor Swift osv. på en kedelig måde. Den handler om besættelsen af pige/Taylor Swift og om, at dreng forvandler sig til pige/Taylor Swift, men hvad ved man om det efter at have læst bogen? Ikke – Ved det ikke... Det kan godt være, jeg bare er ligeglad med dens emne. – Men den er skrevet fint – okay at læse, helt sikkert...

På en måde har DRONE det samme problem, på en måde løser den det.

12. juni 2014

Hjemme fra sommerhus. Hos Malous forældre, i haven, Vera sover til middag i klapvogn.

DRONE tematiserer sorg.

Tænkte på noget i køkkenet i morges... Hvad er det, hvad var det? ... At udnytte en forms muligheder – eller at afsøge en forms muligheder, at skrive på en måde og ikke have undladt at bruge den form optimalt. En følelse af, at Hvordan jeg bliver sangerinde kunne have været bedre. Har den været længere og er blevet rettet i, eller skulle den have været længere? Skuffelse over, at den ikke er bedre, selvom jeg ikke tænker, at den ikke er vellykket.

DRONE er et mere – afsluttet digt. Formen er effektiv: få elementer er afhængige af kontekst, næsten alle elementer står i relation til bogen som helhed.

Ræv

Banker

I find myself in the minority of customers bold enough to raise their voices in private meetings with their local branch banker. Very recently I stormed out of my banker's office, vowing that I would 'never' return, that I would 'do my banking in Manhattan from now on,' and not at the local branch, where things always take too long and the bankers are not 'sharp' or smart enough to deal with even minor requests without first 'consulting their phones.' I felt so-often powerless at the bank, as if all decisions had been taken from me, save this one possible course of action, blowing up the relationship in protest, and I walked home that day with bolstered self-regard, for I was an adamant character and as such I would not be taken advantage of. Several weeks later, sitting on the steps in front of my home with a coffee, I saw my banker and a man emerge from a brownstone some three doors down. Now confronted with her personal life, with a universe of activity that likely concerned her far more than anything at the bank, I studied the concrete beneath my feet, which sparkled slightly in the clear morning sun, and laughed a little - for my first notion upon seeing her, before I connected her face to my multiple outbursts and averted my gaze, was that I should say hi.

(Ken Burns-effekten, s. 28)

Jeg har ikke sagt nok om DRONE. – Konklusion: DRONE indeholder ikke nogen direkte udsagn om sorg efter død, DRONE insisterer ikke nok på patos og det trivielle. Der mangler detaljer og fokus. Alligevel giver den mere fra sig end Hvordan jeg bliver sangerinde. Jeg er ikke skuffet over DRONE. Jeg kan se den som et længere digt, ligesom Hvordan jeg bliver sangerinde, men der er forskel. Handlingen i DRONE bliver ikke bare antydet, men fortalt.

DRONE blander også virkelighed og jegets fantasi, men balancen er anderledes.

Forskellen: jeg kan mærke DRONE, jeg kan ikke mærke Hvordan jeg bliver sangerinde.

Jeg husker scenerne fra DRONE. – Scenerne i DRONE sidder i min bevidsthed som pseudoerindring. DRONE lever videre i mig efter, at jeg læste den.

Adam Humphreys: Ken Burns-effekten.

Bogen er en samling prosastykker. 15 prosastykker oversat fra engelsk til norsk (de engelske versioner på venstre bogside, oversættelser på højre bogside, ingen tekster overskrider én sidelængde).

Jeg har kun læst de engelske versioner og kan ikke vurdere oversættelsens kvalitet.

Ligesom Hvordan jeg bliver sangerinde har Ken Burns-effektens prosatekster et episodisk og scenisk moment. Til forskel fra Hvordan jeg bliver sangerinde, hvis sprog enten er abstrakt eller mimer selve handlingen, mimer Ken Burns-effekten en bevidsthed. (Nok lidt for kategorisk her...) (Begge bøger har også et element af litterær bevidsthed – eller at bøgerne er skrevet af nogen, er tydeligt.) Ken Burns-effekten er en kamerateknik, der starter med at filme en helhed og derefter zoomer ind på en detalje. At navnet på den teknik også er titlen på bogen angiver et kompositionsprincip for den enkelte tekst, som involverer en særlig måde at associere på. At zoome i bevidstheden er at specificere. Det er som med ord: der er niveauer af nuanceret og overordnet (næring, mad, dessert, is, ispind, Filur).

13. juli 2014

I lejligheden på Istedgade, i stuen, Malou har taget Vera med ud til en veninde i Brønshøj. Har støvsuget. Klokken er 12.29. Vasker tøj. Åbent vindue i køkkenet, ud til baggården, lyde. Radio, tallerkner. Nede fra Jernbanecaféen? Ved det ikke...

Ken Burns-effekten har et jeg, som er gift med Lauren.

Der er en del referencer til Lauren.

Den mimer en måde at opleve verden på en subtil og kompleks måde.

Den er underholdende at læse og giver dig ikke en følelse af at blive – manipuleret. Eller: den er komisk på en – kommunikativ måde.

Samtidig også en klog og ond bog.

(Side 6:

”Discouraging Advertisement

On a train delayed at a station my wife and I pass regularly but almost never get on or off at, while a young mother attempted to mollify a crying child by feeding it from a can of Mountain Dew, I commented on an advertisement for Long Island University, having mistaken the person in the ad for Tiger Woods. In large white letters it said Find Out How Good You Really Are. My wife understood this statement as an appeal to the prospective student to ‘be the best they can be’ so to speak – to get over their self imposed limitations with the assistance of the university – whereas I took the advertisement as a challenge. Find Out How Good You Really Are, meaning encounter your personal limitations, understand your shortcomings. It follows Lauren views people as thinking they are shittier than they really are, whereas I believe they overestimate themselves.”)

Fasan

buffys alvor i

møte med min apati

kom igjen skjerp deg

(Out for a walk. Bitch (Buffyhaikus), s. 13)


Out for a walk. Bitch (Buffyhaikus) af Hanna Rajs Lundström, Isis Mühleisen, Tom W-O Silkeberg er en samling haikudigte, der har at gøre med Tv-serien (90er?) Buffy the Vampire Slayer.

Jeg er for træt af at skrive den her tekst til at sige noget ordentligt om bogen, men den er grineren.

Tror det er svenske haiku, men er i tvivl, om det kunne være norsk? Hader, at jeg er sprogidiot...

(Side 10:

”det är väldigt svärt

att sammanfatta alla

buffyavsnitten”)

Se også Addicted to your light (Beyoncéhaikus) (AFV Press, 2013).

Kvadrat

17. juli 2014

Tydelig erindring af, at Tine Høegs bog på AFV, Hej Sol Fuck Love, som jeg anmeldte – at den var bundet med en elastisk sort snor. De bøger, jeg sidder med nu, er syet med en sort snor, som er behandlet med noget stivende. Slet ikke så rar at hive og røre ved som den elastiske snor. Husker jeg forkert? Beyoncéhaikus er også syet med den afstivede, sorte snor – er den udgivet før eller efter eller samtidig med Tines bog? ...

Jeg mangler: 1. At afslutte tankerækken om Ken Burns-effekten og DRONE. Sige noget om, hvorfor DRONE er en vellykket bog, og hvorfor Ken Burns-effekten er en god bog. 2. At konkludere på det med, at bøgerne på AFV har en fællesnævner, eller at forlaget har en linje. Har det det? Hvad er den? Klokken er 23.01. Malou er lige gået i seng – vi er på ferie hos hendes forældre, deres hus og have på Frederiksberg – min hjerne er til at være mere alene nogle gange... Jeg går også i seng. I morgen kommer min storebror og hans kone på besøg kl. 14, og jeg skal læse digte til en støtteoplæsning for et tidsskrift, som hedder HYSTERIA, om aftenen, så ved ikke, om der bliver tid til at skrive det her færdigt i morgen, skal også passe Vera om formiddagen. Snart – Victor skrev på facebook i går, at DRONE er kommet til salg i Politikens Boghal.

19. juli 2014

Hvad skrev jeg i forgårs? Sidder i Malous forældres have, med en notesbog, skrev på computeren i forgårs... 1. Fællesnævneren for AFV-udgivelserne. 2. Konkluder om DRONE og Ken Burns-effekten.

Sidder i haven. Malou – jeg sidder under æbletræet, på en stol – Malou sidder med sine forældre og Karin, deres underbo, ved et bord med to bænke og en stol i hver ende. Malous far har mafiasolbrillerne på. Vi – Malou og jeg – spiste lige frokost før, hun havde lavet noget med hytteost og ørred, og der var rød pesto – god pesto fra Netto faktisk. Det var rart. Gulerod og agurk og peberfrugt. I formiddag var jeg på legeplads med Vera, gjorde altan ren, rensede altans afløb, spiste frokost med Vera (honningmadder), gik Vera i søvn i klapvognen. Solen skinner, skyfri himmel, mild brise. Lidt træt efter oplæsningen i aftes. Der var fyldt på den der bogcafé, meget varmt, jeg læste op sidst, hjertebanken. Læste fra Søvn-manuskriptet og sagde: Jeg læser digte fra en bog, der udkommer på forlaget Kronstork til vinter, som kommer til at hedde Søvn. Læste prosatekst, fra det seneste nummer af Hvedekorn, om året efter min mors død.

Sidder i skyggen under træet og er søvnig. Nogle fugle synger smukt, andre fugle synger kedeligt.

Det er ikke gået op for mig, hvad AFV’s linje er. Jeg har det som om, der er en eller anden attitude – også i interessen for nordamerikansk litteratur (Adam Humphreys: Ken Burns-effekten (2014), David Fishkind (red.): Logue (2013), flere?) – en bestemt indforståethed i nogle fælles form- og karaktertræk og typer af referencer. Men tænker, at hvis man skal opsummere det for at fatte det, så fatter man det ikke. Eller det findes i det hele taget ikke. Hvem siger, der er en linje, idiot?

Foragt for noget. ... Jeg foragter noget. Hvad? Hvad tænkte jeg på?

Har lagt mig på et tæppe med Veras dyne som pude, hun ligger kun med betrækket over sig. Ligger ovenpå den hynde, som jeg sad på før på stolen. Herfra kan jeg se, hvor mange insekter der flyver rundt i græshøjde. (Karin har udfordret mig til, hvem der først kan fange 30 dræbersnegle (orange skovsnegle) i aften.) Sover nok en halv time...

Sov lidt...

Vera er vågnet, skulle have skiftet ble, skulle have vandmelon. Malou er vågnet, de er gået i Irma på Valby Langgade.

Drone er en bar på Nørrebrogade, jeg har ikke været der. Hvordan jeg bliver sangerinde bruger Taylor Swift, og refererer også til Tim McGraw, Faith Hill, Alison Lohman (fatter ikke, om Tim McGraw findes eller hvad?). Der er Buffy- og Beyoncéhaikubøgerne, dem har jeg det lidt bedre med, for jeg kender til Buffy og Beyoncé. Men jeg er ligeglad med alle de her kulturelle referencer. Skal man identificere sig med dem for at læse de her bøger?

DRONE refererer kun til baren Drone – hvorfor er den bars navn blevet til bogens titel? DRONE tager udgangspunkt i en specifik person, men hvad der sker for den person, kan alle relatere til. Sorgen over en død – jeg er interesseret i DRONE på grund af min mors død, fordi jeg også ved, at sorgen også er vred og destruktiv. Sorgen er menneskelig – (”[...] jeg påviser menneskelig karakter // igennem min egen karakter” (DRONE, s. 8-9)). Bogen – digtet burde bare være længere, en længere koncentration om sorgen, for den er kun en vag berøring af den, og der er steder, hvor jeg tænker: det der er ikke sket. Men den berører den.

Er DRONE selvcentreret?

20. juli 2014

Sidder med Malous far i stuen, Tv’et: ”Mindst 20 palæstinensere dræbt i Gazastriben.” Billeder af en israelsk helikopter, der affyrer raketter. Ved ikke, hvad jeg skal sige. Ved ikke, hvad jeg skal sige. Ved ikke, hvad jeg skal sige. Ukraine og det der passagerfly, der er blevet skudt ned. De viser interviews med forskellige folk, som havde pårørende på flyet. Grædende historier om at have sendt en sms, eller hvor de pågældende skulle på ferie. TV 2... En eller anden politimand står på Halmtorvet og skal udtale sig om indbrud og tyveri. ”Lommetyverier de er kendetegnet ved...”

DRONE, DRONE, DRONE. Hvad betyder selvcentreret, når man taler om noget oplevet – eller når man taler om noget som oplevet. Det involverer at tale om noget som oplevet af nogen. Er det så simpelt som, at fokus kan være på oplevelsen eller på den, der oplever? På oplevelsen eller på, hvordan den, der oplever, oplever oplevelsen? Betyder det: hvordan den oplevende har det med sprogliggørelsen af oplevelsen? Så er det et spørgsmål, om oplevelsen i sig selv er sprogliggjort, eller om den oplevendes oplevelse af oplevelsen bliver et filter i teksten. Vi taler om sprogliggørelse af erindring, og hvor direkte den sprogliggørelse bliver, kontra i hvor høj grad den bliver gjort indirekte af et fokus på det erindrende subjekts følelser i nuet. Måske...

Per Stig Møller taler om Israel-Palæstina konflikten som et strategisk spil mellem den israelske regering og Hamas. Hvad med drabene? Altid: 1 israelsk soldat død i landoffensiv, 80 palæstinensere dræbt i israelsk bombeangreb. Hvad med det perspektiv?

Vera faldt lige og slog hovedet ned i girafstolen. Okay efter en tur ud på altanen. Lille bølleboss...

At bruge sin oplevelse af noget til enten at tale om oplevelsen eller det, oplevelsen er af. – Ikke at skrive om sorgen som en følelse, men som en følelsesmæssig oplevelse, hvori du står i relation til omverdenen.

I DRONE er jeget nok mest interesseret i sin egen følelse, med digtets litterære kvalitet som modvægt.

Ken Burns-effekten – Jeg ved ikke, hvordan man konstaterer det, som jeg lige har sagt om DRONE. Det er vel en fornemmelse af, hvilken bevidsthed bogens skrift kommer fra. Det kan man godt tale om, jeg har bare ikke sprog til det.

Ken Burns-effekten er en litterær tekst, som tematiserer – ”ikke-litterær bevidsthed” har jeg lyst til at skrive. Jeg mener: bevidsthed, som ikke tænker på at skrive. Jeg tror, det er væsentligt for litteraturen at adskille skrivende og oplevende bevidsthed. Det er vigtigt at kunne skrive, og det er vigtigt at kunne opleve – for alle er det vigtigt... – og begge dele skal læres, hvorfor?

... Hvad?

Litteratur er ikke god eller dårlig. Enten er en tekst litterær, eller den er det ikke. Det kommer an på, hvordan den tekst sprogliggør viden. DRONE formidler en viden om sorg. En tekst om sorg kunne være anderledes. Det er væsentligt: den endelige tekst om sorg findes ikke. Det vil altid være muligt at skrive en sorgtekst til. Samtidig kan DRONE ikke reduceres til sorgtekst, fordi den enkelte tekst er et specifikt udtryk for sin type af tekst (og fordi DRONE ikke bare er sorgtekst).

DRONE er næsten ikke litteratur, Ken Burns-effekten er uden tvivl litteratur. Ken Burns-effektens bevidsthedsspektrum er meget større, eller den er ikke på samme måde et specifikt udtryk for en type tekst. Den er specifik... Den er specifik ligesom det der træ er specifikt. Eller noget... Føles ikke, som om jeg får sagt det.