tag:blogger.com,1999:blog-24982355413590135422024-03-05T22:43:53.471+00:00Rolf Sparre Johanssonrsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comBlogger186125tag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-40194417585785327732021-10-29T13:52:00.000+01:002021-10-29T13:52:33.417+01:00Noter til oplæg til Kritikersalon om Olga Ravn: "Mit arbejde" i Møllegades Boghandel 16. september 2020<p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgB_wb6fgC4Bx55iDWN0CGmQxYw7SNjqu6jpaCAUSDFR0vNxqeiPFo05dTG9a2cUuCqNxBvsuwpKKUhd5DsVnhaSO-jeHftMeItYuZrht1pCV6wo33kmx3l6UGqz_g24gB3yjczFPhw2y9q/s2048/F9B17125-909E-44C0-8730-A5DA5262C280.jpeg" imageanchor="1" style="clear: left; display: inline !important; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="1512" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgB_wb6fgC4Bx55iDWN0CGmQxYw7SNjqu6jpaCAUSDFR0vNxqeiPFo05dTG9a2cUuCqNxBvsuwpKKUhd5DsVnhaSO-jeHftMeItYuZrht1pCV6wo33kmx3l6UGqz_g24gB3yjczFPhw2y9q/s16000/F9B17125-909E-44C0-8730-A5DA5262C280.jpeg" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOl9jPw6y3S0MNcBy-xPNWMOCucKyEYpr3wAR0lkLMn5totxFSxcCpYLdVCsGMFP9Qx9bFV1Ym_pFRXmAMgmlzgi2E8Hdh57k7FjY7WgsdkBXKOr2BC5ON7NAuOAW6bHIPcT3FJcYgC6Ch/s2048/7402EBBD-37B8-4F75-8F07-0E06150F4C92.jpeg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="1482" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOl9jPw6y3S0MNcBy-xPNWMOCucKyEYpr3wAR0lkLMn5totxFSxcCpYLdVCsGMFP9Qx9bFV1Ym_pFRXmAMgmlzgi2E8Hdh57k7FjY7WgsdkBXKOr2BC5ON7NAuOAW6bHIPcT3FJcYgC6Ch/s16000/7402EBBD-37B8-4F75-8F07-0E06150F4C92.jpeg" /></a></div><br /><p></p>rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-70626401169067755682021-10-06T22:50:00.008+01:002021-10-19T12:17:44.084+01:00<p></p><table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="float: left;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgck_rgDzXBnY47snLt5XIIpIyqxo1ri5vYKyt7FvYUKOvgcpiacs7TvXMXxxmng4_EAO3qgTAdSlNMOEzv-kiUPPisc2k4a7TtKwjS483GbE2IGMqBXciEkPTIfED7paievnkNSvI557C7/s2048/DSC00248.jpg" style="clear: left; margin-bottom: 1em; margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="1365" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgck_rgDzXBnY47snLt5XIIpIyqxo1ri5vYKyt7FvYUKOvgcpiacs7TvXMXxxmng4_EAO3qgTAdSlNMOEzv-kiUPPisc2k4a7TtKwjS483GbE2IGMqBXciEkPTIfED7paievnkNSvI557C7/w427-h640/DSC00248.jpg" width="427" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Foto: Sarah Marie Winther (juni 2021)</td></tr></tbody></table><br /> <p></p>rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-50374023313332456412021-09-15T12:47:00.003+01:002021-09-15T12:50:34.245+01:00Forord om angst<p>Tir. 14.09.21 kl. 22.15. Min nye bog udkommer i morgen, og jeg fatter ikke, hvad jeg skal føle, eller jeg fatter ikke, hvad jeg føler. Der er en uro i min krop, som ikke stemmer overens med de fortællinger, jeg har i mit hoved om, hvordan det kan opleves at udgive en bog. Jeg er ikke lykkelig. Jeg er ikke specielt nervøs for modtagelsen (anmeldelserne) – hvis jeg er nervøs, er det mest for, at der ikke kommer nogen anmeldelser overhovedet. Jeg er ikke bange for, at jeg pludselig i morgen opdager, at jeg har skrevet en dybt latterlig bog, og at alle kommer til at grine af, hvor dum jeg er. Jeg er ikke stolt over at have skrevet en bog på trods af, at jeg har haft dårlige betingelser for at skrive de seneste år. Jeg glæder mig ikke til at holde reception for bogen i morgen. – Jeg føler ingenting. – Jeg føler alle de nævnte ting. Jeg er meget, meget lykkelig for, at jeg får udgivet en bog i morgen. Det føles som om, at alt muligt, der er sket de seneste år, pludselig ikke kan være andet end okay, fordi den her bog udkommer. Jeg er meget nervøs for anmeldelserne, ikke så meget for, hvad der står i dem, men aller mest for anmeldelser i de aviser, hvor man får hjerter/stjerner. Jeg vil bare gerne have mange hjerter/stjerner. Jeg er bange for, at den positive opmærksomhed, bogen har fået indtil videre, bliver vendt på vrangen, når bogen udkommer i morgen, og alle opdager, at den er snydedårlig, men at virkelig ringe bøger er det bedste, jeg kan formå at skrive. Jeg er så stolt over, at jeg fik skrevet den her bog, at jeg holdt mig vågen hver aften mellem 22 og midnat i tre måneder og sad i køkkenet og skrev den færdig, og at jeg kunne holde fokus på at skrive noter til den hver dag i samme periode, og at jeg fik samlet alt materiale til bogen og sorteret og struktureret det i året op til. – Men jeg føler også ingenting. Jeg kan ikke føle alt det her. Den anden dag gik jeg en tur med min veninde Nicoline, og hun havde læst manus til Lysets jord og ville gerne fortælle mig, hvad hun tænkte om det, og jeg kunne slet ikke rumme, at vi skulle snakke om det, men kunne heller ikke finde ud af at sige det, og sad og kastede cherrytomater længere og længere op i luften og greb dem med munden, indtil hun skiftede emne. Jeg ved ikke, hvad det er, jeg ikke kan finde ud af at føle, jeg ved ikke, hvad det er for en oplevelse, der er så intens og ubehagelig, at jeg bliver nødt til at gøre alt vedrørende den her bog tomt. Jeg fortalte om noget af det, der er sket for mig de seneste år, til Henriette Stisen fra DR (man kan læse om det <a href="https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/et-sammenbrud-og-et-112-opkald-blev-altafgoerende-rolfs-nye-bog-jeg-havde">HER</a>). Men noget, som jeg fortalte hende om, og som ikke kom med i interviewet, var angst. Jeg er heller ikke særlig god til at tale om angst, fordi det er svært for mig at forstå, hvad det ord betyder, eller hvad angst egentlig er. Mange gange tænker jeg bare, at angst er noget andre har, og at jeg derfor ikke har ret til at tale om det. Men jeg tror nok, jeg nævnte angst for hende, jo, det må jeg have gjort. Og jeg tænkte på den anden dag, at en af de former, angst tager i min bevidsthed, er tanker om, at hvis et eller andet helt bestemt sker, så bryder alt sammen. Jeg bliver overbevist om, at bestemte ting ikke må ske. Samtidig ved jeg godt, at det ikke er rigtigt, eller det ved jeg for det meste godt, og det er også forskelligt, hvor overbevist jeg bliver af de her tanker. De kan godt eksistere samtidig med, jeg ved, at de er urealistiske. Men der er et eller andet, der gør, at jeg føler, at Lysets jord slet ikke burde være blevet til, og nu, hvor det er sket alligevel, og den udkommer, selvom det er meget forkert, at den gør det, så skal jeg helst ikke tænke på det. Jeg skal ikke prøve at forstå det, og jeg skal ikke gøre det til en del af mig, at det sker. Jeg må ikke være glad for det. Jeg skal gøre mig fremmed for det. Når jeg forestiller mig bogreceptionen i morgen, har jeg tanker om, hvordan jeg bedst muligt kan være der, som om jeg var en gæst, eller hvordan jeg bedst muligt kan træde ud af rollen som forfatter til den bog, vi holder fest for. Det føles værst, hvis jeg forsøger at analysere bogen og beslutte mig for, hvad den handler om, og hvordan jeg kan tale til folk om det. Jeg kan slet ikke overskue at tale om bogen (jævnfør min samtale med Nicoline). Mine tanker lukker ned, jeg føler mig panisk. – – – – – Måske handler Lysets jord, for mig i hvert fald, om angst. Hvis nogen har lyst til at lave den analyse, ville det være spændende at nå frem til et hvorfor og hvordan i teksten. Men jeg tror, at det, jeg har forsøgt med bogen, er at beskrive en angsttilstand, hvor omverdenen hele tiden opfører sig, som virkeligheden altid gør, den er omskiftelig, og der sker ting uafhængigt af, hvad jeg ønsker eller har brug for, og angsten prøver at få verden til at stå stille, sådan at den bliver overskuelig og håndterbar og tryg. Og det er okay, hvis det så bliver en verden, hvor jeg er helt alene, en krystalliseret verden, hvor jeg næsten ikke findes, så længe jeg ikke behøver at gå udenfor, og så længe, at jeg, hvis jeg går udenfor, ikke behøver forholde mig til andet end årstidernes langsomme skiften, og hvornår på dagen der er færrest mennesker i Fakta. At skrive Lysets jord har været et forsøg på at gøre angsten virkelig, så jeg kan træde ud af den, som om den var en dragt. Ved ikke – måske er det fordi, jeg godt ved, at det er umuligt på den måde at gøre en tilstand til en dragt, og måske er det fordi, det virker som en dårlig strategi at neutralisere angsten ved at gøre, som angsten plejer at få mig til at gøre. Intet står stille. Jeg er det samme som den hvide sne, men jeg er ikke det samme som den hvide sne. Jeg indtog nogle rådne blade i løbet af vinteren, i år skal jeg være smuk som en krystalklynge. Døden i en bøgehæk.</p>rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-875457591457960912021-08-19T11:32:00.004+01:002021-09-14T21:38:45.382+01:00<p><i>Lysets jord</i> udkommer på <a href="http://harpyie.dk/" rel="nofollow" target="_blank">Harpyie</a> 15. september. Vi holder reception kl. 16 hos Aage & Agnes Bøger, Borgbjergsvej 37 (<a href="https://www.facebook.com/events/278017843704393" rel="nofollow" target="_blank">https://www.facebook.com/events/278017843704393</a>)</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjX5Ejx3dVad8H-nSFCJE6Bji7GoPhyrGY4aGvjXeHWkRKNKyF1j0xnsObmzSYsWFL-rQo4doWo-ToVHB6a5viFVn4p5NdBVr6RD-Rac4YHtUDQrs0aj9p6pGYH-s8UmtF3LxLulrwtJk_Q/s2794/0001.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1125" data-original-width="2794" height="258" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjX5Ejx3dVad8H-nSFCJE6Bji7GoPhyrGY4aGvjXeHWkRKNKyF1j0xnsObmzSYsWFL-rQo4doWo-ToVHB6a5viFVn4p5NdBVr6RD-Rac4YHtUDQrs0aj9p6pGYH-s8UmtF3LxLulrwtJk_Q/w640-h258/0001.jpg" width="640" /></a></div><br /><p><br /></p>rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-38149537089696737572021-05-30T11:38:00.010+01:002021-05-30T13:17:40.461+01:00Løs gennemgang af Morten Beiters kommentar i WA 28. maj 2021 om et interview med Ditte Holm Bro på dr.dk<p><br /></p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Jeg elsker planter, fordi de ikke siger så dumme ting som mennesker. De kan kvæle hinanden eller tage hinandens lys, de er ikke fredelige, men de er tavse.</p><p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Noget af det jeg elsker ved mit halvandetårige barn er, at selvom han godt kan være meget egensindig, så er han aldrig en dum voksen.</p><p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Jeg foretrækker for
det meste at lade være med at læse avisen, fordi jeg ikke kan holde
alt det groteske og uforståelige som sker i verden ud, men også
fordi jeg bliver forvirret over alt det mærkelige, der bliver
skrevet om det.</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">I går læste jeg
avis alligevel: Jeg læste Morten Beiters kommentar i Weekendavisen
om min veninde Ditte Holm Bros debutroman ”Fladland”. Eller
nærmere hans kommentar om et interview med Ditte på dr.dk om hendes
roman
(<a href="https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/ditte-var-vred-paa-sin-vestjyske-opvaekst-jeg-blev-noedt-til-skrive-om-det">https://www.dr.dk/nyheder/kultur/boeger/ditte-var-vred-paa-sin-vestjyske-opvaekst-jeg-blev-noedt-til-skrive-om-det</a>).</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Det er lidt
forfærdelig læsning, hans kommentar. Den hedder ”Fladpander og
tranlamper” med en teaser, hvor der står: ”Den debuterende
forfatter Ditte Holm Bro pisser i egen rede. Men reden holder ikke
helt vand.” Allerede der bliver det tydeligt, at det er en mand,
som ikke er klogere end planter og børn, som taler.</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Beiters tekst følger
en logik, som virker så genkendelig, at det føles som en skabelon.
Hans problem er, at han ikke forstår Dittes udsagn i interviewet på
dr.dk om, at en opvækst i Vestjylland kan være besværlig eller
interessant nok til, at man kan skrive en roman om den. Det giver
bare ikke mening for ham, hverken når han tænker på alle de gode
forfattere, der på en eller anden måde har tilknytning til
Vestjylland, eller når han tænker på sine egne erfaringer som
jyde, så derfor har han skrevet den her kommentar, hvor han gør nar
af Ditte.</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Han har altså ikke
læst ”Fladland”, men beslutter sig for, at han ved nok ud fra et
kort interview til at konkludere, at det må være en latterlig bog.</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">I sig selv er det –
jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde det, at Weekendavisen trykker den
her kommentar, som beskæftiger sig med et lille fjollet
forfatterinterview og ikke med forfatterens debutværk.</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Men i løbet af
kommentaren bruger Beiter nogle greb, som virker så typisk
mandedumme, at det i virkeligheden er det, der får mig til at synes,
det er svært at forstå, at hans tekst er trykt i en avis.</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Det er en kort
kommentar, så jeg gennemgår den mere eller mindre fra start til
slut.</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Jeg har nævnt
overskriften og teaseren, som slår en aggressiv og uforsonlig tone
an.</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Selve teksten
indledes med årsagen til, at Beiter overhovedet læser interviewet
med Ditte: han ser et foto af hende på DR’s hjemmeside: ”Et
billede af en kvinde, der ligger på en bar pløjemark iført en blå
sweatshirt, grønne fløjlsbukser og hvide tennissko. Hun ser ked ud
af det. Krænket.”</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Billedet kan
utvivlsomt læses anderledes, måske ser hun ikke glad ud, men det
kan føre til mange forskellige idéer om den ukendte kvinde,
alligevel er Beiter hurtig til at konstatere: krænket. Det ligger
der meget i, fordi krænket er et ord, der hvirvler meget op.</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Det er nærliggende
at forestille sig, at Beiter tænker: <i>Åh nej, ikke endnu en Me
Too-kvinde, som føler sig krænket og tror, at hele verden gerne vil
høre om det. Ikke endnu en kvinde, som indtager offerrollen for at
få opmærksomhed.</i> Og det gør det igen nærliggende at
forestille sig Beiter som en mand, der ikke godtager den slags. En
mand, som siger: <i>Hvor slemt kan det være? Tag dig </i><i>dog</i><i>
sammen…</i></p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Beiter citerer fra
starten af interviewet, og skriver så: ”Man flytter lidt på sig,
inden man fortsætter læsningen. Med frygt for det, der nu vil følge
af vold, incest, druk, tavshed og andet, som skiftende, til tider
modige, forfatterskaber har bragt til overfladen. Hvad har 36-årige
Ditte Holm Bro fra Ulfborg mon med hen til berømmelsens blodige
alter?”</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Man flytter lidt på
sig. Er det ikke underligt? Hvorfor flytter man på sig? Hvorfor
føler man særlig meget på det her tidspunkt af læsningen af et
interview på dr.dk? Fordi man allerede kan mærke ubehaget ved at
skulle læse om, hvad det nu er den her person har oplevet. Ubehaget
ved overhovedet at skulle høre om alt det, som forfatterne bringer
op til overfladen. Kunne de ikke bare lade være? Det ville være
rarere, ikke så ubehageligt, selvom nogle forfattere selvfølgelig
er ”modige”, og så er det okay, at de taler om det ubehagelige…</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Herefter sætter
spørgsmålet om berømmelsens alter det hele på spidsen, for
selvfølgelig står Ditte fra Ulfborg og fortæller om sin opvækst
for at blive berømt, og det må også være derfor, hun har skrevet
sin roman, for at blive berømt…</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Hun er svag og
insisterer på at være krænket, hun er irriterende og indtager
offerrollen, og hun gør det bare for at blive berømt…</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Jeg føler ikke, jeg
behøver sige så meget for at tydeliggøre, hvor mistroisk en
holdning det er overfor en forfatter, som Beiter tilsyneladende slet
ikke kender til på forhånd. I princippet var det vel muligt, at hun
har en væsentlig historie at fortælle, eller at hun har skrevet en
vellykket roman, lige meget hvor biografisk interesseret dr.dk’s
interviewer er i hendes opvækst? Men Beiter har besluttet, vist nok
allerede da han så fotoet af hende, at hun ikke er en af de modige
forfattere, og han kender alt til de krænkede forfattere, så der er
ikke noget at gøre.</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Så skøjter Beiter
hurtigt henover nogle af Dittes udtalelser i interviewet, reducerer
hendes historie til en fortælling om en jyde, der flytter til
København, og så husker han sig selv på, at det da også var svært
for ham, da han flyttede fra Jylland til hovedstaden, men så svært
var det da heller ikke, så hvad er problemet?</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Og han holder fast i
det med, at romanen hedder ”Fladland”, altså et landskab præget
af marker, og insisterer på, at Ulfborg, hvor Ditte er vokset op,
ligger i et bakket landskab ”spækket med natur, som aldrig har set
en plov”.</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Det er her, det
bliver mest tydeligt, at han ikke har læst bogen. Han får citeret
Ditte for at sige, at hendes roman er en fiktion, men han er også
ret ligeglad, for han vil helst forstå tingene sådan, at hun
simpelthen har skrevet en bog om sin barndom i Ulfborg. Det har hun
bare ikke. Hun har skrevet en bog, som måske på en eller anden måde
tager udgangspunkt i hendes erfaringer, men den er ikke en
selvbiografisk beretning som sådan, og hele hans reduktion af hendes
historie til hans egne oplevelser af at være jyde i København og
hans efterfølgende forvirring over, hvad det har med ”højdekurven”
at gøre, kunne være blevet undgået, hvis han faktisk havde læst
bogen.</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Bogens landskab er
ikke Ulfborgs, og dens handling er ikke en fortælling om Ditte, der
har det lidt svært som barn og så flytter til København og bliver
forfatter.</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">I afslutningen på
kommentaren går det op for Beiter, at fotoet af Ditte, som var det,
der gjorde ham interesseret, måske ikke er et autentisk foto af
hende på en vestjysk mark, så derfor viser han det til en ven, ”der
er vokset op på landet. Sådan rigtigt.” – som om hun ikke er
”rigtigt” fra landet eller hvad? – og han føler sig nu tvunget
til at afsløre, at fotografiet sandsynligvis er taget på Amager.
Jeg ved ikke, hvad det er meningen man skal tænke som læser om
dette, for han lader det stå og tale for sig selv, men jeg tænker
det er noget i retning af, at hvis Ditte virkelig havde en relevant
historie at fortælle fra Vestjylland, så havde hun vel gidet
forlade København bare et øjeblik for at få taget sit foto på den
rigtige mark, men nej, det hele er jo iscenesat, også det med at
være krænket og offer og det hele, så altså…</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Men det er alt
sammen iscenesat inde i Beiters hoved.</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Efter min mening må
Beiter godt blive sødere og mere nysgerrig, når han skriver
kommentarer. Mindre mistroisk over for, hvad andre har at sige, og
mere interesseret i at se viderer end til sine egne fordomme.</p>
<p style="line-height: 100%; margin-bottom: 0cm;">Nu går jeg ud på
altanen og vander.</p>rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-69568725936168791632021-04-05T22:43:00.004+01:002021-04-06T11:45:13.029+01:00Lysets jord<p> I februar udkom Lysets jord, som er et 20 sider langt digt. Den kom på det norske forlag AFV Press i deres serie Ny serie (<a href="http://www.afvpress.com/utgivelser/ny-serie/">http://www.afvpress.com/utgivelser/ny-serie/</a>), og den blev trykt i et begrænset oplag og kun sendt til forlagets abonnenter. Jeg er i gang med at skrive en lang version, som udkommer i DK på forlaget Harpyie til efteråret (<a href="http://harpyie.dk/">http://harpyie.dk/</a>)</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5Aldlr9xqHB-ZL3EhZu_arJ9cG_ywK3rY_OXeR6ODwW9tTyXK4ivG6mG5YplbSqtY8qB1me0y1XLmMfLg3YsGLlk6FcV3Zqx6d3R6qoaQJDcyTtY-ebnGZgcvRkyMWKPCQIRmH1NwjJvR/s1004/62_rolf-sparre-johansson-lysets-jord-omslag.jpg" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1004" data-original-width="650" height="400" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5Aldlr9xqHB-ZL3EhZu_arJ9cG_ywK3rY_OXeR6ODwW9tTyXK4ivG6mG5YplbSqtY8qB1me0y1XLmMfLg3YsGLlk6FcV3Zqx6d3R6qoaQJDcyTtY-ebnGZgcvRkyMWKPCQIRmH1NwjJvR/w259-h400/62_rolf-sparre-johansson-lysets-jord-omslag.jpg" width="259" /></a></div><br /><p><br /></p>rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-75829113359052948242018-12-29T07:43:00.002+00:002018-12-29T10:04:58.354+00:00Specifikt nytårTue Andersen Nexø nævnte min bog Piedestal i en leder i Information i går. Det gjorde mig virkelig glad – jeg læser i Virginia Woolfs dagbøger, som jeg fik i julegave, og et sted skriver hun om anmeldelser og omtale og det, at ”man ønsker at folk skal være interesserede og holde øje med ens arbejde”. Det er rart, når det sker, men så får jeg lyst til selv at sige noget uddybende, også fordi Tues leder er spændende.<br />
<br />
Der står noget i den om ”litteratur, der undersøger og udfordrer sin samtid”, og om at Piedestal (og også Anne-Louise Bosmans ”Bruxelles”) undersøger det mere end alle mulige andre bøger. Jeg havde helt glemt, at det måske var det, jeg forsøgte at gøre med Piedestal: at prøve at sige noget om, hvad der sker omkring os og med os og imellem os.<br />
<br />
Og så står der om Bosmans og mig:<br />
<br />
”De skriver om konkrete, politisk akavede, uforløste øjeblikke, som de nægter at gøre del af en større, mere abstrakt fortælling om, hvor vi som samfund bevæger os hen.<br />
<br />
Som Rolf Sparre Johansson skriver: »Der findes kun dårlige eksempler, men de er kun dårlige eksempler, hvis man insisterer på, at det specifikke er ligegyldigt.«”<br />
(Citatet af mig er fra Piedestal...)<br />
<br />
Det synes jeg er udmærket observeret – men måske også lidt selvmodsigende.<br />
<br />
Fordi jeg tænker, at ”dårlige eksempler” er dårlige, præcis fordi de ikke gør det, som Tue siger, at Bruxelles og Piedestal ikke gør, nemlig vise noget generelt om sit emne. Men udsagnet fra min bog er, at specifikke eksempler, som ikke rigtigt illustrerer en ”større, mere abstrakt fortælling”, at sådan nogle eksempler kun er dårlige, hvis det er en større fortælling, man vil have fra dem. Hvis det er det, man vil have fra dem, så mener man, at de, eksemplerne, er ligegyldige i sig selv, men kun fordi man ikke kan finde ud af at læse dem på en anden måde.<br />
<br />
Desuden er at holde sig til at tale om ”det mindre” (i modsætning til den større fortælling) ikke det samme som at nægte at tale om den større fortælling. Det er at tale om den på en anden måde, evt. i anerkendelse af, at den større fortælling nemt bliver en udviskning af erfaringer, hvis den ikke skabes som en konstant sammenstykning af mindre beretninger om mere eller mindre specifikke oplevelser og hændelser.<br />
<br />
Den anden måde at forstå eksempler på, eller den anden måde at skabe en større fortælling, fortjener mere opmærksomhed. Det specifikke fortjener mere opmærksomhed. Der er et par citater, jeg gerne vil give videre, fordi de minder mig om, hvorfor det specifikke ikke er ligegyldigt. Det ene er fra Homi K. Bhabhas bog The Location of Culture (1994):<br />
<br />
”The violence of society falls most enduringly on the details of life: where you can sit, or not; how you can live, or not; what you can learn, or not; who you can love, or not.”<br />
<br />
Det siger næsten sig selv, men det, man kan huske på ved at læse det, må være noget i retning af, at selvom det er vigtigt at opfatte eksempelvis racisme strukturelt og sige, at i vores samfund er der de her racistiske tendenser som rammer bestemte grupper mennesker på typisk den her måde. Selvom den opfattelsesmåde er nødvendig og væsentlig, så kommer volden og diskriminationen til udtryk på nye specifikke måder i hvert tilfælde af racisme, og for dem, der bliver ramt af den, er hver ny hændelse en specifik tilføjelse til en samlet sum af hændelser.<br />
<br />
Sagt på en anden måde, så forstår man ikke noget rigtigt, før man også forstår det specifikt. Fx er jeg mand, og jeg forstår godt, at kvinder typisk er mere udsat i det offentlige rum, end jeg er, men jeg forstod det lidt bedre, da min veninde fortalte mig om, hvor regelmæssigt hun bliver råbt ad af fremmede mænd. Altså det blev klarere for mig, hvordan de situationer hober sig op for hende.<br />
<br />
Derudover peger Bhabha-citatet på et konkret sted, hvor modstand kan finde sted, ved at sige: Hvis undertrykkelsen finder sted her, kan min modstand også begynde her, med de små ting, detaljerne. I hver specifik situation kan jeg helt konkret forsøge at påvirke, hvad der sker, i en anden retning.<br />
<br />
Det andet citat, som jeg læste i går, er fra Virginia Woolfs dagbog:<br />
<br />
”Sandheden er at jeg har en indre, automatisk værdimåler; som bestemmer hvad jeg helst bør bruge min tid på. Den dikterer: »Denne halve time skal bruges på russisk«, »Denne skal helliges Wordsworth«. Eller »Nu må jeg hellere stoppe mine brune strømper«. Hvordan jeg har erhvervet mig denne værdikode, ved jeg ikke.”<br />
<br />
Altså Virginia-citatet kommer selvfølgelig tydeligvis fra en kvindelig, engelsk intellektuel i 1920erne,<br />
men jeg synes, det er et skønt citat, fordi det gør det så tydeligt, hvor random det er, hvad vi gør. Alt, der virker selvfølgeligt at gøre, kommer udefra. Der er noget mærkeligt tilfældigt over alt, hvad vi gør, også de ting, som tilsyneladende har et åbenlyst formål. Man bestemmer sig for at bruge sin tid på det og det, så pludselig tænker man: Jeg skal også huske at gøre det eller det.<br />
<br />
Ingen ved, hvorfor de gør det, de gør! Og det kan man forstå ved at gå specifikt til det og spørge sig selv: Okay, hvorfor vil min bevidsthed have mig til at bruge tid på de brune strømper nu?? (Opdater selv ”stoppe strømper” til at opdatere sin iPhone eller noget).<br />
<br />
Okay. Det var lidt om det ikke ligegyldige specifikke.<br />
<br />
Godt nytår og khrsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-52212744070974947492018-12-28T21:20:00.002+00:002018-12-28T21:24:27.572+00:00Skrivekreds i Nordvest<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div style="text-align: left;">
<a href="http://skrivekreds.blogspot.com/">skrivekreds.blogspot.com</a><br />
<br /></div>
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwmw7jDeZwMfVzofiqH0uj69KenvrreT5pAZZQ6YU9uTRkbfCZpri5o0kKylrRP061AktoiG8-QZJ2HmgEkkQSou_J3vkGkR0pdP6OYrqyXHWR1JL7BPKUuZXb7z1MHvmGHBqMNZMAalzS/s1600/printscreen+skrivekreds.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em; text-align: left;"><img border="0" data-original-height="768" data-original-width="1366" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwmw7jDeZwMfVzofiqH0uj69KenvrreT5pAZZQ6YU9uTRkbfCZpri5o0kKylrRP061AktoiG8-QZJ2HmgEkkQSou_J3vkGkR0pdP6OYrqyXHWR1JL7BPKUuZXb7z1MHvmGHBqMNZMAalzS/s1600/printscreen+skrivekreds.jpg" /></a><br />
<br />rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-1967464445891199632018-10-03T11:43:00.002+01:002018-10-03T11:43:14.740+01:00(diktafondigt, september 2018)jeg står udenfor<br />
en bager på nørrebrogade<br />
tæt på nørrebro station<br />
<br />
en bager som<br />
jeg forbinder med<br />
deres muffins eller i hvert fald<br />
deres<br />
reklame<br />
skilte<br />
med muffins på<br />
<br />
jeg tror måske at<br />
bageren har haft en anden ejer før i tiden<br />
at det måske har været en økologisk bager<br />
som så<br />
brandede sig på sine muffins<br />
<br />
nu sælger de stadigvæk muffins og også<br />
brød<br />
<br />
jeg<br />
var oprindeligt<br />
på vej<br />
ud til<br />
et kontorfællesskab som jeg er en del af<br />
på tagensvej<br />
ude ved bispebjerg<br />
tæt på bisbebjerg hospital<br />
<br />
men<br />
da jeg<br />
cyklede på<br />
nordre fasanvej<br />
lige ved krydset<br />
nordre fasanvej-frederikssundsvej<br />
<br />
blev jeg ringet op af<br />
børnehaven som<br />
af en af pædagogerne fra børnehaven<br />
som sagde at<br />
gertrud har feber<br />
<br />
otteogtredive komma tre<br />
tror jeg<br />
<br />
at de har været<br />
hun har været med til gymnastik og været pyldret<br />
og så har de<br />
taget hendes temperatur<br />
<br />
og så blev jeg nødt til at køre<br />
så måtte jeg<br />
sige at jeg ville<br />
komme og hente hende<br />
<br />
men at det lige tog en halv time tre kvarter<br />
for jeg skulle lige<br />
fordi jeg var lige cyklet hele vejen til nordvest<br />
så jeg skulle lige cykle hele vejen tilbage igen<br />
<br />
så<br />
det var jo så fint<br />
og<br />
så<br />
<br />
ja så var jeg måske sådan lidt skuffet<br />
ærgerlig<br />
over at jeg ikke skulle på kontoret og sidde og skrive<br />
og koncentrere mig og<br />
være mig selv og have mine timer og<br />
og det der<br />
<br />
og så syntes jeg<br />
eller<br />
så skulle jeg tisse<br />
og<br />
jeg syntes<br />
der havde virkelig været meget<br />
medvind<br />
på vejen<br />
på vejen derhen<br />
mod nordvest<br />
på fasanvej så jeg tænkte<br />
der ville være modvind på vejen tilbage<br />
<br />
og så følte jeg mig lidt<br />
lidt svag og lidt svimmel<br />
<br />
og så tænker jeg at jeg går lige i den der bager<br />
og køber<br />
en bolle eller et eller andet<br />
<br />
så jeg stod der udenfor<br />
og var i gang med at låse<br />
låse cyklen<br />
låse den fast til sådan til<br />
et stopskilt<br />
<br />
sådan et højt stopskilt<br />
næh<br />
det har nok ikke været et stopskilt<br />
<br />
det er sådan et højt<br />
trafikskilt<br />
som vel nok har<br />
været sådan et parkerings<br />
skilt på en eller anden måde<br />
<br />
jeg har ikke kørekort<br />
så jeg ved ikke noget om skilte<br />
<br />
jeg står og låser cyklen fast med vores<br />
kædelås<br />
imens så kommer<br />
der en mand<br />
<br />
sorte bukser sort tshirt og et sort forklæde<br />
<br />
ud fra bageren<br />
<br />
på grund af forklædet tænker jeg at han arbejder der<br />
han står<br />
og<br />
gør et eller andet ved<br />
deres<br />
<br />
det skilt som de stiller<br />
udenfor butikken<br />
når de har åbent<br />
<br />
og så imens<br />
så går der<br />
<br />
så går der to<br />
to mænd forbi som taler arabisk på sådan en<br />
høj<br />
og sådan lidt<br />
brummende måde<br />
<br />
som<br />
og så<br />
imens de går forbi<br />
så imiterer ham der manden udenfor bageren<br />
dem<br />
eller ligesom<br />
<br />
siger han sådan<br />
<br />
brummer han<br />
whrouw wrrouw wrouhhw whrouw<br />
<br />
men uden at kigge op<br />
altså han gør det bare ud i luften<br />
eller sådan ned<br />
<br />
han kigger skråt nedad<br />
mens han<br />
arbejder<br />
på det der skilt<br />
<br />
og mændene går forbi<br />
jeg tror ikke de hører ham<br />
<br />
jeg kigger op<br />
og er sådan lidt<br />
overrasket<br />
over det<br />
<br />
og så låser jeg cyklen<br />
og lukker kalechen<br />
og går ind<br />
<br />
ind i bageren<br />
hvor der<br />
står en mand og venter<br />
og jeg stiller mig ved siden af<br />
og venter<br />
der er åbenbart kun ham udenfor der er på arbejde<br />
og jeg kigger på brødudvalget<br />
<br />
der er sådan nogen<br />
müesliboller med<br />
meget brændte rosiner og<br />
nogle andre boller som ser lidt<br />
små og<br />
<br />
at<br />
det ligner ikke noget<br />
det ligner noget<br />
noget der er blevet bagt<br />
mange af<br />
mange af samme slags<br />
<br />
jeg ved det ikke<br />
<br />
det har sikkert været nogen fine nok boller<br />
men jeg<br />
kiggede på dem og så kiggede jeg rundt og så<br />
var der ligesom<br />
<br />
der var ikke noget toilet<br />
<br />
jeg kiggede efter en dør til et toilet<br />
<br />
det var sådan en meget<br />
karikeret<br />
indretning derinde med sådan<br />
en lyskæde i mange forskellige farver og<br />
<br />
og sådan<br />
man kunne ligesom sidde i sådan<br />
forskellige<br />
jeg tror der var<br />
tre fire af sådan nogle<br />
båse man kunne sidde i<br />
<br />
hvor ligesom alting var ligesom<br />
og de var ligesom<br />
delt op af sådan nogle skillevægge af<br />
af mørkebrunt træ<br />
<br />
og jeg var nok ude efter en mere enkel<br />
og bageragtig indretning<br />
<br />
og jeg kiggede<br />
rundt og så tænkte jeg<br />
og så sad der så sådan en mand og spiste<br />
<br />
med hovedtelefoner i ørerne og<br />
<br />
spiste en af de der muffins<br />
han kiggede sådan lige op på mig<br />
og så ned igen<br />
da jeg kiggede rundt<br />
og så tænkte jeg<br />
<br />
så besluttede jeg mig for at jeg ikke gad<br />
have noget der alligevel<br />
og så<br />
mumlede jeg<br />
<br />
jeg tror jeg mumlede sådan<br />
”sikke en lortebutik”<br />
imens jeg var på vej ud af døren og så<br />
<br />
var jeg ved at støde ind i ham der med<br />
med det sorte forklæde<br />
som så trådte til siden imens jeg var på vej ud<br />
og han gik ind<br />
jeg ved det ikke<br />
jeg havde det som om han måske<br />
lige sådan undrede sig over jeg lige kom<br />
ud igen<br />
<br />
men altså<br />
jeg kiggede ham ikke i øjnene<br />
jeg så ikke hans ansigtrsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-4365838768161474642018-05-01T08:32:00.002+01:002018-05-01T08:32:12.466+01:00Jakobs tale til receptionen for Piedestal<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjX4hLAp16vwYVgsssWiHASZZiNsrNYVSqXADxHpuXu8o7rtxjSKaYyq3ejAn9-DvG_a0HntfmLh1dQ0qu2gYEvZz9EmN98aZlB0AZ_rtSpJ3RRgGf0IO3BbyE2hR5IgEogJ3U7yDfwGMjq/s1600/jakobs+tale_-page-001.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1128" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjX4hLAp16vwYVgsssWiHASZZiNsrNYVSqXADxHpuXu8o7rtxjSKaYyq3ejAn9-DvG_a0HntfmLh1dQ0qu2gYEvZz9EmN98aZlB0AZ_rtSpJ3RRgGf0IO3BbyE2hR5IgEogJ3U7yDfwGMjq/s1600/jakobs+tale_-page-001.jpg" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLMG3c43Q2_bIIdtxumMgJykX7xZBx8HtY47PZYMvNZi1-tcetl1HikVceZk9DRW-hJDG_xe9VO6hHzBu0FZLjRXbZKMzE0nepLImi6VFhhBZHBzyHQUUIDVsdU5fBaKINlgvgaDg5VKRV/s1600/jakobs+tale_-page-002.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1131" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLMG3c43Q2_bIIdtxumMgJykX7xZBx8HtY47PZYMvNZi1-tcetl1HikVceZk9DRW-hJDG_xe9VO6hHzBu0FZLjRXbZKMzE0nepLImi6VFhhBZHBzyHQUUIDVsdU5fBaKINlgvgaDg5VKRV/s1600/jakobs+tale_-page-002.jpg" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgyew-QIYHr65mIYiUAMOHYFDoO6xHA36sRHIaU3gJzjHBgDk2uY4jcxEdaY7-eNV6sFqUkLtfVIafDPw3n4fsDtlcU3Krpm2XBG2J8b3nWs0_hThJQaJ3JBuke7_xcw1QairuHTi2IDaIw/s1600/jakobs+tale_-page-003.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1132" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgyew-QIYHr65mIYiUAMOHYFDoO6xHA36sRHIaU3gJzjHBgDk2uY4jcxEdaY7-eNV6sFqUkLtfVIafDPw3n4fsDtlcU3Krpm2XBG2J8b3nWs0_hThJQaJ3JBuke7_xcw1QairuHTi2IDaIw/s1600/jakobs+tale_-page-003.jpg" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCJtjRx1vyxv-4GTAzfDnAGHqRZn5eFMx2TF_LqSLaJ-em3H2OXH1EdgsZWTe_Q-_V4Gbtrc1PN5dQNyZcoVQ9jJHENRLryHXkj5wcsFBDEBPa3Xcwm4vsH4Eq_fGwvj30Kiwjn2_-BRF4/s1600/jakobs+tale_-page-004.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1132" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCJtjRx1vyxv-4GTAzfDnAGHqRZn5eFMx2TF_LqSLaJ-em3H2OXH1EdgsZWTe_Q-_V4Gbtrc1PN5dQNyZcoVQ9jJHENRLryHXkj5wcsFBDEBPa3Xcwm4vsH4Eq_fGwvj30Kiwjn2_-BRF4/s1600/jakobs+tale_-page-004.jpg" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhthsqUQky5wMlPyykdba1GQWvgfuGUcmDsnDr02ZSxUnc7_z_ywHLKLRtz_3hmj8G40F5rq2XA5GbugBytT5Iw6CGQStAnCsmGLvj4q3SBIg5K_uKWeoO6wtIdUbHD2dHvGq98wcEV9qd4/s1600/jakobs+tale_-page-005.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1129" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhthsqUQky5wMlPyykdba1GQWvgfuGUcmDsnDr02ZSxUnc7_z_ywHLKLRtz_3hmj8G40F5rq2XA5GbugBytT5Iw6CGQStAnCsmGLvj4q3SBIg5K_uKWeoO6wtIdUbHD2dHvGq98wcEV9qd4/s1600/jakobs+tale_-page-005.jpg" /></a></div>
rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-88533622357200691332018-03-27T18:58:00.002+01:002018-03-27T19:00:01.798+01:00Reception for Piedestal 13. april kl. 17Kom til reception for min bog, som udkommer 13. april på Kronstork. Forlaget køber vin og snack. Jeg har invitereret nogle personer, som har været søde og hjælpsomme med bogen, til at læse lidt op af deres egne tekster/bøger/hjerner - indtil videre læser Jonas Eika Rasmussen, Liv Nimand Duvå, Cecilie Lind, Anne Mari Borchert og Jakob Slebsager Nielsen op! Kom og hold fest. Kh Rolf<br />
<br />
Det sker på Helgesensgade 7, st., KBH Ø<br />
<br />
facebookevent: <a href="https://www.facebook.com/events/1889509351091888/">https://www.facebook.com/events/1889509351091888/</a>rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-31920111366731254622018-03-02T20:09:00.001+00:002018-03-02T20:10:41.377+00:00Forside til min nye bog som udkommer til april (omslag: Kasper Vang)<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjh30-Jr9iv-_-J1Sr2A_TuWz-vJJVscrwNJSVj4SZCs5e3qhgui4atTblAQUYAZ0FXlMlBcbxLPlwCQHHp4gWSmuO8XvYUKrA2wjfbhnJ_RoRELLJnpWQ98PRdgKplgqTqE62e4nHovUMg/s1600/Piedestal_omslag_jpg.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="979" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjh30-Jr9iv-_-J1Sr2A_TuWz-vJJVscrwNJSVj4SZCs5e3qhgui4atTblAQUYAZ0FXlMlBcbxLPlwCQHHp4gWSmuO8XvYUKrA2wjfbhnJ_RoRELLJnpWQ98PRdgKplgqTqE62e4nHovUMg/s640/Piedestal_omslag_jpg.jpg" width="390" /></a></div>
<br />rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-65600970434795601272018-02-10T20:38:00.002+00:002018-02-21T12:49:35.228+00:00Foto: Jón Bjarni Hjartarson 2018<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimO9AfwL2xc6bV2Z1UWVUw64DAzrDlpQQyP4op6VNNULkhbT2xhIsREeXJJ62TmOzl8lfVF37EEaH4_EkQgl7YiSU9JXuP3W9M1EckuKvYlJoW8yJx-W_Km5Tj4pZccub95cAKzhhdjIgv/s1600/400H+1.6.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1099" data-original-width="1600" height="438" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimO9AfwL2xc6bV2Z1UWVUw64DAzrDlpQQyP4op6VNNULkhbT2xhIsREeXJJ62TmOzl8lfVF37EEaH4_EkQgl7YiSU9JXuP3W9M1EckuKvYlJoW8yJx-W_Km5Tj4pZccub95cAKzhhdjIgv/s640/400H+1.6.jpg" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj54Frxme13m_CHstVBcB7m-Ig8Jg4ZEItfySzY_9_GQrcQpfgH2So0bPpA0KzWJgplIWN49uKvq73x0hQO51PVnlICbNjAlXhBus_EONZjVlaWynSv1FxeWxYiK5Vdq3_nUbA2jhxJap6K/s1600/Hp5+1.22.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj54Frxme13m_CHstVBcB7m-Ig8Jg4ZEItfySzY_9_GQrcQpfgH2So0bPpA0KzWJgplIWN49uKvq73x0hQO51PVnlICbNjAlXhBus_EONZjVlaWynSv1FxeWxYiK5Vdq3_nUbA2jhxJap6K/s640/Hp5+1.22.jpg" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrSGr6Cu4VdSjCB3yOjLIdk3GLuYl1H2Gd_QKFz5ZrGPVdlRJja0FWYYbw98KN5KjUt1Jrc8lhJxp2UdBe8ECl94PuZI5RDtYNKiSXiCpwAENaOZtTtocAqwDXvLvtfWrjMXors8jRU19b/s1600/Hp5+1.27.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1060" data-original-width="1600" height="422" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrSGr6Cu4VdSjCB3yOjLIdk3GLuYl1H2Gd_QKFz5ZrGPVdlRJja0FWYYbw98KN5KjUt1Jrc8lhJxp2UdBe8ECl94PuZI5RDtYNKiSXiCpwAENaOZtTtocAqwDXvLvtfWrjMXors8jRU19b/s640/Hp5+1.27.jpg" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeohn2QjB9wtm6g6CL7tAiyocdiM8pUlD6k5O0uHq53IfJ0kNO5ZT1yNC4l-gCavvYikLYWZzwYHN4wHI1a-WfdJihGeWRSOzcm5PpXolp13Z-T4slwQtyMCJ2RMqnYhRTNET7SGMiOovf/s1600/Hp5+1.26.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1072" data-original-width="1600" height="428" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgeohn2QjB9wtm6g6CL7tAiyocdiM8pUlD6k5O0uHq53IfJ0kNO5ZT1yNC4l-gCavvYikLYWZzwYHN4wHI1a-WfdJihGeWRSOzcm5PpXolp13Z-T4slwQtyMCJ2RMqnYhRTNET7SGMiOovf/s640/Hp5+1.26.jpg" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOwujGb57S6qtI_AdGQnBa0qgSc5rrkKm-kl8bcKLVFscEgPIYURLqiBCbWHAXi5x6bo0uhdTgWWbY89eexhuI0RmUxdpUSrEp8r8UKcB43Ofkb-yRapVKf0druHPXXkexFFkZ6fkFWqTF/s1600/400H+1.24.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1050" data-original-width="1600" height="420" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjOwujGb57S6qtI_AdGQnBa0qgSc5rrkKm-kl8bcKLVFscEgPIYURLqiBCbWHAXi5x6bo0uhdTgWWbY89eexhuI0RmUxdpUSrEp8r8UKcB43Ofkb-yRapVKf0druHPXXkexFFkZ6fkFWqTF/s640/400H+1.24.jpg" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzKeM5DZm8kj956ufa16Q5U2AYa_WRhqEJkR0IPt0v1c9g1B5PvRr9LK6wyH88LVaFD2NK54jbtIXTuUfKHpqM10kUyP_bmOZfsPxI0F8k20LEDhC9hE4P8oti-vOVkbGkS6SoasfzjIIi/s1600/400H+7.7.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1257" data-original-width="1600" height="502" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhzKeM5DZm8kj956ufa16Q5U2AYa_WRhqEJkR0IPt0v1c9g1B5PvRr9LK6wyH88LVaFD2NK54jbtIXTuUfKHpqM10kUyP_bmOZfsPxI0F8k20LEDhC9hE4P8oti-vOVkbGkS6SoasfzjIIi/s640/400H+7.7.jpg" width="640" /></a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgk5STsOgivktGRFzTskEWmQBDqFOT-WlSKIwTsTeeRst10rD30mI3_yKmZLVJXWhBWHfTWDryNGbtOGJDaS4j0LOZNiS_DN9Ri8-dsujGJy7KfOpp-N3uEyhKMtQTLNjnqHZfi-YlUy_SH/s1600/Hp5+2.121.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1067" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgk5STsOgivktGRFzTskEWmQBDqFOT-WlSKIwTsTeeRst10rD30mI3_yKmZLVJXWhBWHfTWDryNGbtOGJDaS4j0LOZNiS_DN9Ri8-dsujGJy7KfOpp-N3uEyhKMtQTLNjnqHZfi-YlUy_SH/s640/Hp5+2.121.jpg" width="426" /></a></div>
rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-74201477234377578132018-01-30T19:37:00.000+00:002018-01-30T19:39:01.209+00:00<span style="font-family: inherit;">>>> <a href="http://skrivekreds.blogspot.com/" target="_blank">skrivekreds.blogspot.com</a></span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiywLWYExe7xBVr9Oz0jskz4P5uS98c5VdSkNRrxugJnNVkpwOZjZIzPWGK6HveYh8kRYtHDXIIxbfYfBnH7sNWaDO6DUQJb6Zt52eVG1GAQjNgfHw8P_cEeLhDZ6JL6Yesy3a7ZKykl8BH/s1600/_MG_9801.JPG" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1067" data-original-width="1600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiywLWYExe7xBVr9Oz0jskz4P5uS98c5VdSkNRrxugJnNVkpwOZjZIzPWGK6HveYh8kRYtHDXIIxbfYfBnH7sNWaDO6DUQJb6Zt52eVG1GAQjNgfHw8P_cEeLhDZ6JL6Yesy3a7ZKykl8BH/s640/_MG_9801.JPG" width="640" /></a></div>
<br />rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-36559124836915915392017-11-08T21:10:00.001+00:002017-11-08T21:10:08.051+00:00Fragment<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-family: "Times LT Std","serif"; font-size: 10.5pt;">og
varmen<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<br /></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-family: "Times LT Std","serif"; font-size: 10.5pt;">i
sidste uge<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<br /></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-family: "Times LT Std","serif"; font-size: 10.5pt;">der
dampede ud af en kanins afskindede krop<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<br /></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-family: "Times LT Std","serif"; font-size: 10.5pt;">vi
var ude hos hos signe og bjørn<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-family: "Times LT Std","serif"; font-size: 10.5pt;">i ishøj landsby</span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<br /></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-family: "Times LT Std","serif"; font-size: 10.5pt;">dampen
fra kødet i frostluften<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-family: "Times LT Std","serif"; font-size: 10.5pt;">og
kødets varme da jeg<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-family: "Times LT Std","serif"; font-size: 10.5pt;">rørte
det<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-family: "Times LT Std","serif"; font-size: 10.5pt;">med
oversiden af højre hånds<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-family: "Times LT Std","serif"; font-size: 10.5pt;">midterste
fingre<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-family: "Times LT Std","serif"; font-size: 10.5pt;">i
dørkarmen ind til skuret</span></div>
rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-29562362451764556072017-09-26T20:34:00.001+01:002017-09-26T20:35:50.557+01:00■<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5NZ6ratjbHNrXjLRLnimvdzTheaVuIr3W6h-ir8z_5TUAc_0iYtEMwWn-Of_xB8rJWhyIF2NGBmODR6C4vdD2eiKWnt6qB16egEiDKVdwIL8YNoNSjszINzhfFPCNCqUBkDUegmfHw_WU/s1600/%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C+034.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1072" data-original-width="1600" height="428" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh5NZ6ratjbHNrXjLRLnimvdzTheaVuIr3W6h-ir8z_5TUAc_0iYtEMwWn-Of_xB8rJWhyIF2NGBmODR6C4vdD2eiKWnt6qB16egEiDKVdwIL8YNoNSjszINzhfFPCNCqUBkDUegmfHw_WU/s640/%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C+034.jpg" width="640" /></a></div>
rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-52527586545337055472017-09-17T22:54:00.001+01:002017-09-17T22:54:14.836+01:00■<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJoobEM-gudAccoaGO2Z3rmoi6e8Tdtf7T8WALF-sLwiWc0gWWlGIkmLCq62gTNZH1YYN0Yp9Tu2EuT5aHsu_Skw-76Q-FmKhtl7iNkQm7cEd6BYOd4v5_wMhaDrvh_dcPeM_OfH09gNz7/s1600/%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C+103.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1072" data-original-width="1600" height="428" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgJoobEM-gudAccoaGO2Z3rmoi6e8Tdtf7T8WALF-sLwiWc0gWWlGIkmLCq62gTNZH1YYN0Yp9Tu2EuT5aHsu_Skw-76Q-FmKhtl7iNkQm7cEd6BYOd4v5_wMhaDrvh_dcPeM_OfH09gNz7/s640/%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C+103.jpg" width="640" /></a></div>
<br />rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-56362267542191895202017-09-11T21:13:00.001+01:002017-09-11T21:13:37.358+01:00■<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgxRQDmSTf0e7FPGaIIXvBf-4n3wVkctvBP4Cqlqo8SIUszomxrhV2xLPSGBQheRtetgED26NWKzQQDE-kjZE64zzsN3M4mPogMAzgs9DBwRDawqeNSUTx2soJ7j2K_C7qef1c4CtfMlUq/s1600/%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C+135.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1072" data-original-width="1600" height="428" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhgxRQDmSTf0e7FPGaIIXvBf-4n3wVkctvBP4Cqlqo8SIUszomxrhV2xLPSGBQheRtetgED26NWKzQQDE-kjZE64zzsN3M4mPogMAzgs9DBwRDawqeNSUTx2soJ7j2K_C7qef1c4CtfMlUq/s640/%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C%252C+135.jpg" width="640" /></a></div>
<br />rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-33690355265511337002017-03-26T22:06:00.002+01:002017-03-26T22:06:51.057+01:00Adam Schaff: "Marxism and the Human Individual", McGraw-Hill, 1970, s. 5-6<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: inherit; font-size: large;"><span lang="EN-US" style="line-height: 115%;">Problems of the philosophy of man, </span>and
particularly the question of the relationship between the individual and
society, become historically important when the stabilized social order begins
to waver and when, together with it, the socially accepted system of values is
shaken. As long as the social machinery functions without friction, as long as –
to use a Marxist phrase – there is harmony between the forces of production and
the relations of production, the individual, formed as he is by social
relations, tends to regard them as natural; in the same way he accepts the
prevailing norms of social intercourse be which his relationships with society
are regulated. This is a very simple process, and in most cases it takes place
unconsciously since people, through their upbringing within a social group,
receive from society a language, a definite way to see the world, a way of
thinking, and a system of values with its habits, customs and morals. It is
only the collapse of the social order, the rise of objective conflicts within
the base, and consequently in the superstructure, the upsetting and
disintegration of a traditionally accepted system of values that make the
individual begin to consider his separate identity and to ask about his
relationships with other individuals and society. What makes a decent life?
This is a question that, in various forms, has always faced human beings. But
in times of revolution or of transition from one socio-economic system to
another, when there is both a breakdown in the traditional relations between
the individual and society and also the arduous formation of new ones, this
question asserts itself before mankind with particular force. People become
acutely aware that they are no longer able or willing to live in the old way,
without not yet knowing how they should live. Such periods encourage the
individual to reflect on his status and destiny; and they stimulate the
development of a philosophy of man. Historically, these have been the periods
of an “explosion” of this kind of inquiry, when the Socratic current in the
history of philosophy, for which man is the primary object, has driven out the
Democritean current, the philosophy of nature for which the overriding task is
to investigate and formulate the general laws governing reality.</span><span lang="EN-US"><o:p></o:p></span></div>
rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-4594402974543360802017-02-24T21:38:00.003+00:002017-02-24T21:38:23.682+00:00Oregon, 2002Ved slagteriet med Hugh og Bill<br />
en ko i en bås<br />
dens venstre øje hænger i en streng<br />
den danser og brøler<br />
ingen gør noget<br />
i tågen ved slagteriet...rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-66453081701545214332016-12-15T10:37:00.001+00:002016-12-15T10:37:29.263+00:00Leslie Kaplan: "Overskridelsen - fabrikken", Basilisk 2013, s. 107-108<div style="text-align: center;">
<span style="font-size: large;">Betydningen af at springe</span></div>
<br />
<span style="font-size: x-small;">En samtale mellem Leslie Kaplan og Andreas Vermehren Holm, rue Valette, Paris, d. 18. marts 2011</span><br />
<br />
[...]<br />
<br />
LK: Vi kan begynde med spørgsmålet om erfaring. Man er nødt til at starte et sted, og det er akkurat der, man starter: med det, man har oplevet, følt og tænkt. Erfaring er et meget vigtigt ord for mig, men det er ikke noget der er givet umiddelbart. Jeg tror, at det har noget at gøre med følelse <i>og</i> tanke, lad os sige: elaboration. Man arbejder sig gennem oplevelsen, for at gøre den til erfaring. Freud og flere andre forstod dette: Man kan gennemleve noget, som man aldrig nogensinde vil tænke på igen. Det er ikke altid let at acceptere det, man har oplevet. Ord og litteratur er en måde, hvorpå man kan gøre erfaringen fuld, give den virkelig mening.<br />
Men der er mange faktorer - og lad os prøve på at formulere det på en måde der ikke er totalt paranoid - som ganske enkelt gør erfaringen tom, udtømmer den. Selvom man for eksempel er en meget åben person, så vil verden uden undtagelse altid være meget bedre, meget større og meget stærkere end du er som individ: Selvfølgelig drukner du fuldstændig. Man træffer nogle valg og slår sig til tåls med det. Og så er der det faktum, at samfundet har en tendens til at udtømme den individuelle oplevelse, til at udskifte det, der bliver følt af en person med noget bogstaveligt talt uvirkeligt. Det er blandt andet derfor, at der i mine teaterstykker tales så meget om det realityshow, hvor folk spiser kakerlakker i løbet af programmet - for penge eller bare for at blive set på tv. Det er en slags paradoks, når det er en begivenhed at gøre noget der er så horribelt. Noget man ikke engang kan betragte som noget horribelt, når det nu engang forventes, at man gør det. Det er et typisk og meget symbolsk eksempel på spørgsmålet om, hvordan man gør en oplevelse virkelig, gør erfaringen fuld eller i modsat fald tømmer den.<br />
Det handler om ord. Poesi eller prosa: Litteraturen er en måde at finde ord på. Man bliver nødt til at finde dem, men blive nødt til at opfinde dem, også selvom de eksisterer i forvejen. Ord eksisterer som regel i forvejen, men man bliver nødt til at finde de rigtige ord, hvis man vil have erfaringen til at betyde noget som helst, hvis man vil have den til at gøre en forskel. Det er næsten essensen af, hvad litteraturen er for mit vedkommende.<br />
<br />
[...]rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-21822895257069018342016-11-10T13:26:00.000+00:002016-11-11T08:45:37.060+00:00Jacques Rancière: Dissensus (Bloomsbury 2015)Side 149:<br />
<br />
Within any given framework, artists are those whose strategies aim to change the aim, speeds and scales according to which we perceive the visible, and combine it with a specific invisible element and a specific meaning. Such strategies are intended to make the invisible visible or to question the self-evidence of the visible; to rupture given relations between things and meanings and, inversely, to invent novel relations between things and meanings that were precisely unrelated. This might be called the labor of fiction, which, in my view, is a word we need to re-conceive. 'Fiction', as re-framed by the aesthetic regime of art, means far more than the construction of an imaginary world, and even far more than its Aristotelian sense as 'arrangement of actions'. It is not a term that designates the imaginary as opposed to the real; it involves the re-framing of the real, or the framing of a dissensus. Fiction is a way of changing existing modes of sensory presentations and forms of enunciation; of varying frames, scales and rhythms; and of building new relationships between reality and appearance, the individual and the collective.<br />
<br />
Side 156:<br />
<br />
There is no 'real world' that functions as the outside of art. Instead, there is a multiplicity of folds in the sensory fabric of the common, folds in which inside and outside take on a multiplicity of shifting forms, in which the topography of what is 'in' and what is 'out' are continually criss-crossed and displaced by the aesthetics of politics and the politics of aesthetics. There is no 'real world'. Instead, there are definite configurations of what is given as our real, as the object of our perceptions and the field of our interventions. The real always is a matter of construction, a matter of 'fiction', in the sense that I tried to define above. What characterizes the mainstream fiction of the police order is that it passes itself off as the real, that it feigns to cut a clear-cut line between what belongs to the self-evidence of the real and what belongs to the field of appearances, representations, opinions and utopias. Consensus means precisely that the sensory is given as univocal. Political and artistic fictions introduce dissensus by hollowing out that 'real' and multiplying it in a polemical way. The practice of fiction undoes, and then re-articulates the connections between signs and images, images and times, and signs and spaces, framing a given sense of reality, a given 'commonsense'. It is a practice that invents new trajectories between what can be seen, what can be said and what can be done.rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-32010178450605374062016-10-25T21:01:00.001+01:002016-10-25T21:01:18.704+01:00■<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgs8i3-hkyLv4PUX-kt_nzJhZHxNdik06J7H_ZyXr7XoQiwktzyFne6TgB-kukVo2L6Pf-4vu6oJqI96gFvHS-1ovuj8BcCZ6mlpP8z1LmZ1DJjitFysIsWJrq75OtXTZfxJrn6m9k5QO2N/s1600/-034.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="428" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgs8i3-hkyLv4PUX-kt_nzJhZHxNdik06J7H_ZyXr7XoQiwktzyFne6TgB-kukVo2L6Pf-4vu6oJqI96gFvHS-1ovuj8BcCZ6mlpP8z1LmZ1DJjitFysIsWJrq75OtXTZfxJrn6m9k5QO2N/s640/-034.jpg" width="640" /></a></div>
<br />rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-36363884250728709202016-06-20T11:37:00.002+01:002016-06-20T11:37:44.212+01:00Jonas Eika Rasmussen: "Lageret Huset Marie" s. 81<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-family: inherit;">Nogle minutter senere er det mere sådan noget som <i>Vores arbejdsskader</i>, <i>Vores døde sæler</i>, <i>Vores Nordsøolie </i>der står på pakkerne. Allermest får det mig til at
tænke på, at Jarif har stået helt alene nede på Depal og skrevet det på dem.
Jeg kommer til at grine, først inde i mig selv, så med lyd på og til sidst helt
hysterisk med vand ud af øjnene. Jeg opdager det, fordi lederne og dem ved de
nærmeste stationer står og kigger på mig. Vi er ikke adskilt! har jeg lyst til
at råbe, mens jeg holder pakken frem i strakte arme, netop denne pakke som
Jarif har haft i hænderne nede på Depal.</span></div>
rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-2498235541359013542.post-7672214852365007492016-04-05T20:18:00.001+01:002016-04-05T20:18:25.182+01:00Michel Foucault: "Viljen til viden", s. 142-143, DET lille FORLAG, 1994<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-family: inherit;">[...] Hvordan kan en magt udtrykke sine
forrettigheder igennem iværksættelse af henrettelser, når dens vigtigste opgave
er at sikre, støtte, styrke og mangfoldiggøre livet og at holde orden i det?
For en sådan magt er henrettelsen på samme tid en grænse, en skandale og en
selvmodsigelse. Heraf det forhold at man kun har kunnet opretholde dødsstraffen
ved mindre at påberåbe sig forbrydelsens uhyrlighed end forbryderens grusomhed,
hans vederstyggelighed og samfundets sikkerhed. Man har ret til at dræbe dem,
der udgør en slags biologisk trussel for alle.</span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
<span style="font-family: inherit;"> Man kunne udtrykke det sådan, at den gamle ret, til at </span><i style="font-family: inherit;">lade dø </i><span style="font-family: inherit;">eller </span><i style="font-family: inherit;">holde i </i><span style="font-family: inherit;">live, erstattes af en magt til at </span><i style="font-family: inherit;">lade </i><span style="font-family: inherit;">leve eller </span><i style="font-family: inherit;">sende i </i><span style="font-family: inherit;">døden.
Det kunne være den mulige forklaring på den nedvurdering af døden, der kommer
til udtryk i, at det rituel, der ledsagede den, er ved at gå af brug. Omhuen
med at undvige døden er ikke så meget forbundet med en ny angst, der skulle
gøre døden uudholdelig for vore samfund; den er langt snarere forbundet med det
forbehold, at magtprocedurerne i stadig større udstrækning vender sig fra den.
Som overgang fra en orden til en anden betød døden erstatningen af en
suverænitet med en anden, uendelig meget stærkere, suverænitet; den
pragtudfoldelse, der omgav døden, var knyttet til den politiske ceremoni. Nu er
det imidlertid livet og hele dets forløb, magten griber ind overfor, døden er
magtens grænse, det moment der undslipper den, døden bliver det hemmeligste og
mest ”private” punkt i livet. Ikke overraskende at selvmordet – der tidligere
var en forbrydelse, eftersom det på en måde var at tilrane sig retten til
døden, som suverænen, dennesidig eller hinsidig, alene havde ret til at benytte
sig af – i løbet af det 19. århundrede blev en af de første adfærdsformer, der
kom til at indgå i den sociologiske analyses område; ved grænsen af og i
mellemvævene på magten der udøvedes over livet, fremtrådte selvmordet som den
individuelle og private ret til at dø. Dette ukuelige ønske om at dø, der
forekom mærkværdigt og dog så regelmæssigt, manifesteredes konstant og følgelig
var uforklarligt ud fra individuelle tilfælde eller særegenheder, det blev en
af de første overraskelser for et samfund, hvori den politiske magt begyndte at
se det som sin opgave at styre livet.</span></div>
<div class="MsoNoSpacing">
[...]</div>
rsjhttp://www.blogger.com/profile/02467762587489864420noreply@blogger.com