Lyd af ventilation

Kære blå klovn rød klovn

råddent træ under uniformen

fotograferet til offentligt

ansigt en manipulation med

grød. Ikke række

hånden frem til

fed kommunal

tændstik smit hellere

folkebarnet med racistisk

skattetryk. At argumentere

er ikke at lyve

bolde i munden kan

ses i øjnene svæver over

landet i gang med

at lokke. Størrelsen på

klovnen er uoverskueligt

lille at gå tur

i dens medier sætter

folkebarnet i affekt vil have

skattefar alligevel skriger

som en pattegris. Fotografiernes

øjne er huller af

tryghed i en krig uden

betaling kræver retorik

ofre til en hverdag arbejd

mere sov. Slidt af rettigheder

slår folkebarnet

koldbøtter på klovnens

hud love der er flettet

sammen og fejret årligt

med sang og mad. Klovnen får

mange folk til at klappe men du

er stadig en klovn ved ikke

hvordan du skal kontrollere det

er en kornmark i storm. Der er frisk

luft i dag skinner de nye elevers

næser skal støbes på bordet først

skal de gamle dryppe ned

fra loftet med rive og lim. Nu

har folkebarnet sagt hvad det skulle

sige med en hånd af risengrød

nusser det sig selv nu

prøver det at sove efter dage med

vorte tager klovnen tøj på.

Tekst i "Kirkeasyl - En kamp for ophold"

(interview, august 2009)


og så da
den der bus begyndte at køre da ville politiet så stille sig i vejen sådan at
at vi
at vi ikke stod i vejen for bussen
og så
da vi ligesom kunne se at vi ikke ville nytte
så rejste vi os op
og så gik jeg ind på fortovet
og da
da græd jeg rigtig meget lige der
og så tror jeg politiet de bare sådan lod os gå inde på det der fortov der
og så
og så da den der bus kom kørende forbi
så kastede jeg mig bare ind foran forhjulet på den
og sådan kravlede ind under og fik fat i sådan et eller andet
en eller anden motordel
og så
holdte bare fast alt hvad jeg kunne
og så kunne jeg bare mærke de her betjente der bare hev
så var det bare sådan hive lidt frem og tilbage hvor jeg prøvede at blive under den der bus
og så
fik de endelig hevet mig helt ud
og så er der sådan en civilbetjent der bare sådan kaster mig væk
og så på vej væk
slår han mig alt hvad han kan i baghovedet med en knippel
donk
og så
vælter jeg bare sådan ned ad gaden og græder og græder og græder
og så blev bare sådan meget
så er der en der kommer over og giver mig et knus
og så bliver jeg sådan meget fattet igen
og så bruger jeg bare de næste to timer på at
på at kommer ind under den der bus igen og igen og igen
imens folk løber og folk
og folk laver alle de der vilde ting
og sidder i de der kæder og får alle de der tæsk
og bare sådan
og bare sådan man er helt spændt i kroppen sådan hele tiden
og også at kunne vinke til irakerne inde i bussen og
sådan
sætte hånden op på ruden til dem og
altså det der helt helt
helt forfærdelige
og så samtidig få alle de der tæsk
og de er alligevel og folk er sådan rimelig klare i hovedet hele tiden
eller sådan rimelig tænkt
rimelig nøgterne eller sådan
rimelig
så skulle vi bare have stoppet den der bus
og så da de sådan sådan
efter
efter at det der blev lavet og
efter alle de der tæsk
og alt det der
så kørte den jo bare væk ud ad
ud ad
Åboulevarden
og så var det bare sådan helt
og så
så græd jeg igen
men det vilde
det er en af de ting jeg har tænkt bagefter
det er at
da den der bus kørte væk
så stoppede det bare sådan
helt
og så gik man bare sådan ved siden af de der betjente
som man lige før
da havde de bare revet en og slået løs på en
og nu gik man bare ved siden af dem
og det kan godt være at man lige sagde
hvad hvad har i gang i eller
hvad laver i eller hvad tænker du
men der var overhovedet ikke noget beef eller sådan
jeg var overhovedet ikke bange for dem eller
det var bare sådan helt
der var slet ikke den der
den der konflikt som
som der tit er der
med de der med sådan nogle andre
gange man mødes i gaden
der er sådan en lidt mere kropslig ting
det var der overhovedet ikke det var bare sådan helt
helt lige meget
så var den der bus kørt så var det bare
så var det bare slut

Tekst i Litterær Salons zine

Jeg glemte at lukke døren (uddrag)


Jeg glemte at lukke døren til/ søvn uden drøm

Jeg glemte at lukke døren til/ dansefesten

Jeg glemte at lukke døren til/ kampmarken

Jeg glemte at lukke døren til/ en aften i januar

Jeg glemte at lukke døren til/ det store hul

Jeg glemte at lukke døren til/ suger tomater op gennem næsen

Jeg glemte at lukke døren til/ har sort snot efter i går

Jeg glemte at lukke døren til/ neurotiske koder

Jeg glemte at lukke døren til/ min mors død

Jeg glemte at lukke kroppen til/ verset

Jeg glemte at lukke døren til/ sprogets materialitet

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg vågnede

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg kastede dynen af mig

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg satte mig op i sengen

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg kiggede ud ad vinduet

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg rejste mig op

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg åbnede vinduet

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg tog bukser og t-shirt på

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg gik ud i køkkenet

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg spiste havregryn med mælk

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg børstede tænder i køkkenet

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg tog elevatoren ned i kælderen

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg cyklede til stationen

Jeg glemte at lukke døren til/ at lede efter en restaurant

Jeg glemte at lukke døren til/ penge og mad

Jeg glemte at lukke døren til/ centrallyrik

Jeg glemte at lukke døren til/ vold mod politiet

Jeg glemte at lukke døren til/ at få en due i ansigtet

Jeg glemte at lukke døren til/ samtidskunst

Jeg glemte at lukke døren til/ voldelige bilister

Jeg glemte at lukke døren til/ at råbe af racister

Jeg glemte at lukke døren til/ butikstyveri

Jeg glemte at lukke døren til/ akademia

Jeg glemte at lukke døren til/ et panorama af udgift på øjne

Jeg glemte at lukke døren til/ betydning i en spand

Jeg glemte at lukke/ den autonome dør

Jeg glemte at lukke døren til/ den nøgne kvindekrop

Jeg glemte at lukke døren til/ footytube.com

Jeg glemte at lukke døren til/ ord uden sang

Jeg glemte at lukke døren til/ polemisk poesi

Jeg glemte at lukke døren til/ Dolphin Olympics 2

Jeg glemte at lukke døren til/ Dolphins Into The Future

Jeg glemte at lukke døren til/ reklamer på billeder

Jeg glemte at lukke døren til/ druer med kerner knaser når han tygger dem

Jeg glemte at lukke døren til/ han køber druer i købmanden på hjørnet

Jeg glemte at lukke døren til/ han går en tur om aftenen

Jeg glemte at lukke døren til/ efter aftensmaden drikker de kaffe

Jeg glemte at lukke døren til/ han fylder en flaske med vand

Jeg glemte at lukke døren til/ hvorfor er hans tis så gult?

Jeg glemte at lukke døren til/ Kristian ringer og vil lave en aftale

Jeg glemte at lukke døren til/ de spiller skak og drikker kaffe

Jeg glemte at lukke døren til/ han køber kiks i en kiosk

Jeg glemte at lukke døren til/ mandag morgen ringer de fra vuggestuen

Jeg glemte at lukke døren til/ om han kan komme på arbejde i dag?

Jeg glemte at lukke døren til/ han cykler på arbejde i støvregn

Jeg glemte at lukke døren til/ arbejdsdage klumper sig sammen

Jeg glemte at lukke døren til/ han mødes med Anna i skoven

Jeg glemte at lukke døren til/ der er næsten ingen andre på stierne

Jeg glemte at lukke døren til/ kun en enkelt jogger med en hund

Jeg glemte at lukke døren til/ han køber mad med hjem

Jeg glemte at lukke døren til/ han varmer kold kaffe i mikrobølgeovnen

Jeg glemte at lukke døren til/ computeren tager lang tid om at indlæse

Jeg glemte at lukke døren til/ det tager ham en time at falde i søvn

Jeg glemte at lukke døren til/ et pubertært selvbillede

Jeg glemte at lukke døren til/ et litterært fællesskab

Jeg glemte at lukke døren til/ hovedpinepiller

Jeg glemte at lukke døren til/ popcorn

Jeg glemte at lukke døren til/ grammatiske bakterier

Jeg glemte at lukke døren til/ gyldne kompositioner

Jeg glemte at lukke døren til/ religiøs retorik

Jeg glemte at lukke døren til/ en etnisk flavor

Jeg glemte at lukke døren til/ søvn som lys

Jeg glemte at lukke døren til/ rummet mellem sætningerne

Jeg glemte at lukke døren til/ du kommer altid for sent

Jeg glemte at lukke døren til/ læserens inhabilitet

Jeg glemte at lukke døren til/ forfatterens magtesløse dumhed

Jeg glemte at lukke døren til/ fænomenets død

Jeg glemte at lukke døren til/ uspolerede glæder

Jeg glemte at lukke døren til/ kyllingevinger i leverpostej

Jeg glemte at lukke døren til/ et kattehår i kaffen

Jeg glemte at lukke døren til/ fjendens fjendebilleder

Jeg glemte at lukke døren til/ et neurotisk kampskrift

Jeg glemte at lukke døren til/ klodens fnug

Jeg glemte at lukke døren til/ hukommelsens prøvebillede

Jeg glemte at lukke døren til/ en hviskende stemme mellem træerne

Jeg glemte at lukke døren til/ civilbetjente til festen

Jeg glemte at lukke døren til/ blæstens slimede tunge

Jeg glemte at lukke døren til/ ritualet omslutter kunsten

Jeg glemte at lukke døren til/ udseende om munden

Jeg glemte at lukke døren til/ ansigtets reaktionsløse svigt

Jeg glemte at lukke døren til/ hver dag er en skuffelse

Jeg glemte at lukke døren til/ hans dårlige ånde

Jeg glemte at lukke døren til/ at jeg kender dem

Jeg glemte at lukke døren til/ alenefest

Jeg glemte at lukke døren til/ kompositioner i virkeligheden

Jeg glemte at lukke døren til/ hendes hvide hud på puden

Jeg glemte at lukke døren til/ pres på skallen

Jeg glemte at lukke døren til/ begærets mekaniske brystkasse

Jeg glemte at lukke døren til/ går baglæns gennem gaden

Jeg glemte at lukke døren til/ går forbi en bænket række af øjne

Jeg glemte at lukke døren til/ hendes gule hud i kisten

Jeg glemte at lukke døren til/ bibliotekets dyne af luft

Jeg glemte at lukke døren til/ kæbe af bly

Jeg glemte at lukke døren til/ konstruerede ritualer

Jeg glemte at lukke døren til/ en besked under vægt

Jeg glemte at lukke døren til/ spiser alene i aften

Jeg glemte at lukke døren til/ er min stemme dyb nok?

Jeg glemte at lukke døren til/ klæder jeg mig elegant nok?

Jeg glemte at lukke døren til/ er min konversation underholdende?

Jeg glemte at lukke døren til/ en nøgen politik

Jeg glemte at lukke døren til/ aldrig at skulle bekymre sig

Jeg glemte at lukke døren til/ suger blod af samfundets poesi

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg vågner ved vækkeuret

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg trykker på udsæt og sover igen

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg vågner ved vækkeuret igen

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg sover videre

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg drømmer en kort drøm

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg vågner og tænker på drømmen

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg fortæller om drømmen for at glemme den

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg spiser morgenmad og læser avis

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg cykler ud på universitetet

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg stiller min cykel op ad muren

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg låser cyklen og tager min taske

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg går ind i auditoriet

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg sætter mig på stolerækken

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg køber en småkage i pausen

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg stiller et spørgsmål angående genre

Jeg glemte at lukke døren til/ jeg spiser frokost med de andre bagefter

Jeg glemte at lukke døren til/ holder mig vågen

Jeg glemte at lukke døren til/ drømmeløs søvn

Lad det blive mørkt

som falmer

i sætningens

opadrakte hænder

erfaringen af at

gribe i luften og læne

sig tilbage

i en skuffet paranoia

for ikke at

miste hånden