vi mødte en der hed Kirsten
vi mødte en der hedder Kirsten
på Søndre Boulevard
i sidste uge
imellem jul og nytår
på Søndre Boulevard
først mødte vi hende, vi kom gående, på fortovet
hun kom
hun gik i modsatte retning, stoppede og spurgte os
hvor er Alsgade?
Alsgade
vi ved det ikke
tænker os om
en anden dame stopper
hun siger Alsgade er helt ude efter Enghave Plads
tror hun
Malou tjekker sin iPhone
kortet på iPhonen
det er
ude efter Enghave Plads
Kirsten skal helt ud for enden af Søndre Boulevard
vi står nede tæt på Halmtorvet
hun er så træt siger hun
Vera siger hej til hende
hun siger hej med dig, lille ven
prøver at holde Vera i hånden
hun vil prøve at gå lidt, ellers tager hun en taxa
ok
Kirsten har mørkebrun pels på og tjavsede grå krøller
hun går
hun stopper og støtter sig til en lygtepæl
vi går videre, forbi Kirsten, i Kihoskh
i Kihoskh, købe brød til Vera, hun er lidt utilfreds i klapvognen
vi skal på legepladsen
Malou går ind i kiosken, jeg venter med Vera udenfor
Kirsten går forbi os, hun spørger nogen hvor Alsgade er?
de ved det ikke
jeg går over til hende med klapvognen
hun spørger hvor Alsgade er
om jeg ikke tror hun skal til højre der
nej, du skal ned for enden af Søndre Boulevard
det stod der på Malous kort
hun kan ikke huske vi lige har snakket sammen
Malou kommer ud
Kirsten går videre
spørger nogen om vej igen
de ved det ikke
Malou: skal vi følge hende hjem?
jeg: ja
jeg: jeg kan følge hende hjem, så går du hjem med Vera?
Malou: nej, vi følges
jeg: okay
vi indhenter Kirsten
Malou: skal vi ikke følge dig hjem?
vi følger hende hjemad
hun skal hvile sig tit, støtte sig op ad noget
vi går til højre ad Ny Carlsberg Vej
Kirsten vil gerne til højre
på Enghave Plads
på Søndre Boulevard
Kirsten: jeg skal sådan tisse
Malou: skal vi gå ind et sted så du kan tisse
Kirsten: nej, nej, det er i orden
jeg har et bind på
jeg har ikke tisset hele dagen
jeg: har du brug for jeg støtter dig lidt?
Kirsten: jeg har gået hele dagen
jeg skulle bare ud på en morgentur
pludselig var jeg væk
malou: nu går vi bare hjemad
på Ny Carlsberg Vej
jeg: kan du ser deroppe? der skal vi til venstre
Malou og Vera går lidt foran mig og Kirsten
hun siger vi ikke behøver følge hende
nej, nej, siger vi, det er fint
vi skal ikke noget
Kirsten siger vi ikke behøver følge hende
det er fint, det er fint, vi skal bare lige finde ud af
hvad vi gør med barnet
jeg: du kan gå hjem med Vera?
Malou: nej
på Enghave Plads
Kirsten vil hvile sig op ad et træ
hun vælter nærmest ind i det, får fat i det
omfavner træet
Malou spørger om hun har et sygesikringskort
fordi Kirsten ikke er sikker på adressen
hun prøver at finde en pung i sin taske
da hun giver slip på træet vælter hun på fliserne
tager ikke fra
jeg kunne se hun var ved at vælte men stod med klapvognen
og når ikke derhen før hun er væltet, Malou skal tage klapvognen
jeg hjælper hende op eller hiver hende op
fat under hendes arme, armhuler
hun bløder fra et sår over venstre øjenbryn
der kommer en dame hen og spørger om hun skal ringe efter en ambulance
jeg: nej, vi er ved at følge hende hjem, hun har gået hele dagen
vi får Kirsten hen på en bænk, hun vil ikke
jeg: skal du ikke lige sidde ned?
Kirsten: jo, det er nok en god ide
mens vi sidder der finder hun breve frem, hun prøver at finde sygesikringskortet
hun skal have mange penge fra kommunen, mange penge
de har ikke givet hende hendes penge i flere år
så nu skal hun have mange penge
okay
hun skal bare lige finde brevet så hun kan vise os det
nej, nej, vi tror da på dig
hun tager en pung op, den er helt tom
hun roder med brevene
der er et som ikke er åbent
Malou: har du ikke nogen vi kan ringe til?
Kirsten: min ene søn bor langt væk
og den anden er ude at rejse tror jeg
hun taber brevene, det ene brev, jeg samler det op
jeg: vi må hellere gå videre?
så du kan komme hjem
Kirsten: ja, det må vi hellere
vi går videre
over Enghavevej
jeg støtter hende ved armen
videre ad Ny Carlsberg Vej
vi skal til venstre, forbi en gade og til højre
hun ved stadig ikke hvor vi er
jeg: her er skolen du fortalte om?
Kirsten: ja, det er nok den
vi går om et hjørne
Kirsten: ja, det er den, det er der de leger
på Alsgade
hun bor i nummer 46
Malou går i forvejen derned med klapvognen, vinker da hun står der
Kirstens navn står ved dørklokken
jeg: vi har aftalt at jeg følger hende op, jeg kommer ned igen med det samme
Malou: okay, måske begynder vi at gå
jeg: okay, jeg indhenter jer
det er den røde nøgle
hun har nøglerne i en snor om halsen
hun finder den
nøglen passer i døren
med Kirsten op ad trapperne, jeg har hende under armen
Kirsten siger opgangen godt kunne trænge til en omgang
ja, sådan er det også hjemme ved os siger jeg
hun bor på 2.
hun siger hun gerne ville have givet os noget for det hvis hun havde penge
jeg står ved dørtrinnet og ved ikke
vil godt med ind og se om hun bor ok
Kirsten: vil du med ind og se lejligheden?
mig: ja, det vil jeg da gerne
går med ind, beholder skoene på, hun prøver at tænde lys
det virker ikke i stuen, i køkkenet virker det
loftslyset virker ikke i stuen
jeg sætter en lampe i stik, den lyser fint
hun bor fint nok, der er ordentligt og gammeldags
et fladsskærms-tv i stuen
der ligger en rød kuffert i stuen med sådan nogle sko med tæer
noget tøj ovenpå
det er hendes søns
han kommer forbi og får vasket sit tøj
han kommer fandme og forventer jeg vasker hans tøj
nå
det må du da sige til ham at du ikke kan
det har jeg også sagt til ham men han er ligeglad
hun kan ikke få lyset på et værelse til at virke
jeg tænder på kontakten, det er et kontor med en seng
en skål med bind på en kommode
jeg kommer i tanke om at hun skulle tisse men tør ikke sige noget om det
døren ud til opgangen er åben, nogen råber et eller andet dernede
Kirsten: var det til dig?
jeg: nej, det var nogen andre
hun kan ikke finde sin telefon
da jeg satte lampen i stik tog jeg en oplader ud, jeg fortæller hende det
hun kan ikke finde sin telefon
Kirsten: den har jeg nok tabt så
jeg: skal jeg prøve at ringe til den
så kan vi høre når den ringer
kan du huske dit nummer?
Kirsten: nej, jo, det er 2746
jeg: okay, hvad er de sidste fire?
Kirsten: der er bare dem, det er bare de fire numre
jeg: okay
prøver at ringe, den siger den der lyd der betyder det ikke eksisterer
spørger hende om hun har brug for noget inden jeg går
nej, nu skal jeg bare sove
du skal også ned til din kone og barn
ok
hav det godt
det var hyggeligt at møde dig
ned ad trapperne, jeg møder to med et lille barn
barnet går selv op ad trapperne
kanter mig forbi, smiler
de smiler
ud på gaden
løber ned til Enghave Plads og finder Malou på Enghavevej