Intellectual freedom depends upon material things. Poetry depends upon intellectual freedom.

(Virginia Woolf: A Room of One's Own)

jeg vil gerne bare sige "ja!" til det citat, fordi A Room of One's Own er så god en bog, og så vigtig i forhold til dens emne, som er kvinder og litteratur. citatet fortsætter: And women have always been poor, not for two hundred years merely, but from the beginning of time. Women have had less intellectual freemdom than the sons of Athenian slaves. Women, then, have not had a dog's chance of writing poetry. That is why I have laid so much stress on money and a room of one's own. citatet lyder rigtigt. men jeg tænker, at det har en blind vinkel, som er, at mennesker, som på en eller anden måde er undertrykt og ikke er priviligerede med den "intellektuelle frihed" eller dens materielle forudsætninger, som hun siger, at for eksempel Shakespeare, og ikke hans søster, var - at de mennesker godt kan skrive poesi. det er det, hun siger, at de ikke kan, men altså på grund af deres materielle omstændigheder. og jeg tænker, at det kan de godt, men måske er det bare sådan, at de ikke skriver det, som hun kalder "poesi", de skriver ikke deres undertrykkeres poesi, men en uigenkendelig poesi??? eller den der intellektuelle frihed kan godt opstå og operere indenfor nogle rammer, som gør, at den, der skriver, ikke skriver genialt som i Shakespeare- eller Proust- eller Woolf-genialt. at genialt forstået på den måde som litteraturens højeste udtryk eller hvad, at det er et vigtigt litterært perspektiv, og et mindre vigtigt menneskeligt perspektiv, og at det menneskelige perspektiv, og hvordan nogen udtrykker deres tilværelses vilkår, bør veje tungere...

■

■

januar 2013

vi stod af

jeg stod af med barnevognen på nørreport

stod af S-toget på nørreport

alt går fint, babyen sover

jeg

ned for enden af perronen for at køre med

tage elevatoren op

på gaden

der

perronen er

der hænger et skilt

at elevatoren er spærret af metrobyggeri

kører ikke på grund af metroarbejde

”Vi beklager meget. Brug eventuelt elevatoren til metroen.”

tilbage

finder den anden elevator på perronen

den er næsten fyldt, folk

to med cykler som står

de kan ikke komme med men de

i elevatoren gør lige plads til barnevognen

døren lukker

elevatoren kører ned

ned

og lyset slukker, det er helt mørkt

babyen begynder at græde

prøver at få kalechen

slår kalechen ned så hun kan se mig i mørket

hun græder

elevatordøren åbner

nogen prøver at lyse med en telefon så

vi kan trykke på knappen for at køre op til gaden

de når ikke at trykke

inden de finder ud af det

døren lukker

kører elevatoren op til sporet igen

dem med cyklerne fatter ikke hvorfor vi

stadig er der

nogen

siger elevatoren ikke kører

længere op, vi kører ned og står ud

vera skriger, jeg finder

tager en sutteflaske op

prøver at berolige hende med den

mens jeg skubber barnevognen

prøver at finde en anden elevator i gangene

vi

hen til rulletrappen ned til metroen der

hvor der altid er en vandpyt

der er en elevator

vera skriger

jeg skubbede barnevognen derhen med én hånd

mens jeg forsøger at give hende sutteflasken med den anden

to kvinder med en klapvogn udenfor elevatoren

pigen i klapvognen siger til sin mor at

babyen græder, hun siger babyen er sulten

jeg

kigger på dem, siger babyen

hun er bare træt

da der kommer en elevator er den fyldt

nogen med en cykel, en barnevogn og nogen med

tasker

kufferter

vera spiser, spyttede sutteflasken ud

jeg giver hende sutten, det gider hun godt

i næste

i den

samme elevator, da den stoppede

jeg står og prøver at få vera til at spise

står

i elevatoren står peters kæreste

med en barnevogn og peter står med ryggen til

vender sig om efter

babygråden

først

kigger bare ud af elevatoren som

jeg er inde i det her rum

genkender mig og smiler, lige ved at sige noget

jeg vinker

vinkede, han smilede

han hørte først den grædende baby

så mig med flasken

døren lukkede

den næste elevator

da elevatoren kørte ned igen var der fyldt

da den var på vej op

var søde at rykke sammen

dem ved siden af mig udenfor elevatoren

lidt aggressive i køen, stiller sig ved siden af mig

jeg kigger på dem

I quote my mother’s mother’s mother’s mother’s mother: "I must every day correct some fault in my morality or talents and remember how short a time I have to live."

(Lyn Hejinian: My Life)

"The destruction of our ability to focus is yet another form of collateral dammage."

Judith Butler: Frames of War (Verso, 2010)